Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 1. 5. januar 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W., B.B.C. = Brown
Maffei-Schwartzkopf-Werke S.S.W
Boveri & Co
s. s. W.
M. S. W.
S. S. W.
B. E. W.
, B.E.W.=
I2
II 1 28-40
i ogo
AAA+AAA
103,24
50 uten strøm
25-3 6
B + B|B
84,3 1
108,37
x 10
99-045
80
90
90
5°
80
55-77
60
2 5-38
x 160
M. S. W.
B. E. W.
B. E. W.
B. B. C.
1
1
2
2
7
x 8
2
x o
x-C-i
2-D- X
2-B -j- B-1
c + c
XI 7 o
1820
x 600
Ydelse
Antal hk. Ved v. km/h.
Leverandør
elektr. del
Antal leveret
og i arbeide
Driftsmotorer Lokomotiver
*3 89
16,80
i4,53
Baade ledningsbrud og mastebrud er forekommet.
pr. ton
x 1,70
I 1,00
M.S.W, Siemens-Schuckert Werke
2
3
4
Tab e 1 4.
Verksteder.
Driftserfaringer.
Opvarmning av toget.
45 rned
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923, No. 1
Type 1 og 2 har hel lokomotivkasse, mens kas
sen paa de øvrige typer er opdelt i 2 eller 3. For tiden er der et hovedreparationsverksted i Lauban
og revisionsdepoter i Hirschberg, Dittersbach og Nieder-
Salzbrunn.
Ogsaa i elektrisk henseende er der stor forskjel
mellem typerne.
I det elektriske verksted i Lauban var i sommer
beskjæftiget ialt 100 mand (heri ikke medregnet dreie
riet, som var fælles for det elektriske og damploko
motivverkstedet).
Lokomotiverne no. 2, 3 og 4 har luftkjølte trans
formatorer, de andre oljekjølte. Motorerne er delvis
repulsionsmotorer med regulering ved børsteforskyv
ning, dels rene seriemotorer.
Som styreorgan for hastighetsreguleringen anven
der Schwarzkopf en trinbryter som styres av en kam
valse, og B.B.C. en trinkobler av konstruktion som
en cellekobler med retlinjet kontakibane (beskrives
noget nærmere senere). Begge disse styres mekanisk
De øvrige firmaer anvender kontaktbrytere med elek
trisk eller elektropneumatisk fjernstyring ved hjælp av
en førerkontroller. Tyskerne har for kontakibrylerne
det meget betegnende navn »hoppere«. Ved endel
av de ældste lokomotiver anvendes for spændingsre
gulering en særskilt induklionsregulator.
Driften i kraftstationen har foregaat uten nogen
avbrytelse av strømleveringen til banen. Derimot har
der været en række mindre og alvorligere driftsfor
styrrelser ved 80 000 V,-kraftledningen. Dette maa
i det væsentlige tilskrives den omstændighet at man
ved bygning av linjen ikke har tat tilstrækkelig hensyn
til det vanskelige og barske klima. De anvendte
avstande mellem ledningerne er alt for smaa ved de
lange spænd og de smaa ledningstversnit. Likesaa er
den valgte ledningsanordning med ledninger i samme
vertikalplan uheldige i et distrikt med saa sterk is
dannelse. Der skal ha været raaalt isbelæg paa led
ningen med en bredde av indtil 18 cm.
Ingen av lokomotiverne er utrustet med elektrisk
bremseanordning. Som bremse anvendes Knorrs tryk
luftbrerase.
Man vil nu gaa over til kortere masteavstande,
forandre ledningsanordningen og anvende særskilt
masterække for hvert fjernledningssæt.
Den elektrificerte strækning danner som allerede
anført, en del av banelinjen Berlin—Breslau og Ber
lin—Glatz, hvor der forøvrig benyttes damplokomo
tiver. For opvarmning kan saaledes kun en damp
kjel komme i betragtning. En saadan er anbragt paa
hvert persontoglokomotiv. Saavidt jeg forstod har
ingen av disse dampkjeler elektrisk fyring.
Driften i transformatorstatiouerne har foregaat uten
forstyrrelse.
Anvendelsen av en mekaniker istedet for elektriker
for pasning av stationen har man været meget tilfreds
med.
Erfaringerne med kontaktledningsanlægget er gode.
Dette gjælder alle 4 systemer. Man vil dog for frem
tiden kun anvende »enhetssystemet«.
Beskyttelse mot forstyrrende indvirkning paa svakstrøm
ledninger.
Der er forekommet endel ulykkestilfælder ved be
røring av kontaktledningerne paa stationerne.
For at forebygge dette mest mulig vil kontakt
ledningerne bli lagt i en avstand av 6,5 m. over
skinnerne overalt hvor dette lar sig gjøre.
Alle telegraf- og telefonledninger, baade de offent
lige og jernbanens egne, er utført som dobbeltlednin
ger og lagt i jorden. Denne løsning blir i de tæt
bebyggede egne billigere end at flytte svakstrømled
ningerne ut i tilstrækkelig avstand fra banen.
De mange forskjellige lokomotivtyper har voldt
baade driftspersonalet og revisionspersonalet vanskelig
heter.
:Bergmann El
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
