Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 2. 15. januar 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Förenings ogfor Norske Elektricitetsverkers Förening«
iiiiiiiiiiiin iiiiiiinim
KRISTIANIA 15. JANUAR 1923 36. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig. iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Helalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. min. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Ulenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold:
Elektrisk jernbanedrift. Av professor Fr. Jacobsen. (Fortsættelse). — Autosynkronmotoren. Av professor Lindslrøm. (Slutn.)
Norsk Elektroteknisk Förening. — Bøker, kataloger etc.
Elektrisk jernbanedrift.
(Indtryk fra en studiereise i Tyskland, Schweiz og Norditalien.)
Av professor Fr. Jacobsen. (Forts.)
B. Schweiz, Av de baneanlæg jeg besiguget, skal jeg her om
tale Den Rhätiske bane, Gotthardbanen og Lötschberg
banen.
Elektrificeringen av jernbanerne blev i Schweiz paa
begyndt allerede for over 20 aar siden. Og senere
har Schweiz været i forreste række den hele tid.
Det er nu fattet beslutning om en systematisk om
bygning av samtlige schweiziske statsbaner til elektrisk
drift. Det har været meningen at drive ombygningen
med et saadant tempo at der bygges et nyt elektrisk
lokomotiv for hvert damplokomotiv som utrangeres.
Rhdtische Bahn*)
Oversigt.
Denne jernbane er en smalsporet privatbane (s ==
1,0 m.) som fører fra Landquart over Davos — Fi
lisur og Reichenau — Filisur til Engadin (Samaden
—St. Moritz, Samaden Pontresina og Bevers—Schuls
Tarasp) samt fra Reichenau til Dissentes.
Tabel 5 gir en oversigt over de vigtigste jern
banestrækninger, som hittil er elektrificerte, og over
de anvendte strømsystemer.
Tab e 1
Oversigt over de vigtigste elektrificerte ba?ie-
strcekninger i Schweiz
Elektr.
drift
aapnet
Bane-
længde System
km. ca.
Freiburg — Mur- 1903 32,3 Likestr.
ten — Ins
Montreux—Ber- 1901 62,1 —»—
ner Oberland
Berninabanen 1908 61 —» —
Burgdorf—Thun 1899 40,3 Trefase
Siraplonbanen 1906 22 —» —
Brig—Sitten 1920 —» — Engadinerlinjerne, paa tilsammen 62 km. overgik
til elektrisk drift allerede i aaret 1913, mens de øv
rige linjer er elektrificerte i løpet av aarene 1919—
1922. Den samlede elektrificerte driftslængde utgjør
277 km.
3000
Seebach—Wet- 1906 19,5 Enfase
tingen
15000
15 — 16 2/a
Lötschbergba- 1910 84 —» —
Rhätiske baner 1913 277 —» —
Schw. Statsba- 1920 260 —» —
Banen fører gjennem høitliggende ijeldtrakter med
delvis raeget strænge klimatiske forhold. Den raaxi-
ner (S.B.B.)
’) H. Lang, Schweiz. Bauzeitung, Bd. LXXV 1920.
W, Dtirrler » » Bd. LXX1X 1922.
B. B. C. Mitteilungen 1922 h. 5.
Berner Dekrets- 1918 113 —» — — » —
baner
Fig. 8.
•
SBB X
Landquart Kublis
-r- . Chyr Klosters
1 nns, f
ir,-^’^Ye’ Chen3U /D>vos —Schuls
Dlsen,is ThuS,S y}
c ,‘
bamaden IT®
St. \~* Ponlresina
Berninabahn ~Y \\
\<S) Robbia
\jj/ Campocologno
0 10 20 km ’ T,rJno
——- njosi
Spæn. „ .
rrekvens
ding
8oo
750
750
75° 4°
3000 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
