Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 4. 5. februar 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verksteder.
Driftseffaringer
Lötschbergbanen
Oversigi.
Oversigt over banen: Bern — Simplon.
Slitagen paa kulbørsterne utgjør ca. 1 mm. pr
1000 km.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 4, 1923
Jeg fulgte med fra Bern til Thun paa dette lokomo
tiv og kunde ikke merke nogen rystelse, seiv ved
den største hastighet (90 km/h.). Efter lokomotiv
førernes utsagn var det at være paa dette lokomotiv
»som at opholde sig i en salongvogn.« Ogsaa enkel
driftlokomotiverne løper særdeles rolig.
For strækningen Bern — Thun, hvor som før nævnt
ogsaa Gotthardbanens lokomotiver blir prøvekjørt, er
der et revisionsdepot i Bern. Her foretas den nor
male revision og mindre reparationer av lokomotiver
nes elektriske utstyr. For større reparationer maa loko
motiverne transporteres til Zlirich. Opover fjeldstrækningen til St. Gotthard kjøres
med 2 lokoraotiver, almindeligvis et B.B.C. lokomotiv
no. 3 og et Oerlikon no. 5. Samkjøringen gaar udmerket
(uten nogensomhelst støt). Nedover skraaningen (fra
Gøschenen-—Erstfeld) kjørte jeg paa B.B.C.’s loko
motiv no. 3. Lokomotivet var utstyret med elektrisk
motstandsbremse, men denne var desværre ved an
ledningen i ustand, saa man kun benyttet luftbrem
sen. Ved hastigheter omkring 55 —60 km/h viste
lokomotivet tendens til nogen slingring.
Gotthardbanens verksted er i Bellinzona. Her kan
alle alraindelig forekommende reparationer företas.
Verkstedet er dog endnu ikke fuldstændig indredet.
Sammensætning av rotorer eller hel nyvikling kan
f. eks. ikke foretas her.
Elektrificeringen av banen har i enhver henseende
tilfredsstillet alle forventninger. Hvad erfaringerne m. h. t. de trufne foranstaltnin
ger mot forstyrrelser av svakstrømledninger angaar,
saa skal disse være gode. Særlig har det vist sig at
driften av jernbanens svakstrømledninger kan foregaa
uten vanskeligheter og forstyrrelser seiv ved de stør
ste forekommende belastninger paa den elektrificerte
banestrækning.
Besparelsen i driftpersonale er ca. 50 %. Ogsaa
reparationsarbeidet er betydelig mindre end ved damp
lokomotiver. Ved overføringsledningerne og kontakt
ningerne har der ikke været nogen driftforstyrrelse.
Lokomotiverne har vist sig meget driftsikre og
har uten vanskelighet klart trafikken seiv under de
ugunstigste forhold.
Forsøkslokomotivet nr. 1 (Oerlikon 1-C-1) har
saaledes løpet 140000 km. uten nogen driftsuheld.
Veivstangbrud eller tapbrud har ikke forekommet i
de 2 driftsaar.
Lötschbergbanen som tilhører Berner Alpenbahn-
Gesellschaft, omfatter strækningen fra Thun til Brig,
tilsammen ca. 97 km. længde (fig. 25).
Koblingerne ved B.B.C.’s og Secherons enkel
drift-lokomotiver har vist sig meget solide. Ved
Secherons lokomotiverne er forekommet et fjærbrud.
Erfaringerne med styringerne er de samme som
ved de tidligere omtalte baneanlæg. B.B.C.’s trin
kobler er den mest driftsikre og fordrer mindst repara
tion. Den kan være i drift en hel maaned uten
eftersyn.
Oerlikonstyringen har ogsaa vist sig meget drifts
sikker. Gnistkontakterne av nyeste konstruktion holder
ca. 82000 driftskm.
Den elektropnenmatiske styring Secheron-Westing
house kræver meget vedlikehold.
Kontaktbøilerne har ikke git anledning til nogen
driftsforstyrrelser.
Kontaktstykkerne løper ca. 6000 kra. i vinter
tiden og ca. 10000 km. i sommertiden og slites ned
til 15 mm. tykkelse.
Det har vist sig at Slitagen paa hjulbandagerne
er noget ujevn, idet bandagerne paa de førende driv
hjul slites mest.
Motorerne — (som anført anvendes kun seriemo
torer) — har vist sig fuldt driftssikre.
Lokomotiverne kjører indtil 675 km. pr dag. Der
kjøres bl. a. expresstog, som tilbakelægger strækningen
Luzern — Bellinzona (195 km.) uten nogen stans.
Der företas revision hver 20. dag. Til revisionen
trænges normalt 4 mand i 1 dag. Til Secheronloko
motiverne tiltrænges dog 8 mand p. g. a. den van
skelige revision og det store vedlikehold av styringen.
Strsekningen Spiez-Frutigen med en længde av ca.
13,5 km. blev elektrificert i aaret 1910, strækningen
Frutigen — Brig i 1913.
Banen danner en del av den direkte forbindelses
linje Paris—Bern—Milano over Simplon.
Av de forskjellige lokbmotivtyper med veivstang
drift løper B.B.C. type i-B-i-x-B-i (no. 6) roligst.
Fig- 25.
27
—“—“—” ““ *****
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
