Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 22. juni 1923 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1923. No. 13
elektrificeres ved kun at ombytte damplokomotivet med
et elektrisk lokomotiv og la alt det øvrige forbli
uforandret. Mesteparten av de driftstekniske detaljer
gang til elektrisk drift. De nationale hensyn vil
ganske sikkert være bestemmende i flere tilfælder,
hvor elektrificeringen ikke vil vise sig lønsom.
Elektrificeringen av Norges statsbaner er kun i sin
begyndelse, men dens fremtid er sikret. Den nød
vendige kraftmængde er rikelig forhaanden og den
kan skaffes med relativt smaa utgifter fra allerede ut
byggede eller planlagte kraftstationer. Ved en flerhet
av de utbyggede vandfald har man allerede hat van
skeligheler med at faa avsat kraften. Jernbanerne
bør derfor indgaa som abonnenter. Det blir en rela
tivt liten del av kraften som trænges til elektrificeringen.
Forutsætningen er imidlertid, at der opsættes en anden
ruteordning end ved dampdriften.
Avgjort lønsom skulde særlig elektrificeringen av
lokalbanerne vise sig at være. Den nye togordning
maa ta sigte paa at der skal kjøres mindre, men til
gjengjæld talnkere tog. Derved vil banestrækningens
belastningsfaktor bli god, samtidig som det trafikerende
publikums krav tilgodesees. Desuten fotutsættes at
billetterne blir visitert paa stationerne og ikke paa
togene.
Hvad opsætningen av lokaltogene angaar, er de
bedste resultater opnaadd ved at sammensætte disse
av enheter paa en motorvogn og en tilhængervogn.
Motorvognen er en 4akslet boggivogn med en motor
for hver aksel. Dette har vist sig at være en meget
heldig ordning, da togenes kapacitet meget letvindt
kan tilpasses trafikens størrelse. Mesteparten av de
eksisterende electriske lokaltog er derfor sammensat
paa denne maate, og der kjøres 2 vogntog, 4 vogn
tog 6 vogntog, ja indtil 8 vogntog. Disse tog føres
kun av en vognfører, og der er opnaadd en helt
betryggende sikkerhet. Typiske elektriske lokaltog
viser fig. 1 (2 vogntog), fig. 2 og 3 (4 vogntog).
som blev benyttet under dampdriften maa samtidig
fjernes og et helt nyt system indføres. Før disse
forandringer kan gjennemføres vil ikke overgangen
Eoruten den forandrede togrute vil man desuten
kunne bygge flere stationer paa banestrækningen uten
til elektrisk drift vise sig lønsom, eller med andre
ord, banestrækninger hvor saadanne forandringer ikke
lar sig realisere, er ikke »modne« for elektrisk drift.
Imidlertid er det ikke bare de økonomiske forhold
som er avgjørende i spørsmaalet om en banes over-
dérved at forlænge kjøretiden sarnmenlignet med kjøre
tiden under dampdrift. En av den elektriske drifts
store fordele bestaar netop i de elektriske motorers
overlegne accelerationsevne og store kjørehastighet.
Man har allerede et slaaende eksempel herpaa ved
Fig. 2. Noord-Zuid-FIollandsche Tramweg.
1—Bonn ved Rhinen.
Fig. 3. Lokaltog
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
