Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 7. juni 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Polaritets-isystemer.
4. Brudt-1 injesystem.
ELEKTROTEKNISK tlDSSKRlLT 1924, No. Itf
Systemet änvendes for 2, 4, 6 og 8 partslinjer (kan
selvfølgelig ogsaa benyttes for 3, 5 og 7 apparater).
grunde har valget mellem ingen telefon eller en pri
mitiv og mindre tilfredsstillende partslinje-ordning.
Ad 3. Ved skridt for skridt-metodeii er appara
ternes klokker normalt ikke i forbindelse med linjen
for opringning. Den forønskede abonnents klokke
bringes ind i linjen for opringning ved at der sendes
ut paa linjen et bestemt antal impulser før der rin
ges. Disse impulser driver skridt- eller vælgermeka
nismier, der er anordnet i hvert aton nentapparat, og
indretningen er saadan, at de forskjellige: apparaters
klokker bringes i virksom stilling efter at der er sendt
et for hvert apparat bestemt antal forutgaaede utvæl
gerimpulser, der er forskjellig for hvert apparat.
Med de strengore krav som rikstelefonnettets ut
vikling og telefoneringen over lange avstande stiller
til abonnentnettene er det vel kun et tidsspørsunaal,
naar saadanne primitive partslinjesystemer ikke læn
gere kan, tillätes brukt i samtrafik med langlinjorne,
og der turde derfor være op fordring til at studere litt
nærmere hvorledes de moderne partslinjesystemer er
indrettet, der har faat saa stor utbredelse blandt far
merne i Amerika.
Man bør imidlertid være opmerksom paa, at intet
partslin jesystem er likeværdig, med en direkte en
parts ttlknytning, seiv om man anvender anordninger
for utestængning. av de ikke talende partsabonneiiter,
selektiv opringning o.s.v., ti saa. henge der kun er en
enkelt ledning til disposition for vedkommande abon
nenter, kan kun en enkelt av disse benytte linjen ad
gangen.
Systemet kan brukes for indtil 48 apparater paa
linjen! 1 de sidste aar er der kommet paa markede!
v.ælgere for flere hundrede apparater paa en linje
Systemet benyttes meget for togkontxol (særlig i Arne
rika). De svenske statsbaner bruker et stort antal
av disse apparater.
Ad 4. Brudt-li n jemetoden er forholdsvis ny og synes
at ha flere tiltalende træk. Hver linje er normalt op-;
delt i Sektioner, den første ender i det abonnentapparat,
som er nærmest centralen, den anden i apparat nr. 2
o.s.v. Naar linjen er i normal stilling, eller ikke i
bruk, er a,lene det første apparats klokke i saadan
forbindelse, med linjen, at det kan opringes — linjen,
bortenfor dette er.brutt for ringestrøm fra centralen.
Naar man sender en, enkelt forteredende impuls ut
paa linjen, vil. denne impuls paavirke en omkoblings
indretning saaledes, at klokken i apparat nr. 1 bry
tes bort og linjen kobles igjennem til apparat nr. 2.
Paa samme maate kan man ved at sende ut et bestemt,
antal forberedende impulser koble sammen linjen til
den forønskede abonnent, hvorefter ringestrøm, der
kun vil paavirke hans apparat, sendes ut.
1 teknisk henseende föreligger flere løsnlnger av
de herhen hørende opgaver. Man har saaledes;
2. Systemer basert paa anvenclelse av ringestrøm av
forskjellig frekvens (harmonisk system).
3. Skridt for skridt-systemer.
Det første av disse, «Polaritets-systemet», karakte
riseres ved anvendeise av polariserte kloklær. eller sig
nalordn inger o: signal-mottageranordn inger, der kun
virker for en bestemt strømretning. Klokkerne eller
siginal-mottageranordningerne er indkoblet i linjen paa
en saadan maate, at klokken hos den abonnent som
skal opringes, faar strøm av den rigtige retning for
at kunne virke, mens de øvrige klokker enten ikke
faar strøm eller ikke strøm i motsat retning av virke
retningen. Systemet kan brukes for 2 og 4 parts linjer.
Av disse systemer er nr. 1 og nr. 2 de enkleste.
Men da vi her i landet förment]ig kunde faa møre,end
4 abonnenter ind paa samme linje, vil av disse to igjen
det harmoniske system muligens være at foretrække.
Til en mulig indvending gaaende ut paa, at dissc for
forskjellig frekvens avstemte klokker er usikre i sin
virkemaaic og vanskelige at holde i orden bemerkes,
at dette er juotbevist av erfaringerne. Der er ingen
somhelst vanskelighet av denne art. Klokkorne er so
lidere end de alinimdelige apparatklokker, idet anke
ret her ikke dreier i tapper eller spidslagere, men er
fast og solid forbundet til en elastisk, vibrerehde staal
cller nysølvfjær. De er utført som præcisionsarbeide.
Med honsyn til betænkeljgheter i anledning av polveks
lervanskeligheter bemerkes, at disse indvendinger som
vanlig føres i marken av folk som ikke har praktisk
driftser färing. Kristiania Tele fon anlæg har ien lang
aarrække hat i bruk polvekslere for opringning av
abonnenter, der arbeide,r med en primær likestrøras
driftsspamding av fra <) til 230 volt, med andre ord
enkelte drives med 6 tørelementer, andre staar inde
paa 230 volts lys-nettet og drives av dotte.
Ad 2. Det harmoniske system er basert paa det
princip, at en pendel eller en elastisk tunge faestet
slik at den kan vibrere frit har en bestemt svinge
periode, saa den virkcr for en bestemt ringestrøms
frekvens, mens den ikke vibrerer for andre svingnings
frekvenser. Denne pendel eller tunge staar under
paavirknmg av en med linjen förbunden elektromag
net, og vil følge med for strømi inpulser der svarer til
dens eget naturlige svingetal eller frekvens, mens den
ikke reagerer for andre frekevenser.
Utvælgningen paa partslinjer, indrettet efter dette
system, sker ved at alle pendler eller tunger er av
stemt til forskjellige svingetal eller frekvenser, og at
der sendes ut paa linjen ringestrøm av forskjellig
frekvens for hver enkelt abbnnehit. Ringestrømsgcne
ratoren,, der kan være en roterende ringétnaSkine eller
en batteri-ringer (polveksler) sender ut forskjellige
strøm frekvenser efter telefonisttndens valg som re
gel I>enyttes Frekvenscrnc 16, 33, 50 og 66. Klok
kerne virkcr som nævnt kun for den frekvens for hvil
ken do er avstemt eller regulert engang for alle. Alt i alt er det harmoniske system det enklaste,
idet abonnentapparaterne kun adskiller sig fra de
vanlige ved klokken,s konstruktion. Polveksleren for
dette system bestäar i virkelighéten av 4 enkelte pol
vekslere indbettet til at gi ringestrøm av frekvenserne
16, 33, 50 og C6, hvilket kun er et spørsmaal om tun-
Abonnenten ringer selv op centralen ved at sende
en likestrøm i inpuls ut paa linjen, denne paavirker ikke
de andre apparater. Vil han ha fat i en av de an
dre ’ partsabonnenter, ringer centralen denne op med
den ! for denne bestemte frekvens.
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
