Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A/S Elektrisk Bureau’s telefonfabrik.
A/S Elektrisk Bureau har i aare-
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 34, 1924
A/S Elektrisk Bureau har egne
avdelinger i Kristiania, Bergen,
Kjøbenhavn og Rom, likesom det
har en række repræsentanter baade
i ind- og utland.
Aktieselskapet Elektrisk Bureau, Kristiania, er den
ældste elektrotekniske bedrift her i landet, og det har
saaledes været en pioner for den elektrotekniske in
dustri her i Norge.
Parallelt med de mange ut
videlser av fabriken utvidedes
ogsaa aktiekapitalen, saa at den
idag er 6 millioner kroner.
nes løp levert en række komplette Direktør y. Bache-mig-,
telefoncentraler baade i Norge og
utlandet. Av de mest kjendte kan her nævnes tele
foncentralene i Brighton, Hull, Glasgow, Spezia, Asti,
Reykjavik, Cairo, Valparaiso, Santiago, Buenos Aires
og Karachi. I Norge er i tidens løp de fleste telefon
centraler levert av A/S Elektrisk Bureau. Av de mest
moderne maa nævnes Stavanger, Aalesund og Not
odden som er utført efter A/S Elektrisk Bureaus
centralbatterisystem. Den nye Rikstelefonstation i Kri
stiania er ogsaa levert av firmaet.
Senere er der fremkommet en række andre elek
trotekniske firraaer hvorav mange er vokset op til at
bli betydelige firraaer inden branchen. Med hensyn
til telefonfabrikationen staar imidlertid A/S Elektrisk
Bureau fremdeles praktisk talt alene, idet det fra at være
et ganske litet firma, har utviklet sig til et stort og
omfattende fabrikforetagende i denne specialbranche.
A/S Elektrisk Bureaus telefonapparater er som før
nævnt ikke bare kjendt over hele Norge, hvor firmaet
foruten at være hovedleverandør for Den Norske Riks
telegraf, ogsaa har de fleste av landets telefonselskaper
som kunder, men ogsaa langt utenfor landet, idet der
eksporteres apparater til England og de engelske
kolonier, Holland, Spanien, Italien, Tyrkiet og de øvrige
Balkanstater, Brazilien, Argentina, Uruganay, Chile og
Peru, Egypten, Sydafrika, Australien, Indien, China etc.
Telefonapparater er ogsaa blandt andet levert til Va
tikanet i Rom og det keiserlige palads i Peking, samt
til de italienske regjeringskontorer, hvor blandt andet
Mussolini har faat sit specielle telefonapparat.
Det blev grundlagt som et uansvarlig interes
sentskap under firmanavnet Elektrisk Bureau den 1. mai
1882 av juveler Oluf Tostrup og generalagent C. Söder
berg. Kort efter Elektrisk Bureaus stiftelse blev ing.
Kolbenstvedt ansat som selskapets bestyrer.
Bedriften begyndte sin virksomhet i Karl Johans
gate nr. 5 med 2 arbeidere under ingeniør Kolbens
tvedts ledelse og var hovedsagelig beskjæftiget med
at utføre telefon- og ringeledningsanlæg og forhandle
alle slags svakstrømsapparater. Telefonapparatenes konstruktion har i de siste 35
aar stadig været gjenstand for forbedringer.
April 1883 ansattes som verksmester O. Øyan, og
man begyndte at kjøpe hjem deler for telefonapparater
fra utlandet og sætte dem sammen for tilslut at gaa
over til helt selvstændig fabrikation. Den naturlige ut
vikling av dette var at selskapet ogsaa optok fabrikation
av centralborde og alle slags apparater for telefonanlæg.
De første bordapparater hadde saaledes sokkel og
frontplate av støpejern, kunstnerisk utformet. Der
efter gik man over til sokkel av nøttetræ og appa
raters øvrige dele omsluttet av en kasse av jernblik,
for tilslut at gaa over til at utføre baade sokkel og kasse
av jernblik. Ved firmaets konstruktionskontor er i
aarenes løp utført en mængde originale konstruktioner,
hvorav et betydelig antal er patent- og mønsterbeskyttet
baade i ind- og utland.
I 1895 gik interessentskapet over til aktieselskap
med en kapital paa kr. 300 000 og tomt kjøptes paa
Frognerjordet til nuværende Middelthuns gate. Opførelse
av egen bygning for telefonfabrikation paabegyndtes
straks, og den blev tat i bruk i 1896. Fabriken er utrustet med de mest tidsmæssige og
arbeidsbesparende maskiner og verktøi, og har blandt
andet sandsynligvis landets største og mest moderne
verksted for polering og fornikling.
De nye fabrikbygninger blev indrettet mest mulig
moderne, utrustet med de nyeste og mest tidsbesparende
maskiner og verktøi. Efterspørselen efter selskapets
telefonapparater og centralbord økedes stadig, og alle
rede i 1907 maatte man gaa til utvidelse av fabriken.
I 1909 blev fabrikbygningen atter tilbygget, saa den
blev dobbelt saa stor som før. I 1912 og 1916 matte
man atter gaa til betragtelige ulvidelser av fabrik
bygningene.
Da Elektrisk Bureau i 1895 blev aktieselskap,
ansattes den daværende bestyrer ingeniør Kolbenstvedt,
som adm. direktør. 1 1906 maatte han fratræ paa
grund av sygdom, og han døde aaret efter.
Direktør Kolbenstvedt efterfulgtes som adm. direktør
av fabrikkens daværende driftsingeniør G. Sem.
Yed hans død 1916 tiltraadte i 1917 professor i
elektroteknik jf. Bache-Wiig stillingen som adm. direktør.
Som A/S Elektrisk Bureaus fabriker staar idag,
kan der aarlig produceres 25 000 telefonapparater og
en tilsvarende mængde centralborde og andet tilbehør
for centralstationer. Fabrikbygningenes samlede gulv
areal er ca. 18 000 m. 2 og antallet av funktionærer og
arbeidere er normalt ca. 1000 i ind- og utland.
Seiv om bedriftens hovedinleresse har været tele
foner og telefonanlæg, har selskapst ogsaa faat tid til
at gjøre sig sterkt gjældende naar det gjælder sterk
strømsanlæg og fabrikationen av sterkstrømsprodukter.
289
j
mfifr
I
i i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
