Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1924 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faste stoffes gjennemslagsfasthet.
Fjærende lampeholdere.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1924, No. 34
berverk. Dette anlæg utførtes i 1896 og byggedes
for en spænding av 5000 volt. Videre har firmaet
levert den første elektriske jernbane for høispændt en
faset vekselsstrøm, Thamshavnbanen, som utførtes
sommeren 1908.
Der skal her ikke gaaes nærmere ind paa dette, kun
kan det nævnes at A/S Elektrisk Bureau i 1883 leverte
det første elektriske lysanlæg her i Norge, nemlig til
Nydalens Compagnie, hvor der blev levert og montert
en likestrørnsdynamo for 100 stk. 16 lys glødelamper.
Samme aar blev ogsaa levert elektrisk lysanlæg til
Petersborg Co. og Hegholmens Skibsværft. Firmaet
har desuten æren av at ha bygget det første by-elek
tricitetsverk i landet, nemlig Laugstol Brug (Skiens
elektricitetsverk) i 1887; det første elektriske skibs
anlæg her i landet blev utført ombord i dampskibet
»Kong Bjørn« i i 886; det første høispændings kraft
overføringsanlæg i Norge blev utført for Røros Kob-
I de senere aar har firmaets avdeling for elektriske
koke- og varmeapparater stadig vokset sig større, ikke
alene av hens}m til den stadig stigende efterspørsel
indenlands, men mere paa grund av at denne avdeling
litt efter litt har oparbeidet sig et ganske betydelig
eksportmarked. Naar man tar den sidstnævnte eksport
i betragtning, maa man regne med at A/S Elektrisk
Bureau eksporterer 2/g av sin produktion.
Paa sidste Leipzigermesse blev der av Siemens-
Schuckert fremvist en ny konstruktion paa lampeholdernes
omraade. Det er en fjærende holder til anvendelse
paa steder hvor laraperne paa grund av rystelsen sterkt
reduceres i sin levetid. Dette gjælder særlig i adskil
lige fabriker som spinderier, væverier, valseverker og
maskinverksteder, desuten ved heiser og kraner, skibe
og sporvogner m. m.
Under ovenstaaende titel gav undertegnede i E.T.T.
nr. 8 for 1923 et resume av de seneste forskninger
paa dette omraade, særlig Willy Wagner’s som ogsaa
har været bekræftet av Steinmetz, Hayden og Gunther
Schulze. Disse herrers iagttagelser gik samtlige ut
paa at det elektriske gjennemslag i faste stofife var
en ren termisk proces. I alle faste isolationsstoffe vil
en paatrykt spænding gi foranledning til en strøm
gjennemgang, hvor strømstyrken er avhængig av spæn
dingen og temperaturen. Indtil et visst punkt vil den
avledede varme balancere med den tilførte strøm
varme. Naar dette kritiske punkt naaes eller over
skrides vil gjennemslag finde sted, idet avledningen
ikke makter al strømvarmeproduktionen og tempe
raturen stiger rent lokalt til gjennemslag med varig
ødelæggelse av materialet tilfølge. Særlig Wagner har
behandlet disse forhold meget indgaaende experimentelt.
Han mener herunder ogsaa at ha konstatert at strøm
gjennemgangen kun foregaar gjennem tynde traadartede
kanaler, som dannes av materialets svakeste punkter
som gjennem strømvarraen hurtig blir endnu svakere.
Nu har imidlertid Rogowski i Arch. El. bind, nr. 13
hefte 2 søkt at paavise at disse synsmaater ikke er
rigtige, ihvertfald kun med sterke modifikationer. Han
sammenfatter sine beviser for at hypotesen er feil
agtig paa følgende punkter:
Holderen har en dobbelt fjæring saaledes som
figuren viser. Begge fjærer er anbragt utenfor den
egentlige lampeholder mellem denne og en ekstra løs
kappe. Denne løse kappe er ved vanlig bajonetfæste
forbundet til en dobbelt spiralfjær med lange ender [s)
som kan tillate ganske store bevægelser i alle retnin
ger og desuten er der under kappen lagt en stjerne
formet bladfjær som optar alle smaabevægelser. Der
er foretat sammenlignende forsøk med denne holder
og de vanlige holdere uten fjæring i et rysteapparat
hvorved 15 lamper med almindelige holdere blev øde
lagt i 36 timer ved brud eller slyng av lystraaderne
mens de fjærende kun hadde brud paa en lampe
efter 47 timer. Heller ikke løsnet lampen i holderen
ved denne nye konstruktion. Med denne forbedrede
holder skulde man saaledes nu overalt kunne gaa over
til metaltraadlair pen hvor man endnu hittil har set sig
tjent med at bibeholde kultraadlampen av hensyn til
den større levetid. Lampeholderen leveres for spæn
dinger op til 650 volt. J. C. H.
1. Hvis man beregner gjennemslagsspændingen
teoretisk ut fra en jevn strømning gjennem hele massen
og saaledes bestemmer det punkt hvor tilført og av
ledet varme balancerer, saa vil man finde langt høiere
spændingsværdier end praksis viser.
2. Regnes som Wagner ikke med en jevn strøm
ning gjennem hele massen, men med kanalstrømning,
vil man faa endnu høiere spændinger.
3. Efter Wagners teori skulde gjennemslagsfast
heten være stærkt avhængig av materialets temperatur.
For eks. ved glas skulde gjennemslagsfastheten
ved en hævning av raaterialtemperaturen med 6o°C.
synker ned til en tredivtedel, hvilket ikke stemmer
med erfaringen.
4- Gjennemslagsfasthetens avhængighet av tempe
raturen skulde være uberørt av isolationstykkelsen,
mens erfaringen viser at temperaturen nedsætter
gjennemslagsfastheten hurtigere ved tykke isolationslag
end ved tynde.
290
vb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
