Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 17. mars 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilfælde 1.
1925, No. 8
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Efter forslag fra Statsbanerne blev der paa
sugetransforraatorernes sekundærviklings midtpunkt
ført ut et ekstra uttak koblet til et isolert skinne
stykke, hvorved sportransformatorens spænding blev
delt i to, da denne spænding ved kortslutning
kan gaa op til nogen hundrede volt. Naar et loko
motiv er paa denne isolerte skinne, maa dets bøile
kortslutte den tilsvarende sportransformator og hvis
sportransforraatoren er utkoblet, maa den isolerte
skinnestump være forbundet med naboskinnerne.
Fig. 8 og 9 viser sugetransformator i hus og foto
og helhetsanordning (dobbeltspor).
Ved maalinger viste sig som ventet, at ved
Drammensbanen er skinnernes motstand til jord
mindre end ved Riksgrænsbanen og at derfor pro
centual mere strøm gaar ut i jorden. Trods dette
har de trufne foranstaltninger i enhver henseende
været tilfredsstillende med hensyn til svakstrøms
ledningernes drift. De har heller ikke foraarsaket
vanskeligheter eller driftforstyrrelser ved jernbanen
av nogensomhelst art.
matorerne kun blev utført med stor primær parallel
motstand som overspændingsbeskyttelse (fig. 7 trevik
let). Jeg gjorde ogsaa opmerksom paa, at ved de
høiperiodige strømmer vil ved denne sportransforma
toranordning en større del flyte ut i jorden end ved
grundperiodetallet grundet skinneledningens høiere impe
danz ved de høie periodelal. Det er ogsaa disse
punkter der med hensyn til sngetransformatorers kon
struktion og anvendelse i det væsentlige adskiller den
svenske svakstrømskomite av 192o’s uttalelser (avgit 1924)
fra de av svakstrømskomiteen av 1915 (avgit 1919.)
Ved fremtidige baner er det spørsraaalet, om man
kan opnaa tilfredsstillende svakstrømsbeskyttelse paa
billigere maate samt ved eventuel betydelig længere
ensidig strømtilførsel end Asker — Bragerøen, om
den billigste anordning, der kan tillate banens egne
svakstrømsledninger at gaa i kabel i selve banelegemet.
Disse spørsmaal maa besvares i hvert enkelt til
fælde. Man maa siges teknisk at beherske disse spørs
maal, men økonomisk spiller saa mange spørsmaal ind,
at anordninger der er rigtige i et tilfælde muligens
kan være uanvendelige i andre.
Om gjennemslagssikringer og direkte jordet nulpunkt.
traadt i funktion — utsættes for belastning. Da man
som oftest ved elektricitetsverkerne anvender transfor
matorer med primær- og sekundær-»stjernekobling«, skal
denne lægges til grund for undersøkelsen.
Gjennemslagssikringernes opgave er som bekjendt
at hindre at der f. eks. ved strømovergang fra høi
til lavspændingsviklingerne i transformatorer trænger
høispænding ind paa det lavspændte anlæg. Da de
derved blir en av de vigtigste beskyttelsesanordninger
Det har vist sig at ved ældre transformatortyper
indtræffer det største antal gjennemslag som følge av
kortslutning i den øverste høispændingsspole — top
spolen — som derved opvarmes saa sterkt at isola
tionsstoffet mellem de to slags viklinger ødelægges.
Høispænding trænger da uhindret ind i lavspændings
viklingerne. Dette feiltilfælde er indtegnet i fig. og
merket 1. Under forutsætning av at det høispændte
anlægs nulpunkt ikke er sat i forbindelse med jor
den og at gjennemslagssikringen funktionerer vil høi
spændingsfase nr, 3 saagodtsom anta jordens potential
efteråt gjennemslaget har fundet sted. Spændingen mellem
de to andre faser og jord hæves derfor til linjespæn
dingen. Gjennemslagssikringen blir herunder belastet
med en strømstyrke — /,• — hvis størrelse i alt væsent
lig avhænger av de to friske fasers kapaciteter mot
jord —Cj og Cg. Man kan med tilstrækkelig nøi-
tør det være av interesse at undersøke hvilke strøm
paakjendinger de kan bli utsat for og herefter an
slagsvis vælge deres dimensioner, I figuren er skema
tisk indtegnet en høispændingslinje med transformator,
gjennemslagssikring — G — og utgaaende lavspæn
dingsnet. De prikkede numererte linjer angir forskjel
lige i transformatoren forekommende feiltilfælder der
bevirker at gjennemslagssikringen — efter at den har
Fig. 9,
Fig. 8.
62
3 ’ r > v’’’
‘^=J"MKli»| ->-2M££/—!Si —
~ L 1 “vMfflV ;—
== S.„ \mr m L
\T
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
