Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1925, No. 12
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
ledes bør hovedreglen være fremdeles. Som special
utnyttelse er storindustriens kraftanvendelse i ethvert
fald for usikker og risikabel og kræver saa særegne
hensyn, at den lite passer for offentlig drift, det være
nu kommunalt eller ved staten.
Fordelene er aapenbare — særlig falder i øinene
den lettelse av financieringen som ad den vei vanligvis
vil være mulig, og den sammenknytning av interesser,
som kanske ellers vilde splittes og skape smaaanlæg
hvor de store er de riktige. Men jeg vil gjerne i
første række peke paa en anden fordel, som for mig
staar som væsentlig. Det er den adgang som dermed
baade for stat og kommune aapnes til friere formerfor
denne virksomhet. Naar det først under betryggende
vedtagelse fra stats og kommunes besluttende myndig
heter er paa det rene at et anlæg av denne art skal
fremmes, er det i høi grad ønskelig at baade anlægs
virksomhet og drift senere kan foregaa uten at være
bundet av de offentlige samfunds vanlige stive arbeids
maate. Under kontrol bør de ledende i disse ting
ha størst mulig selvstændighet og ansvar og de her
foreslaatte sammenslutninger gir en god anledning til
at opnaa dette.
Den almindelige forsynings kraftutnyttelse tar jo
dernæst allikevel væsentlig sikte paa folkets egne behov
i det daglige liv, tjener de gamle næringer og støtter
landets tilvante industri eller den, som rolig vokser
frem av landets egne vilkaar i raamaterialer og oplagt
kapital.
Men den anden utnyttelse — storindustriens — tar
sikte paa vore mægtigste kraftkilders anvendelse i
store enheter, særlig ved industriforetagender i inter
national maalestok. Den søker sine raamaterialer jorden
rundt og sin kapital likesaa. Den fører ind i folkets
liv mægtige nye faktorer og reiser uvægerlig vegtige
nationale og speciale spørsmaal ved siden av de øko
nomiske. Det er utenfor tvil, at det kræver en sær
skilt vurdering, naar disse spørsmaal forelægges til av
gjørelse.
Der tales ofte om at der fra statens side lægges
an paa for megen centralisation iforsyningsarbeidet. Det
er utvilvom, at for megen centralisation her er av det
onde. Men er det rigtig at lægge skylden for den
centralisation, som nu synes at vokse, paa staten? Den
har dog for at lette gjennem aar ydet
fylkene 2/s av deres utgifter til tekniske kontorer i
forsyningsspørsmaal. Nu nedlægger og i alle fald ind
skrænker fylke efter fylke disse kontorer. De bør da
vite, at arbeidet ved centraladministrationen tilsvarende
stiger — de bør vite det, de som direkte ophæver
stillingerne og de, som forvolder at saa skjer. At det
paastaaes fra enkelte hold, at dette ikke øker central
administrationens arbeide er løst snak. Vi som sitter
midt oppe i det vet av erfaring og ikke av snak og
teori, hvorledes det er. Naar saa samtidig den situa
tion støter til, som de nødlidende kraftverkers forhold
har skapt, og som i voldsom grad har øket central
administrationens arbeide ved kravene om statsstøtte
— ja, da truer den overdrevne centralisation os me
get betenkelig. Men den er ikke søkt av os i central
administrationen, Tvertimot!
Og det er min tro, at det norske folk her staar
overfor nye avgjørelser. En stund har det været stille
paa disse felter. Det skyldes i første række verdens
krigen og efterkrigstidens forhold. I løpet av det siste
aar synes det dog at være en vending i dette. Inter
essen for vor vandkraft er mærkbart i stigende og
har allerede git sig utslag i endel nyordninger for
bruk av voj færdigbyggede kraft ogsaa tsorindustrielt.
Mens der for et par aars tid siden stod ledig meget
betydelige kraftraængder i færdigbyggede verker, er
nu det meste igjen i virksomhet, og der er ofte spørs
maal om den resterende og om vilkaarene for nye
utbygninger.
Sandsynligheten taler for, at vi staar foran en ny
vældig opspurt industrielt og verdensmæssig set —
ekspansionen av folkenes kræfter efter krigsutmattelsen.
Og i denne opspurt spiller ogsaa vor store vandkraft
en viss rolle. Ikke nogen avgjørende, men en ganske
bemerkelsesværdig, dersom den sættes ind i rette tid
og konkurrancedygtig. Vor vandkraft er seiv inter
nationalt set meget stor — og har ogsaa mange for
dele ved billige utbygningsmuligheter, og fordi den
uten større overføringsvanskeligheter kan placeres ved
aapent hav. Men det maa huskes, at dens konkur
rancedygtighet væsentlig ligger i dens billighet, som
maa opveie, at den er saavidt fjernt fra de store
verdenscentrer. Med rigtig vurdering kan vi skaffe
den en plads i det nye kapløp. Spørsmaalet er om
vi vil.
Jeg begyndte dette foredrag med at søke fastslaaet
et dele mellem utnyttelsen av vor vandkraft i forsy
ningen for almindelig fordeling — forsyningen til
borgerlig behov, som den ofte ogsaa med et svævende
uttryk kaldes — og forsyningen for »den store industrin.
Skillet er flytende med stadig flere grænsetilfælde.
Men det er der og vil være der længe endda sand
synligvis. Vi har jo allerede endel industri, som prak
tisk talt fortrænger eller dominerer al anden bruk av
en kraftkilde og er den eneste rationelle grund for
kraftkiidens utnyttelse. Og her staar vi overfor et meget vanskelig spørs
maal. Der har været og er stor strid hos os mellera
meningene i saa maate. Vi kan uttrykke det saa, at
der paa den ene side er dem, som efter en stor mands
ord, foretrækker et tilfreds bondefolk paa 2 millioner
fremfor et industrifolk paa 4 i uro og misnøie — og
paa den anden side dem, som raaper paa, at de
unyttede naturrigdomme hurtigst skal sættes ind og
lette vore vilkaar.
De særlige forhold ved privat utbygning av eget
vandfald til eget bruk og ved vor hjemlige industris
kraftutnyttelse fortjener sin specielle omtale, men jeg
maa forbigaa det her og gaa like paa den storindu
strielle kraftutnyttelse i egentlig forstand.
Her er vi igrunden inde paa helt særegne felter,
som let reiser nye og vidtrækkende problemer.
Utbygningen av vandkraft for denne storindustrielle
utnyttelse har for det første altid stort set hittil været
paa privat haand. Stat og kommune har bare helt
undtagelsesvis hat direkte befatning dermed. Og saa-
Personlig vurderer jeg i høi grad den mening, at
vi maa vise försiktighet. Vi er et gammelt folk —
vi er faa, men vi er ikke fra igaar. Vi har vor egen
98
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
