Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 5. juni 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tarifer.
1925, No. 16
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Major Hjalmar Johansen: Jeg vil faa lov til at
gjøre et par bemerkninger med hensyn til storindu
strien. Jeg har nemlig indtrykket av at en betydelig
indsats med hensyn til utnyttelse av vor vandkraft
kanske er det eneste kraftige middel vi har, som kan
hjælpe os ut av den ftiansielle mislre som vort land
nu er kommet op i.
mig det vilde være rigtig, om lovgivningsmyndigheten
ogsaa hos os satte et fast aaremaal, som ikke var
gjenstand for diskussion, saaledes at man altaa fik
forandret den paragraf hvor det staar, at naar kon
cessionstiden ikke er 40 aar, skal der forholdes saa
og saa. Naar loven først skal i støpeskeen bør man
faa væk den slags ting.
Vi har hørt om reguleringsbestemmelserne for
Bygdin, at de er prohibitive for Glommenverkerne.
Vi har hørt si, at bondepartiet i Stortinget skal ha
sat sig til opgave at faa indført bestemmelser i regu
leringsloven, som skal gjøre anvendelse av endnu
strengere avgiftsbestemmelser obligatorisk, forraodentlig
da ogsaa for storindustrien paa Vestlandet, som jo er
langt mere følsom overfor avgifter, hvor det dreier
sig om at levere billig kraft, end her paa Østlandet
hvor kraften anvendes til det høiest betalte formaal.
Jeg tror det er nødvendig at rope et varsko her, hvis
man i det hele tat vilat vor vandkraft skal bli
anvendt til storindustri.
Jeg vil ogsaa fæste opmerksomheten paa den norske
kapitals manglende evne til at løse den opgave som
her föreligger. Hvis man gjør sig den uraake at
studere forholdene en smule, vil man finde ut at hvis
man tar det hele kapitalbehov for et storindustriell
anlæg under et, vil der regelmæssig trænges 2/a eller
kanske endnu mere av kapitalen til vandkraftens utbyg
ning, og tilsvarende mindre til fabrikanlægget. Loven
föreskriver altsaa at den svake, vel nærmest ikke
eksisterende norske kapital skal løse denne vanskelige
opgave, mens den rikeligere utenlandske kapital skal
faa sig tildelt den saa meget lettere opgave at drive
industri, og den vil muligens bare drive naar det
er konjunktur og ikke være der naar det ikke er
konjunktur, mens den i vandkraften anbrage kapital er
ganske anderledes bundet for længere tid.
Siden det er nævnt at vor koncessionslovgivning
skal i støpeskeen, vil jeg faa lov til at nævne et par
punkter. Det ene er at vor lov, i motsætning til f. eks.
den svenske lov, ikke sætter en fast koncessionstermin.
I Sverige har man sat en fast termin av 85 aar, hvor
det ovethodet er tale om koncession, og det er ikke
anledning til at diskutere aaremaalet. Det förekommer
Formanden, direktør Per Kure, anmodet sluttelig
om forsamlingens bemyndigelse til at la saavel general
direktør Stuevold-Hansens foredrag som den efterføl
gende diskussion trykke og oversende til Stortinget.
belastning paa henimot no kW i kiosken, istedet for
85 kW, som maalingerne i juni viser. Man kan ogsaa
gaa ut fra at der i december-januar vil bli tilberedt
adskillig mere varm mat og brugt mere til kokning
end paa de varmeste sommerdage. Al julebakningen
vil nok ogsaa merkes. Paa den maate vil uten tvil
kWtimeforbruket og dermed ogsaa maksimalforbruket
i december og januar bli en god del større end efter
ing. Grassdals kurve for juni, og man gjør neppe stor
feil, om man regner at den maksimalbelastning paa
238 kW som Gr. opgir for juni maaned, vil være
steget til ca. 300 kW. Det kunne være meget interes
sant, om en saadan kurve kunne optages for vinter
forbruket.
I E. T. T, no. 6 for i aar har ing. Chr. Grassdal
levert en interessant beretning om endel raaalinger som
han har foretat over belastningen i 2 transformator
stationer, hvor strømmen væsentlig er gaat til kokning
og varmtvandsopvarmning. Han beregner herav koke
belastningens indflydelse paa verkets maksimalbelast
ning, abonnenternes utgifter til kokning, og elektrici
tetsverkets indtægter pr. kW.
Det har sin store interesse at læse denne artikel
sammen med Haukaas Maldes og Stcen Hansens
artikler i T. U, og E. T. T. Dog er der mange væsent
lige ting som jeg maa erklære mig helt uenig i hvor
for jeg gjerne vilde faa komme med nogen bemerk
ninger til nævnte artikler.
Ved beregning av verkets indtægter pr. kW gaar
Gr. ut fra, at hver abonnent deltar i formiddagsbelast
ningen med 280 watt. Men denne værdi er kun en
antagelse; han har maalt 280 watt og 385 watt for
2 kiosker, og vælger den mindste av disse værdier
for sine beregninger, idet han finder det »rimelig at
anta« denne som en middelværdi. Desuten er ogsaa
dette en værdi fra hans juniraaalinger og bør derfor
ikke lægges til grund for forbruket i den kolde aars
tid. Beregningen av elektricitetsverkets indtægt pr.
kW hviler saaledes efter min formening paa helt usik
ker grund. Den eneste sandsynlige slutning er, at
verkets indtægt pr. kW blir liggende adskillig under
de 190 kr. som Gr. har utregnet.
I fig. 3 i sin artikel har ing. Grassdal vist en
kurve, som angir belastningen i en transformatorkiosk
for 217 abonnenter som bruker strømmen til kokning
og varratvandsopvarmning. Maalingerne er tat i sidste
halvdel av juni, d. v. s, i den varmeste aarstid.
Der mangler imidlertid i ing. Grassdals artikel et
bevis for at denne junikurve ogsaa er gyldig for
December-januar mnd., saaledes som han uten videre
antar i sine senere beregninger. Jeg tror ikke at dette
holder stik, men at han i december-januar vil faa en
helt anden kurve, hvor saavel grundbelastningen,
d. v. s. forbruket paa vippe til lys og varmtvandsop
varraning, som ogsaa kWt. forbruket, og dermed
maksimalbelastningen, vil ligge betydelig høiere. Den
samlede vippeindstilling er 122,8 kW, og man kan
vel uten større feil anta, at man vil faa en grund-
I samme retning som ing. Grassdals artikel, men
endnu mere kWt.venlig, gaar Haukaas Maldes artikler.
I sit forslag til ny tarif regner han med et kWt, for
bruk til kokning paa 1600 kWt, å 6 øre. KWt. for-
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
