Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 5. juni 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T. Busland.
En ny type smeltesikringer.
No. 16, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
bruket til varmtvandsopvarmning anslaar han et andet
sted til 185 kWt. pr, aar, d. v. s. 0,5 kWt. eller 2—
2,5 1. kokende vand pr. dag, for abonnenter som ikke
har varmtvandsbeholder.
for ca. kr. 90 pr. aar i brændsel. Utgifterne til kok
ning blir da 1,2 kr. 180 minus kr. 90, d. v. s. kr.
126 pr. aar. Dette er noget mere utgifter for abon
nenterne end efter Haukaas Maldes nye tarif, men til
gjengjæld er vel elektricitetsverkerne sikrere paa ikke
at tape paa leverancen.
At man kan finde eksempler fra utlandet paa at
dette er tilstrækkelig, kan jeg nok tænke, naar man
tar hensyn til de høie kWt. priser man maa betale
f. eks. i Tyskland. Men det er en selvfølge, at naar
prisen sættes saa langt ned som 6 øre pr. kWt. eller
endog 2,5 øre, som H. M. foreslaar for forbruk over
1600 kWt., saa vil strømforbruket stige, der vil bli
mindre paapasselighet og adskillig mere forbruk baade
til kokning og varmtvand, end H. M. regner med.
Der vil anvendes varmtvand til opvask, gulvvask, bad
og klæsvask. Og alt dette maa tas i betragtning, naar
omkostningerne skal utregnes for kWt.tarif i sammen
ligning med vippetarif.
Jeg vil tilslut faa lov til at gjøre endel bemerk
ninger til herr Steen-Hansens artikel. Efter mit kjend
skap til magasinkomfyren er det nødvendig at maga
sinet staar med den fulde strøm paa saa meget som
bare mulig, og kun frakobles, naar vendeplaten eller
stekeovnen blir brugt. Skal man bruke 300 watt eller
200 watt, er det meget vanskelig at faa blokken op
i temperatur, likesom blokken hurtigere utlades. Maga
sinkomfyren er bra nok i og for sig, men man bør
ikke forsvare den paa grundlag av dens kWt.forbruk,
idet dette trygt kan sættes til 4350 kWt. Den nævnte
prøve fra Tivoli i 1922 er selvfølgelig rigtig nok, men
den kan kun betragtes som en demonstration, og gir
intet eksempel paa hvad der vil trænges ved alminde
lig daglig bruk. Den sædvanlige type stekeovn er paa
950 watt. Vendeplaten bør være paa 1000 watt, det
vil være vanskelig at klare sig med mindre. Man
maa derfor være forberedt paa at maatte abonnere paa
mindst 1000 watt, seiv om man har magasinkomfyr.
Samtidighetsfaktoren vil paa den maate stadig stige,
og maksimalbelastningen likesaa.
Haukaas Maldes beregning av strømforbruket til
opvarmning kan ikke være rigtig. I sin tabel regner
han at 2770 varmeabonnenter frembringer en økning
i maksimalbelastningen paa 3950 kW d, v. s. 1430
watt i gjennemsnit pr. leilighet. Det er imidlertid hans
mening at hver av de 2770 abonnenter skal kunne
opvarme sin leilighet helt med elektricitet. Han uttaler
saaledes et andet sted, at »en av kWt.tarifens store
fordeler ligger i at forbrukeren faar op til 4—5 kW
til ovner, slik at han kan ta ut de 6000 kWt. naar
han trænger dem«. H. M. overser fuldstændig, at
samtidighetsfaktoren for varmeforbruket maa sættes lik
1., idet de koldeste dage indtræffer samtidig hos alle
abonnenter. Regner vi derfor 4 kW for 2770 abon
nenter, kommer vi op i ca, 11 000 kW., eller omtrent
det dobbelte av hele verkets størrelse.
Da man gik over fra blysikringen til sølvtraad
sikringen, skedde der et meget stort fremskridt med
hensyn til at gjøre Smeltesiknngerne ufarlige og paa
lidelige.
H. M. spør et sted: »Hvilke priser pr. kWaar
maa ikke et vippeverk ta, for at kunne opvise lig
nende indtægt ved levering av 22,41 k\Vt.?« Hans
eget verk er paa 5600 kW maks.belastning, mens
vippeverket utregnes til 4270 kW. Han tar imidlertid
intet hensyn til at et verk paa 4270 kW under like
forutsætninger selvfølgelig ikke behøver de samme
indtægter, som et paa 5600 kW, men maa forutsættes
at kunne nøie sig med tilsvarende mindre. Hans
spørsmaal har derfor ingen særlig hensigt.
Man maa gaa ut fra et bestemt abonnement, f. eks.
1700 watt efter en pris av kr. 180 pr. kW. Man har
lov til at regne, at vedkommende familie vilde ha
abonnert paa 500 watt til lys og varmtvandsbeholder,
seiv om de hadde anvendt gas eller ved til kokning.
Tillæg i abonnement paa grund av elektrisk kokning
blir altsaa 1200 watt. Gaar vi saa ut fra al man kan
anvende en elektrisk ovn paa 1200 watt i den tid
man ikke koker, d. v. s. i 18—20 timer pr. døgn, saa
kan man antagelig regne, at man derved indsparer
Bestræbelserne gik herefter ut paa at utforme
propper og patroner saaledes, at forbytningen vanske
liggjordes saa meget, at det var umuliggjort uten ind
grep i anlæggets konstruktion at anvende for store
sikringer paa steder, hvor kun en mindre type var tilladt.
Ny patron.
Utgifterne til kokning efter vippetarif kan bereg
nes særskilt, uten at man behøver at gaa den sed
vanlige omvei om kWtimer.
Haukaas Maldes forslag til ny tarif er fuldtsændig
forfeilet. Han forstaar ikke den store fare, som liggger
i en ren kWt.tarif med saa lave priser pr. kWt, uten
maksimalbegrænsning og uten betaling pr. kVV.
Anvendelsen av propsikringer og senere av patron
sikringer gjorde sikringerne fuldt ut »sikre«, saaledes
at eksplosioner praktisk talt helt blev utelukket, naar
de rigtige sikringer blev anvendt.
Fig. i.
Nuværende patron.
(Sand størrelse.)
133
BÄl— j|
4r i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
