Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 6. juli 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under § 214, punkt 1, bør pointeres at forsterk-
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 19
ningsisolatorer skal være parallelkoblet og ikke serie
koblet. I denne passus maa ved helt ensidig stræk
defineres hvad hermed menes enten 16 kg. eller 42 kg.
Den i dette avsnit indtatte tabel over krydsningsspænd
og nabospændernes længde ansees upaakrævet. Hen
sigten er at hindre ensidig stræk paa krydsningsmasterne
ved lavere temperaturer. De paakjendinger som herved
opstaar er dog paa grund av den elastiske utbøining
av master og tvearmer helt betydningsløs, særlig da
skjæv snelast stadig vil gi anledning til ganske andre
paakjendinger, likesom den virkelige risiko for kryds
ningsspændet først indtrær ved ledningsbrudd utenfor
spændet, ved hvilke anledninger de her tilsigtede for
hold ikke spilder ind i det hele, At krydsningsspæn
dets længde aldrig maa være større end korteste nabo
spænd er for positivt og kan skaffe vanskeligheter hvis
det blir haandhævet efter sin bokstav. Likeledes an
sees förbudet mot skjøtforbindelser i nabospændene at
skaffe mer ulemper end fordelene tilsier. Av hensyn
til transport av kabeltromler vil man naturlig av mon
tagehensyn faa skjøtninger netop i nabospænd til vei
krydsninger. Hensigten med förbudet mot avgrening
fra krydsningsspændet er heller ikke klar. Menes der
avgrening i den jernkonstruktion som bærer ledningerne
fører forholdet til urimeligheter. Paa den anden side
vil det neppe falle nogen fornuftig konstruktør ind at
foreta avgrening i selve spændet. Bestemmelsen i
sidste passus om at strække ledningerne efter forhol
dene ved — 250 komplicerer unødig montagen uten
at opnaa tilsvarende fordeler. Er der balance i spæn
dene ved normal montagetemperatur vil dette være
tilstrækkelig for formaalet.
bolt eller hode eller sjakler m. v. kan forekomme, seiv
om dette kun sker ved en av 10 000 eller 100 000.
Og seiv om der er forsvindende sandsynlighet for at
denne ene feil netop indtrær i en krydsning, saa kan
det dog tænkes og da kan ledningen falde ned. Da
dette er den eneste feilkilde jeg kan tænke mig ved
ophængningen med hængeisolatorer, vil denne være
helt borteliminert ved to kjeder. Paa den anden side
maa man ogsaa indrømme at saadanne materialfeil
teoretisk ikke er utænkelige ved fundamentbolter eller
jernkonstruktioner i master, tverarmer og de øvrige
deler, saa at konsekvensen, hvis den skal trækkes
fuldt ut, da vilde bli at ogsaa disse deler maatte
forefindes i dobbelt sæt, idet en saadan ulempe ikke
avhjælpes ved en forhøiet sikkerhetsgrad. Dette vilde
selvsagt føre til meningsløsheter, hvorfor jeg er i tvil
hvorvidt man logisk har ret til at kræve dobbelte
kjeder. Der er dog det at bemerke at valsejern ikke
er saa utsat for skjulte feil som adusergods eller svei
sede deler, hvilket kan gjøre det mer berettiget at
forlange dobbelte isolatorophængninger end fordobling
av de øvrige nævnte deler. For fundamentboltenes
vedkommende kunde jeg likeledes ved kryssninger
tænke mig at det vilde være berettiget at forlange
at disse benyttes i saadant antal og saadan placering
at bruddbelastningen i de øvrige ikke overskrides ved
materialfeil i en av dem. Forlangendet om dobbelte
hængekjeder og fundamentbolter foraarsaker desuten
ikke overdrevent store meromkostninger, særlig hvis
man ved isolatorophængninger benytter den i det
nuværende forslag omhandlede halvavspænding, som
jeg skal faa lov at behandle nærmere senere.
Angaaende selve det foreliggende forskriftsforslag
skal jeg punktvis faa bemerke følgende:
Under »krydsningsmaster« er anført at masterne
skal beregnes som linjens normale forankringsmaster.
For det første har det i forskriftsmæssig henseende
ingen betydning hvordan de øvrige master paa led
ningen er beregnet. For forskriftsmæssig angivelse er
uttrykket derfor for usikkert, som godt raad deri
mot meget brukbart. Det vil dog i mange tilfælder
være tvilsomt om man kan bruke de normale foran
kringsraaster, da hovedsaken for en krydsnings sikkerhet
er at der er tilstrækkelig ledningsavstand saa at led
ningerne ikke kan komme i farlig nærhet av hinanden
og brænde av i krydsningsspændet. Økede lednings
avstnde vil jeg derfor finde rimelig at forlange, men
blir ledningsavstanden øket er det forbi med anven
delsen av de normale forankringsmaster.
I § 210 er kun nævnt at krydsning med under
jordisk kabel kan ske, mens foranstaltningerne ved
denne krydsning ikke er anført. Da der hersker sterkt
delte meninger angaaende flere detaljer herunder bør
disse krydsninger ogsaa medtas detaljert.
I § 211 bør fremhæves nødvendigheten av særlig
god jordforbindelse ved jernkonstruktioner som samtidig
fører høi og lav spænding. Særlig ved træmaster maa
det ved jording absolut forhindres at høispændingen
ved överledning kan faa adgang til lavspændings
ledningerne.
I § 212’s slutning synes den nævnte avstand paa
1,5 m. mellem sterkstrøm og svakstrøm at være for
liten, naar man andetsteds i forslaget gjør regning paa
at svakstrømsledningerne kan sprette op indtil 4 m.
Paa grund av den mindre farlige spænding kan man
her antageligvis nøie sig med 2 meter.
Samtidig maa jeg gjøre opmerksom paa at vi ingen
forskriftsmæssig anerkjendelse av »gjældende normer«
har. Saadan anerkjendelse maa først skaffes hvis man
vil tale om gjældende normer. Nu staar det enhver
frit at lave sine egne normer og for sin del kalde
dem gjældende. Under ledningsavstand vil jeg advare
mot forskriftsmæssig at forlange beregninger som tek
nisk ikke lar sig utføre, men hvor skjønsmæssige
vurderinger maa træ isteden. Ved bokstavelig befølgelse
av forskrifterne kan man let komme i vanskeligheter
som her skjedd. Ved varetraader maa disses avstand
fra de 2 kryssende ledningsset anføres. Bestemmelse
herom mangler helt. Likesaa endel avstandsangivelser
som vel fremgaar av den vedlagte tegning men som
mangler i forskriftsforslaget.
I § 2i3 virker det noget forvirrande at høispæn
dingsledningers krydsning med andre ledninger og med
jernbanen er slaatt sammen til ett. Efter formuleringen
faar man indtryk av at paragrafen gjælder jernbanens
ledninger, og da man her i første række let vil tænke
paa de elektriske baners kjøretraader virker det for
virrende at tænke sig disse som regel lagt øverst.
Meningen blir vistnok klarere om banekrydsninger i
likhet med veikrydsninger skilles helt ut, særlig da de
er gjenstand for særforskrifter.
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
