Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 20
hvad vi kan av det, men ikke rette os formeget
efter det.
Med hensyn til de tekniske sider av forslaget har
jeg bare et par smaa bemerkninger at gjøre. Angaa
ende dobbelt isolatorkjede og halvavspænding er jeg
helt enig med hr. Collett Holst i hans bemerkninger
og i hans opfatning av det spørsmaal. Det forlan
gende som statsbanerne har stillet om, at man ved
halvavspændinger skulde anvende en stiv forbindelse
mellem de to kjeder, er det naturligvis vanskelig for
den, som ikke har regnet paa det, at kunne uttale sig
om det; men rent følelsesmæssig staar det for mig
som det ikke er nogen forbedring — tvertimot. Jeg
vil foretrække at vi har overføring gjennem selve led
ningstraaden.
Jeg tillåter mig at fremsætte forslag om, at der
rettes en henstilling til elektricitetsdirektoratet ora, at
der søkes samarbeide mellem direktoratet og Norsk
elektroteknisk komite ved behandlingen av dette
spørsmaal.
Direktor Norberg Schulz: Jeg vil anse et saadant
samarbeide for helt naturlig og ganske selvfølgelig.
Formanden: Styret vil da oversende det steno
grafiske referat av forhandlingerne her idag til elek
tricitetsdirektoratet.
Ingeniør Thoresen: Jeg har hat anledning til at
sætte mig ind i forslaget. Det er en ting, jeg har
fæstet mig ved, nemlig at strækningen skal foregaa
ved -f 25°C. uten ekstralast. Det vil nemlig forandre
hele vor montagemaate. Vi har nu en bestemmelse i
forskrifterne om at ledningerne skal strækkes for en
maksimalbelastning av 16 kg. ved -f 25° -J- snelast.
Hvis man strækker ledningerne efter dette, vil man
om sommeren ved ca. 20° C, ha omtrent samme paa
kjending i alle spænd, uanseet spændets længde. Der
er altsaa to temperaturer, en lavere og en høiere, hvor
paakjendingen i alle spænd er like. Disse er ved
-j- 200 C. og ved -"-25° med sne.
Hr. Collett Holst kriticerte under § 214 bereg
ningsgrundlaget for ledningerne i krydsningsspændet
ved -f 250 C. Jeg kan ikke være enig med ham i
den kritik. Jeg mener det er helt begrundet at man
har valgt den temperatur og dette utgangspunkt.
Noget ekstraarbeide kan det ikke medføre, for hvis
man bruker de grafiske tabeller, som vel alle bruker
ved beregning av ledningernes paakjending, saa har
vi iog med at vi skal beregne det med - 25° C.
med tillægslast, uten noget ekstra arbeide ogsaa for
holdet ved 250 C. uten tillægslast.
Jeg vilde anse det heldig om alle disse ting blev
fastslaat her, saa man kunde undgaa det som hr.
Collett Holst antydet, at krydsninger allikevel skal
være gjenstand for speciel approbation. La os i hvert
fald faa disse bestemmelser slik at vi kan bruke dem,
og at den endelige approbation bare blir av formel
art, ikke av reel art, saaledes at der ikke skal dukke
op uforutsætte tekniske vanskeligheter.
Gaar man ved sidstnævnte temperatur ut fra en
maksimalbelastning av x 6 kg. og undersøker forskjel
lige krydsningstilfælder, finder man at forskjellen mel
lem at strække paa denne maate og paa den maate
som forslaget forskriver, er saa liten at der er ingen
grund til at avvike fra det vi har. I tabellen for
støtteisolatorer er forutsat at differancen av strækket
i krydsnings- og nabospænd skal være mindst mulig.
Ved den foreslaatte strækningsmaate vil mastene træk
kes ut fra krydsningspændet. Ved den nu anvendte
strækningsmaate vil i de fleste tilfælder paakjendingen
i krydsningsspændet bli større end paakjendingen i
nabospændet, saaledes at masterne vil trækkes ind
over. Men naar masterne bøier sig, synker paakjen
dingen, og vi har set paa kurven at 10 cm.s utbøi
ning paa 125 meters spændvidde ved et lednings
tværsnit av 50 mm3 bevirker at paakjendingen gaar
ned fra 16 til 8 kg. Da masterne i alle tilfælder maa
faa en paakjending, er det likegyldig i hvilken ret
ning masterne svinger ut, naar bare differancen i
strækket blir mindst mulig.
Med hensyn til utformningen av § 2x8, som skulde
være tat fra de tidligere forskrifter, er jeg enig med
hr. Collett Holst i at sproget er daarlig, men menin
gen er rigtig og jeg synes det er godt at ha den
bestemmelse, for det hænder at baade jern og kobber
kan bli ødelagt av ildebrand.
Jeg vil gi min tilslutning til den tanke som blev
fremholdt av direktør Traaholt, at foreningerne maa
faa anledning til at bearbeide denne sak sammen med
direktoratet. Jeg tror det vil være til gavn for alle
parter, og jeg vil tillate mig at dette samarbeide blir
indledet gjennem Norsk elektroteknisk komite. Det
har den fordel at Norsk elektroteknisk komite bestaar
av repræsentanter for begge foreninger, Norsk elektro
teknisk Förening og Norske Elektricitetsverkers Förening.
Det vil derfor lette samarbeidet. Norsk elektroteknisk
komite har tidligere behandlet dette spørsmaal. Vi
har her hjemme en specialkomite, som behandler
normer for luftledninger. Desuten har dette spørsmaal
ogsaa været diskutert i Den Internationale elektrotek
niske Kommission og er under diskussion der fremdeles,
saa man vil kunde ha føling med hvad der gjøres
med dette spørsmaal ute, uten at det er min mening
at si at vi bør koble os for sterkt sammen med
det utenlandske arbeide. Vi bør søke at lære
Saa var det med hensyn til krydsnigsspændets og
nabospændets længde. Der mener jeg som Collett
Holst at den opførte tabel er upaakrævet. Istedetfor
tabellen foreslaaes indtat samme bestemmelse som er
indtat under hængeisolatorer, at differancen raellem
spændenes længde ikke skal være over en vis stør
relse, f. eks. at nabospændet ikke skal være mere end
50% længere end krydsningsspændet, eller omvendt.
Det er likegyldig, hvilket av spændene er længst naar
bare differancen er den samme. Jeg mener at disse
to paragrafer bør gjøres saa like som mulig. (Forts.)
162
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
