Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radio paa Nordpolekspeditioner.
Bølgelængderne for radiokringkasting.
Alf Herzog.
No. 23, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
strøm gitterspændingens høiere harmoniske frembringer
i anodestrømkredsen.
Dr. Ing. S. Guggenheim meddeler i »Neue Ziircher
Ztg.« at den nye Nordpolekspedition som under ledelse
av Mac Millan allerede er avreist for med 3 flyve
maskiner at utforske nordpolsegnene vi! bli ledsaget
av den kjendte amerikanske radioamatør John L.
Reinartz. Reinartz er særlig kjendt for sine eksperi
menter med de korte bølgelængder, og han har for
denne ekspedition bygget specielle sende- og mottage
apparater for bølgelængder paa 40 og 5 m. Tidligere
flyvemaskinradioapparater har altid arbeidet med be
tydelig større bølgelængder og som følge derav med
større anodespændinger og tyngre batterier og maskiner.
Dette siges at være hovedaarsaken hvorfor Amundsen
ikke tok radioapparater med paa sin flyverfærd, da
han foretrak at ha mere benzin med isteden.
Som forfatteren indledningsvis bemerker, er en
analytisk behandling av rørgeneratoren, hvorved forfat
teren hovedsakelig tænker paa den selvstyrte rørgene
rator, kun mulig, naar man antar at anodestrømmen
under hele svingningsperioden bevæger sig paa karak
teristikens linjare del. Man kan da behandle rørgenera
toren som en almindelig vekselstrømgenerator med en
E
E. M. K. — eller indre motstand R; og ytre
vekselstrømmotstand Za. Beregningen løper da i hoved
saken ut paa at beregne rørets ytre vekselstrømmot
stand Za for forskjellige generatorkoblinger med raellem
kreds eller uten mellemkreds.
Hovedforutsætningen for beregningen er altsaa at
man befinder sig paa karakteristikens retlinjede del.
Denne forutsætning holder imidlertid ikke stik for de
rørgeneratorer, kverken frenwiedstyrte eller selvstyrte,
som benyttes i praksis. Den første konsekvens herav
vilde nemlig være at virkningsgraden av en rørgenera
tor aldrig kunde overstige 50%, nemlig naar R{= Za,
mens i virkeligheten en moderne rørsender opviser en
virkningsgrad av 70% og mere.
Disse nye Reinartzapparater arbeider med vanlige
lamper som sendelamper og med en anodespænding
paa kun 300 volt. Forsøk med 40 m. bølger har
vist at man med nogen faa watt med lethet kan kor
respondere over 1500 km. Ved disse korte bølger
indtrær det eiendommelige forhold at man først i en
bestemt avstand fra sendestationen kan høre denne.
For hver eneste av disse korte bølgelængder er der
saaledes en bestemt cirkel hvor de kan høres særlig
godt; utenfor og indenfor denne er forstaaelsen langt
slettere. Ved 5 m. bølger er disse saagodtsom ikke
hørbare indenfor 1500 km. cirklen. Alle disse forhold
som Reinartz har æren av at ha bragt frem vil nu
under Nordpolsfærden bli nærmere undersøkt. Fkspe
ditionsskibet »Bowdoin«, som er ekspeditionens moder
skib, vil hver 6te time døgnet rundt sende vekselvis
med bølgerne 37, 44, 23 17 og 10 meter. Enhver
amatør som er i besiddelse av mottager for disse korte
bølger vil derfor kunne delta i disse forskningsarbeider.
Kjendesignalet er WNP, hvormed sendingen begynder,
kl. 12 og kl. 6 dag og nat (amerikansk tid). Foruten
den store fordel med lettere vegt av utstyret er disse
korte bølgelængder særlig egnet for polaregnene om
sommeren, da den vanlige bølgelængde her i det
stadige dagslys om sommeren ikke rækker frem.
Dette forhold var man allerede paa et tidlig sta
dium av rørgeneratortekniken opmerksom paa, og ut
tænkte midler for at forhøie virkningsgraden. Den
vei man maa gaa er vel kjendt. Man sørger for at
der kun gaar strøm gjennem røret i det øieblik anode
spændingen er lav, da den i røret tapte energi er
produktet av strømmen gjennem røret, og spændingen
mellem katode og anode. Dog maa seiv den laveste
værdi av anodespændingen altid være noget høiere
end gitterspændingen, som er maksimal i det øieblik
anodespændingen er lavest, da ellers al strøm gaar
til gitteret, istedet for til anoden. Roret maa alisaa
meget snarere sies at virke som en ventil, der slipper
strømmen gjennem i korte strømstot, end som en for
sterker der arbeider paa karakteristikens linjare del.
Man kan derfor heller ikke for fremmedstyrte rør
generatorer tale om rørets konstanter R, S og D,
da disse ikke er uforanderlige, men tvertom i løpet
av en periode gjennemløper de forskjelligste værdier.
Ri er f. eks. 00 i den længste tid av en periode,
nemlig naar røret er strømløst, og har sin mindste
værdi i det øieblik anodestrømmen er størst. Gitter
spændingens fonn har derfor ingen væsentlig betydning
for de oversvingninger generatoren frembringer. Disse
bestemmes i alt væsentlig av anodestrømkurvens form,
der for et givet rør hovedsagelig avhænger av gitier
vekselspænditigens amplitude (ikke form) og den midlere
gitterspænding — gitterlikespåndingen. Saaledes vil seiv
en ren sinusformig gitterspænding der virker paa det
fremmedstyrte rørs gitter normalt ikke frembringe en
sinusformig anodestrømkurve.
Der har i disse dage været avholdt en forberedende
konferance i Genf mellem sakkyndige fra de forskjel
lige europæiske lande ang. bølgelængderne for kring
kasting. Der er nu i Europa ca. 90 forskjellige
sendestationer som anvender bolgelængder mellem 200
og 600 meter og ca. 30 med større bølgelængde.
Der blev paa konferencen opstillet en plan for for
delingen av bølgelængderne. Denne plan, som kun
er et foreløbig kompromis, vil ikke straks bli sat ut i
livet, idet først de enkelte landes delegerte maa faa
sine regjeringers tilladelse til at la foreta forsøk med
disse foreslaaede bølgelængder for at man paa denne
maate kan faa utprøvet hvorledes de vil virke i prak
sis. Det er hensigten at disse forsøk skal finde sted
omkring iste sept. og utenfor stationernes normale
Vi skal henvise til »Lehrbuch der drahtlosen Tele
graphie und Telephonie«; J. Zenneck und H. Rukof.
5. Auflage, side 573—5 So> specielt fig. 518 og 519.
*) D er det tyske »Durchgriffc. Engelske forfattere benytter
den reciproke værdi «; »amplificationsfactorc.
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
