Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1926, No. 7
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Maskinspændingen springer efter utkoblingen op til
topværdien, og for de i nettet fordelte transformatorer,
motorer og apparater, som under kortslutningen var
mere eller mindre spændingsløst tilknyttet, blir altsaa
forholdet det samme som om de efter kortslutningens
ophør blev sat pludselig under spænding, hvorunder
indkoblingsøieblikket stedse falder sammen med et
spændingsmaksimum. Men ved dette koblingsøieblik
optrær der ikke indkoblingsstrømstøt og nettet over
føres saaledes uten støt fra kortslutningstilstanden til
driftstilstanden. Denne paastand gjælder imidlertid
med følgende inskrænkning :
skravering som motsvarer den tilhørende lednings
jordsluttede traad. I sin egen traad frembringer kort
slutningsstrømmen en spænding, hvis høide foruten
av den ohmske motstand avhænger av selvinduksjonen
av den sløife som dannes av traaden og jord, mens
den spænding som induceres i nabotraaden avhænger
av den gjensidige induktion mellem to traader i en
og samme ledning.
Den nøiagtige beregning viser at under hensyntagen
til overgangsmotstanden paa kortslutningsstedet har
sløifen traad jord næsten nøiagtig den samme
ohmske motstand og den samme egeninduktivitet som
den sløife der dannes av to traader. Motinduktiviteten
paa en anden ledningstraad er omtrent halvt saa stor
som sløifens egeninduktivitet.
Hvis det dreier sig om trepolet kortslutning i nær
heten av stationen, saaledes at spændingen synker
sterkt i alle faser, saa vil de tilknyttede motorer falde
sterkt av i omdreiningstal, om kortslutningen varer
længe nok. Ved kortslutningens utkobling og net
spændingens tilbakevenden maa saaledes motorene først
bringes op til det rigtige omdreiningstal, hvilket ikke
løper av uten en økning av deres strømforbruk. Er
motorernes omdreiningstal sunket meget sterkt kan
strømforbruket bli saa stort at nettet vanskelig kommer
igang igjen. Idetmindste bestaar den fare at motorer
nes sikringer resp. maksimalbrytere, trær i funktion.
For at forhindre dette forsynes som bekjendt motorerne
med en saakaldt nulspændingsutløsning, som sørger
for deres utkobling ved sterk synkning av spændingen.
Men ogsaa dette betyr en ubehagelig forstyrrelse for
bedrifterne og man vil derfor foretrække at sørge for
at kortslutninger i nettet ikke medfører saa store føl
ger at det kommer til de nævnte forstyrrelser. Men
dette kan bare gjøres ved at sørge for en tilstræk
kelig hurtig utkobling i nettet av optrædende kortslut
ninger.
Vi har allerede antydet at den dobbelte jordslut
ning efter sit væsen ikke er noget andet end en
topolet kortslutning. Følgelig kan der ved beregningen
av kortslutningsstrømmen for dobbeltjordslutning gaaes
frem nøiagtig som vist for topolet kortslutning, men
det vil dog paa grund av problemets egenart være
hensigtsmæssig at beregne de to netfaser adskilt hver
for sig. Strømmens fordeling i hver enkelt fase av
nettet følger de love som vi allerede har lært at
kjende og beregningen kan knyttes meget nøie til
foranstaaende som jo hele tiden her referert sit til
en netfase. Man faar den rigtige kortslutningsstrøm
nåar man, efter at ha bestemt den resulterende mot
stand av samtlige strømbaner for hver fase, adderer
begge fasers motstand. Dette er da den ydre mot
stand, hvorav halvdelen indsættes i ligningerne for den
topolede kortslutning.
Avbrytes en synkronmaskines kortslutningsstrøm
ved den tilhørende bryter saa faar maskinen ikke øie
blikkelig den gamle klemmespænding, da en del av
magnetfeltet blev tilintetgjort i løpet av den pmdselige
kortslutning. Den paa klemmerne optrædende spæn
ding motsvarer den resterende del av magnetfeltet og
først litt efter litt, eftersom magnetiseringsmaskinen
atter tilfører induktoren dens tapte magnetiske energi,
opnaaes den oprindelige værdi av klemmespændingen.
Høiden av den klemmespænding som opstaar umiddel
bart efter brytningen er, dersom brytningen fandt sted
efteråt den stationære trepolede kortslutningsstrøm var
naaet, lik spændingen før kortslutningens indtræden
multiplicert med maskinens spredningsfaktor. Fra denne
værdi stiger spændingen litt efter litt til sin oprindelige
værdi i et tempo som bestemmes av magnetiserings
kredsens tidskonstant.
Hvor lang varighet en kortslutning i nettet kan ha
uten at bringe driften i fare lar sig ikke angi paa
grundlag av teoritiske betragtninger. Dette avhænger
ganske av de i nettet fordelte motorers belastningsfor
hold og man vil av denne grund maatte la eksperi
mentet avgjøre spørsmaalet. Forfatteren har foretat
indgaaende forsøk med de mest forskjelligartede net
og har fundet at en kortslutningsvarighet paa 3 —4
sekunder er helt ufarlig for nettets drift.
Det er ikke vanskelig at beregne den elektrody
namiske kraftvirkning som to paralelle ledninger ut
øver paa hverandre. Er strømretningen forskjellig i
begge ledninger, danner de altsaa frem- og tilbakeled
ning for en strømkreds, hvilket jo oftest er tilfældet,
saa frastøter de hverandre og de frastøtende kræfter
er ved store strømstyrker ikke ubetydelige. Dertil
kommer at ledningerne som følge av elasticiteten let
kommer i mekanisk egensvingning og at de ved til
strækkelig høit egensvingningstal avgjort formaar at
følge de paa grund av den normale netfrekvens optræ
dende periodiske variationer av kortslutningsstrømmen.
Man maa stedse regne hermed om ledningernes egen
svingningstal er omtrent likestort eller større end kort
slutningsstrømmens periodetal. Man bør derfor i alle
til fæl der lægge topværdierne av den pludselige kort
slutningsstrøm til grund for undersøkelsen av strøm-
Har kortslutningen ved utkoblingen endnu ikke
naaet den stationære tilstand, saa optrær umiddelbart
efter utkoblingen paa generatorklemmerne en spænding,
som baade ved trepolet og topolet kortslutning faaes
av ligningen
hvor Ja er begyndelsesværdien av kortslutningsstrøm
men paa feilstedet og J er dens værdi umiddelbart
før utkoblingen.
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
