Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
er indenfor hvad bryterne med sikkerhet taaler. For
øvrig er der ogsaa paa enkelte steder behov for kob
lingsbrytere der ikke skal løse ut automatisk. Paa
saadanne steder vil ældre brytere naturlig finde an
vendelse.
Ved vore samarbeidende verker har den ovenfor
nævhte automatiske netopdeling faldt sammen med de
naturlige opdelingssteder i Slagen og Sagfossen, men
med de ændrede forhold som indtrær ved krafttilfør
selen fra Nore, vil efterhvert andre opdelingspunkter
maatte skaffes i den utstrækning som driftsforhoidene
kræver.
At foreta kortslutningsprøver paa brytere under
drift er ikke netop afbetegne som nogen varsom be
handling av anlæggene, men paa den anden side er
ikke kortslutninger i driften saa helt sjeldne, at man
bør undlate at prøve brytere hvis kortslutningskapaei
tet man anser ikke at være tilstrækkelig. Saadanne
prøver maa da foretas under forhold hvor en eksplo
sion ingen skade kan gjøre. Hos os har vi endnu ikke
foretat saadanne prøver, men jeg anser det ikke for
svarlig at tilknytte yderligerc større generatorydelse
og fortsat stole paa vore gamle brytere uten ved for
søk eller paa anden betryggende maate at ha konsta
tert at de sikkert kan bryte de driftsmæssig forekom
mende kortslutninger. .
Som relæer anvendes de samme som var forhaanden
før sammenkoblingen blev foretat, nemlig maksimal tids
relæer med avhængig tidsinddeling. Enkelte relæer er dog
forandret endel for at faa en for samarbeidet med de
øvrige relæer egnet utløse-karakteristik. Relæerne var
nemlig av forskjellig fabrikat, og hadde som følge
derav avvikende karakteristik. Stort set har disse re
læer arbeidet tilfredsstillende, dog har vi fundet det
formaalstjenlig at arbeide med den længst mulige ut
løsetid for vore generatorer. Kraftstationernes betje
ningspersonale rækker som oftest at gaa ned med spæn
dingen før kraftstationernes brytere løses ut. Før vi
gik over hertil förekom endel unødige driftsforstyrrel
ser. Der er ikke förekommet et eneste generatoruheld
som følge av denne noget lange kortslutnimgspaakjen
ding. Ved større samarbeidende net er muligens ogsaa
automatisk nedregulering av spændingen ved hjælp av
overstrømregulatorer et middel til at nedsætte den ya
rige kortslutningsstrøm, og derved spare bryterutskift
ning særlig for ældre net. Saadanne regulatorer er i
anvendelse paa Sidensfjordens komm. kraftselskaps sta
tion Aarlifos. Jeg vil senere atter komme ind paa
strømregulering i forbindelse med spændingsregulerin
gen.
Bryterkonstruktionerne har i de sidste aar under
gaat væsentlige forbedringer, saa man med sikkerhet
ka,n si at de moderne brytere tilfredsstiller de krav
som under norske forhold maa. stilles. Det er derfor
et økonomisk spørsmaal om man skal gaa til utskift
ning av brytere, eller ta risikoen ved at anvende de
forhaandenværende.
Kortslutningsstrømmene har imidlertid ogsaa ind
flydelse paa andre dele av nettet end bryterne, spe
cielt er ældre transformatorer med smaa kortslutnings
spændinger meget mer utsat for beskadigelse ved de
økende generator- og kortslutningsydelser. Ved vort
net har transformatoruheld, der tydelig viser svigtende
mekanisk styrke, gjentagne gange indtraadt. Vi gaar
derfor efterhvert over til større kortslutningsspændin
ger i transformatorerne og prisgir et samarbeide med
de ældre transformatorer. Det er ogsaa ønskelig at gaa
over til fortrinsvis større transformatorer, der kan
bygges mere kortslutningssikre. Videre maa strøm
transformatorer og samleskinner være mere mekanisk
betryggende utført.
Overspændingsaarsakerne kan hovedsagelig opdeles
i 2 grupper, overspændinger ved jordslutninger og
overspændinger ved atmosfæriske indvirkninger.
Ved kompensation av jordslutningsstrømmen anser
jeg faren for overspændinger som følge av denne væ
sentlig reducert. Overspændinger som følge av jord
slfutninger vil muligens bli av farlig høide, nåar rest
strømmen efter at kompensering er foretat blir saa stor,
at varig lysbue ved isolatoroverslag kan opstaa.
De atmosfæriske overspændinger er efter mit skjøn
av forholdsvis lokal art. Jeg kan ikke si at vi kan
henføre beskadigelser paa vort net til overspændinger
som følge av atmosfæriske indvirkninger paa de med
os samarbeidende net. Jeg er derfor av den opfat
ning a.t overspændingsfarten ikke i nogen ut
præget grad øker ved sammenknytning av net. Dog
er det ikke sjelden at de ved atmosfæriske forstyrrel
ser foraarsakede kortslutninger hos en av de samarbei
dende’parter ved bryterutfald ete. har voldt driftsuheld
ogsaa hos en eller flere av de øvrige. Dette er imid
lertid igjen avhængig av den øieblikkelige netdisposi
tion og relæernes rigtige funktionering.
Jeg vil ogsaa her komme ind paa overstrømsbc
skyttelsen uten dog at ville gaa ind paa relætyper, idet
dette jo er et helt felt for sig. Kun vil jeg paapeke
ønskeligheten av at man ved fastlæggelsen av sin net
opdeling ved siden av valg av egnede relætyper an
bringer de automatiske brytere paa saadanne steder,
at de enkelte netdele, der ved bryterutfald kommer til
at arbeide separat, ogsaa har den nødvendige genera
torkapacitet til at kunne opretholde driften paa de ad
skilte netdele. Man vil ellers let ved en øket netopde
libg snarere faa økede driftsforstyrrelser, idet en el
lers feilfri netdel allikevel kommer i uholdbare drifts
forhold, hvis den nødvendige ydelse ikke kan tilføres.
Resultatet blir at al motordrift blir umuliggjort ved
for lav spænding. Til belysning er dog saadan spæn
ding bedre end hel avstængning. Man bør ha anled
ning til efteråt den beskadigede netdel er fundet at
opdele nettet, saa flest mulige, abonnenter faar kraft
tilført.
Ved sammenknytningen av enkelte netdele opstod
for enkelte1 telefonnet en øket skadelig indflydelse fra
vore fjernledninger. Dette var i særlig grad tilfælde
ved sammenknytningen over spartransformatorerne i
Slagen. For om mulig at kunne bringe paa det rene
aarsaken til den økede forstyrrelse blev der foretat en
række prøver. Særlig hadde de installerte Petersen
drosselspoler faat ord for at være et farlig apparat
for telefonselskapenes drift. De foretagne prøver godt
gjorde imidlertid tydelig at disse drosselspoler ikke
Jeg har her set bort fra forhold hvor fuld reserve
er forhaanden ved f. eks. dobbeltlinjer, ringlinjer etc,
hvor selysagt opdelingen maa foretas med det for øie
kun at faa den defekte netdel utskilt.
167
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
