Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
avdelingsingeniør L. Saxegaard.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 15
Kabelanlæg for telefon og telegraf ved Norges Statsbaner.
gang høstet med hensyn til kabelens utlægning, mon
tage og drift har været maalgivende for senere anlæg
av samme slag i Norge saavel som vort naboland.
Det vakte i sin tid forbauselse, for ikke at si
skræk, da man begyndte med i-faset banedrift i stor
stil, og opdaget at svakstrømsledningerne i banens
nærhet blev forvandlet til rene høispændingslinjer.
Svakstrømsforstyrrelserne var da ogsaa længe en ube
hagelig hemsko paa den elektriske banedrifts utvikling
overalt hvor dette spørsmaal var aktuelt. Det tør
derfor kanske interessere »Elektroteknisk Tidsskrift«s
læsere at høre litt om hvorledes man her i Norge har
tat saken fat for at bringe de elektrificerte baners egne
svakstrømsledninger i brukbar stand.
Vistnok blev der i 1921 lagt en svakstrømskabel
for Drammenbanens strækning Oslo—Heggedal; men
denne kabel ligger for den aller største del i grøft i
Drammensveien sammen med Rikstelegrafens kabler
Oslo—Drammen. Landevei og jernbane følges nemlig
paa strækningen Oslo—Asker i en indbyrdes avstand
der ikke er større end at man her kan ha fordelen
av en fælles grøft.
Man maa jo ha for øie at jernbanens kabel maa
indførés i alle jernbanestationer og at der letvindt
maa kunne tilknyttes felttelefon mellem stationerne i
tilfælde av toguheld. Derfor hadde man kun et valg
ved kabelens fortsættelse fra Asker, nemlig at føre den
paa jernbanens egen grund, idet hovedveien fra Asker
av ligger relativt langt fra jernbanelinjen, op til 10 km.
Det viste sig at dette princip var holdbart, idet de
elektriske maalinger som blev foretat efteråt baneelek
trificenngen var fuldført, for at bestemme de paakjen
dinger svakstrømskabelen utsættes for nåar den lægges
saapas nær skinnegang og kontaktledning, vel gav som
resultat at kabelerne utsættes for relativt høie spæn
dinger; men tillike blev konstatert at disse spændinger
meget vel kan taales av kabelen som saadan, og at
de heller ikke foraarsaker generende virkninger paa
telegraf og telefon, eller for betjeningen.
De anlæg som senere er utført for banestrækningerne
Drammen—Kongsberg (1924) og Oslo-—Lillestrøm
(1925) er derfor helt analoge med Drammenbanens
strækning Asker—Drammen; kun traadtallet er noget
forskjellig. Ialt har Norges Statsbaner til dato utført
125 km. pupinkabelanlæg for sine egne svakstrøms
ledninger. Hvorfor man har fundet det rigtigst at
lægge svakstrømsledningerne i kabel istedetfor at be
holde luftledningerne i en eller anden forbedret form
skal her ikke gaaes nærmere ind paa. Den side av
saken tør være belyst av professor Faye-Hansen i hans
foredrag »Svakstrømsbeskyttelse ved elektr. baner «.
(Se Elektroteknisk Tidsskrift hefte 7 og 8 1925).
Kun skal nævnes at man ved kobling av svakstrøms
ledningerne faar betydelig mere forstyrrelsesfri og stabile
linjer; dette vil senere bli belyst ved et eksempel.
Jernbanens kabler lægges altsaa i grøft i selve
banelegemet, ca. 2,0 m. fra sporsnitt, og 60—70 cm.
dypt under skinneoverkant. De ligger mellem 2 sandlag
av ca. 5 cm. tykkelse hver, og som mekanisk beskyt
telse kommer et lag mursten. I enkelte tilfælde er
kablerne lagt i specielle »kabelbeskyttelsesjern«, saa
ledes ved krydsning av banelegemet, under veiover
ganger (planoverganger) og lignende.
Paa sæt og vis har Norges Statsbaner været pio
nerer paa dette felt, idet man allerede i 1922 nedla
en pupinisert kabel mellem Heggedal og Drammen
kloss indpaa skinnegangen og de erfaringer man den-
Kabelutlægningen sker fra kjørende vogn med en
hastighet tilsvarende en utlægningstid av 18—20 min.
Fig. i.
198
[ v • ’;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
