Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L le = 17 ’ IOOO
3000 pb.Sr-*
5ooo p.}.%
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 15
Virkningen av pupiniseringen vil tydelig sees av
fig. 5 der viser dæmpningskonstanten fi pr. km. for et
normalt og for et pupinisert par av ellers like elektr.
egenskaper, maalt paa en av jernbanens kabler.
p. p. s. der karakteriserer konsonanternes »farve« og
dermed den talende persons stemme, er mere eller
mindre silt væk, man faar den saakaldte »kabelklang«.
Man har m. a. o. ved almindelige kabler en sterk
»forvrængning* av de overførte svingningers kurveform,
dæmpningen er praktisk talt proportional med kvad
ratroten av frekvensen.
Ved pupiniserte kabler av jernbanens type kan
man telefonere med den taletydelighet som her kræves
(fil =2,5) over en strækning av 230 km. Utover
denne talelængde maa de moderne telefonforsterkere
tas i bruk. Disse forsterkere kræver imidlertid andre
vigtige egenskaper -ved kablen, nemlig at dens elek
triske konstanter pr. km. (motstand, selvinduktion og
kapacitet) er jevnest mulig, idet uregelmæssigheter
her sætrer en grænse for forsterkningsgraden Denne
jevnhet konstateres ved at man maaler kablens karak
teristik. Karakteristiken, eller rettere den karakteristiske
impedans, er den impedans et kabelpar vil ha om det
er meget langt, f. eks. ved jernbanens kabeltype ca.
500 km. Man maaler karakteristikken ved kunstig at
En slik forvrængning har man derimot i langt
mindre grad ved de vel kjendte luftlinjer. Her er jo
kapaciteten relativt liten, selvinduktionen mellem de
2 sammenhørende telefonledere relativt stor. Forhol
det selvinduktion (Z) til kapacitet (C) er f. eks. ved
en luftlinje Ljc = 426 • 1000
Mens man ved en kabel med samme traadtyk
kelse har:
Det er saaledes nærliggende at tænke sig at man
ved kunstig at øke kabelens selvinduktion kan forbedre
dens overføringsevne.
Man kan øke selvinduktionen paa 2 maater, enten
ved at spinne en tæt vikling av tynd jerntraad omkring
hver leder i kablen (saakaldt Krarupskabel) eller ved
at indsætte selvinduktionsspoler med visse, regelmæssige
mellemrum (Pupinspoler).
Av mange grunde, som her ikke skal berøres,
brukes ved jordkabler omtrent utelukkende indsæt
ning av pupinspoler. Ved den kabeltype jernbanen
benytter (1,5 mm. diam. kobberleder) opnaaes at øke
talelængden til det 4-dobbelte ved indsætning av selv
induktionsspoler paa 0,120 Hy. i 3000 m. indbyrdes
avstand. Samtidig er kvaliteten av den overførte tale
betydelig bedre, idet en pupinisert kabel har betydelig
mindre forvrængning end kabel uten forhøiet selvin
duktion, inden visse grænser.
forlænge kablen med et teoretisk rigtig netverk til
svarende en uendelig lang kabel, og maaleimpedansen
fra kablens begyndelsespunkt ved stadig stigende frek
venser fra f. eks. 400 p. p. s. til 3000 p. p. s. i sprang
paa f. eks. 40 p. p. s.
Resultatet optegnes grafisk, den reelle og den imagi
nære del av karakteristikken hver for sig, og i de
»karakteristiske « kurver som saaledes fremkommer,
Fig. 4.
lOft’
5000 p.p $.
200
t
p
0.05 .
o.o*» _ p,
yr F\ » uten Fupxnspoler
0.05 . / B : med — «
0,02 _ / /
O.OA _
B
0 1 ,
o 1000 ’OOO SOoobpS-^
i ’“man ‘ - . ’
n
2ooo_ Fl q- fe.
1500 . y -s \
loon _ **—"
500 . Karak lerisbik q\j normalt par
O (REELLE KOMPONENT)
-J > 1 1 1 1 I—i1—i 1
o . KarokterlsUk qm par Sa-vgr.
o (REELLE KOMPONENT)
H— — — — —I— — — »;!— — — — —i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
