Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektricitetsforsyningen.
No. 15, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
gjør uregelmæssigheter i selve den virkelige linje sig
gjældende som »humper«. Avvikelserne fra den teo
retiske rigtige værdi faar da ikke være for store,
f. eks. ikke over 10 % av den teoretiske værdi.
paa 50 volt for hver 100 ampere kjørestrøm over
denne strækning, ved kortslutninger er maalt optil
300 volt. Mellem de 2 grener av en dobbeltledning
vil da kunne optræ en forstyrrende spænding. Imid
lertid er vort øre meget ufølsomt for saa lavt periode
tal som kjørestrømmens (i6 2/3 P- P- s.) slik at der
maatte til hele 0,5 volt av dette periodetal foråt det
skulde høres i en telefon. Og da nu kablerne ogsaa
blir omhyggelig »utbalancert mot jord«, kan man siet
ikke høre grund frekvensen i kjølestrømmen. Men denne
har betydelige övertoner, og disse er av hørbar frek
vens, meget ofte helt op til ørets følsomste omraade,
nemlig 1100 p. p. s. Disse övertoner skyldes lokomo
tivernes motorer først og fremst, og kan ikke bort
skaffes helt med rimelige midler. Man vil derfor altid
kunne høre noget til dem, seiv i et meget godt
» balansert « kabelanlæg, idet de er av samme størrel
sesorden som telefonspændingen seiv. For omtalte
banestrækning Asker—Drammen (Bragerøen) er saa
ledes maalt en spænding mot jord i kabellederne paa
ca. 1 volt ved 1 ampere strøm i kontaktledningen,
ved periodetal mellem 400 og 1000. Og oversving
ninger paa 1 ampere og kanske derover maa man
regne med i kjørestrømmens kurve. Følgelig maa man
regne med at man altid vil faa en del linjestøi. Og
kanske særlig paa dette punkt er det at et kabelanlæg
viser sin overlegenhet overfor luftlinjer, idet det er
betydelig lettere at »utbalancere« og holde stabilt.
Som eksempel paa slike karakteristikkurver tjener
fig. 6 der viser et normalt kabelpar, og fig. 7 for et
par med 3 avgreningskabler, der i sig seiv var rela
tivt meget korte.
En anden vigtig fordring som maa stilles til et
kabelanlæg er at de forskjellige talekredser ikke for
styrrer hverandre indbyrdes, hellerikke maa ytre elek
trisk paavirkning virke generende paa kablens normale
drift.
I en kabel, hvor traadene ligger saa tæt sammen,
blir der en viss kapacitiv sammenkobling mellem dem,
og denne foraarsaker at man vil kunne høre paa en
talekreds hvad der sies paa en anden, saafremt man
ikke har sørget for at den kapacitive kobling blir
mindst mulig. Dette fænomen kaldes » tvertale «, »kryds
tale« eller »overhøring«. (Engelsk-Crosstalk, Tysk
Nebensprechen). Tvertalen maales idet man sætter
et kabelpar under spænding, f. eks. med 800-1000-1600
p. p. s., og sammenligner den tonestyrke man hører
paa et andet par i kabelen med tonestyrken ved enden
av en kunstig forvrængningsfri ledning, der ved begyn
delsespunktet er tilknyttet den samme vekselstrømskilde
som den virkelige kabel. Kunstledningen er gradert
i /?/-enheter, og indstilles saa lydstyrken blir den samme
hvad enten man lytter paa kablen eller paa kunstled
ningen, med samme telefon. Den avlæste størrelse
av fil er da et maal for tvertalens størrelse, idet tver
talen er mindre jo større fil er.
Linjestøien maales idet man sammenligner det ind
tryk den gjør paa øret med indtrykket fra en regulerbar
vekselspænding paa 800 p. p. s.
Som et karakteristisk eksempel paa størrelsen av
linjestøien ved kabelanlæg og ved luftlinjer under ellers
nogenlunde like forhold skal nævnes at man ved
Drammenbanens anlæg har konstatert en støi tilsva
rende 0,9-2,5 millivolt av 800 p. p. s.; mens man paa
en luftlinje langs Tinnosbanen har maalt en støi jevn
god med 33,0-52,0 mV. av 800 p. p. s.
Vanligvis kræves fil for tvertale mindst = 8,5.
Og der er for jernbanens kabler opnaad fil = 9,0-11,0.
Dette vil praktisk si at for 1 volt »talespænding«
paa et kabelpar, optrær i andre talekredser en spæn
ding som skyldes den kapacitive kobling paa 0,12
0,017 millivolt.
Omlægning av svakstrømsledningerne fra luftlinje
til kabel er nu paa programmet i alle land. Det er
ikke en motesak, men en særdeles ønskelig bygge
maate som er blit mulig særlig efter forsterkerlampenes
tilblivelse; og av det anførte tør fremgaa hvorfor man
seiv ved relativt faa linjer, har fundet det fordelagtigst
at gaa til kabelanlæg for telefon og telegraf ved Norges
statsbaner.
Ytre elektriske paavirkninger vil ogsaa kunne genere
en kabels drift, hvis de er av tilstrækkelig størrelse.
Kabler der lægges slik som jernbanens, utsættes for
ret høie spændinger mot jord, p. g. a. strømmen i
kontaktledning og skinnegang, det er ikke til at undgaa.
Eksempelvis kan nævnes at Drammenbanens kabel
mellem Asker og Drammen (Bragerøen) har en redu
cert spænding mellem hver enkelt kabelleder og jord
op, og samtidig hermed begyndte ogsaa staten at er
hverve vandkraft. Staten har saaledes nedlagt ganske
betydelige beløp opimot 8 mill. kr. til indkjøp
av vandkraftsrettigheter. Disse værdier ligger for tiden
helt urentable.
Elektricitetsforsyningen i Norge utviklet sig i de
første aar fra. omkring 1890 efter privat initiativ og
blev som følge derav administrert efter sunde forret
ningsmæssige principper. Senere bygget endel kom
muner sine egne elektricitetsverker, først byerne, senere
landkommunerne, og disse verker blev ledet nærmest
paa samme maate som de private.
Motiverne for en væsentlig del av disse vandfalds
indkjøp var bl. a. ogsaa at staten skulde virke regu
lerende paa vandfaldspriserne og derigjennem ogsaa
Imidlertid kom spørsmaalet om koncessionslovene
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
