Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektricitetsforsyningens økonomiske side.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 15
Der blev saaledes ikke nogen egentlig » landsplan «.
De paabegyndte anlæg maatte fuldføres. Det viste sig
snart at anlæggene blev kostbarere end tænkt, og det
viste sig videre at der ved planlæggelsen ikke var lagt
nok vegt paa at et elektricitetsverk skal være en for
retning, hvor betalingen for den solgte strøm skal
bære det hele. Den samfundsopgave at skaffe elek
trisk strøm i hvert hjem vokset sig i krigsaarene saa
stor, at spørsmaalet om elektricitetsforsyning gik over
fra at være et økonomisk spørsmaal til saa at si at
bli et socialt. For at alle skulde faa kraft blev der
saaledes trukket op grænser for forsyningsomraaderne
som mest mulig skulde falde sammen med fylkes
grænserne.
paa den økonomiske side av landets elektricitetsfor
syning. De indkjøpte vandfald er da ogsaa fordelt
utover landet.
Forholdene utviklet sig videre derhen at forskjel
lige kommuner begyndte at slaa sig sammen og danne
interkommunale kraftselskaper baade for fordeling og
produktion av elektricitet.
Statens indgripen i elektricitetsforsyningen.
Paa grund av petroleums- og brændselsnøden i
krigsaarene skedde der imidlertid paa elektricitetsfor
syningens omraade en meget sterk utvikling, som for
anlediget at der blev stillet krav om at elektricitets
forsyningen maatte ledes ind i et mere planmæssig
spor. I den hensigt blev der i januar 1919 ved kgl.
resolution nedsat en kommission til utredning av spørs
maalet om en landsplan for elektricitetsforsyningen.
Samtidig hermed fandt man den tidligere organisation
av elektricitetsvæsenet ikke tilstrækkelig utstyrt til
varetagelse av de store interesser, som nu efterhvert
blev knyttet til elektricitetsforsyningen. Dette krav
ledet videre til at Stortinget i mars 1920 fattet beslut
ning om oprettelsen av Norges Vasdrags- og Elektrici
tetsvæsen- der bl. a. fik i opdrag at vaake over og
fremkomme med forslag om hvad der fra statens side
til enhver tid bør gjøres til fremme av vandkraftens
utnyttelse og elektricitetsforsyningen i landet.
Som bekjendt er disse grænser egentlig opstaat
som praktiske grænser for den embedsmæssige for
valtning, m. a. o. praktiske for lensmænds og fogders
reiser. Det er da selvindlysende at der burde ha været
en anden ledetraad i tankegangen nåar økonomisk og
teknisk set rigtige omraader for elektricitetsyningen
skulde bestemmes. Tar man eksempler fra bygderne
ved vore fjorde, ser man hyppig at herredet ligger
delt paa begge sider av fjorden. Dette hindrer kraft
overføring, men for embedsfolk passer forbindelsen
over fjorden meget godt. En elektricitetsforsyning maa
for at bli saa økonomisk som mulig baseres paa ganske
andre hensyn. Det var en administrativ feil at man
lavet fylkeselektricitetsverkerne. Disse har da ogsaa
ført til den store økonomiske misere som flere av vore
fylker nu er kommet op i. En økonomisk og sund
fremgang i fordelingen av elektricitet blir hindret hvis
man blander sammen to spørsmaal som har saa litet
med hinanden at gjøre som disse to slags grænser.
Endel fylker hadde allerede oprettet ingeniørkon
torer for elektricitetsforsyningen og ansat egne over
ingeniører. Da nu staten besluttet at betale 3/3 av
fylkernes utgifter til disse kontorer blev saadanne op
rettet i omtrent samtlige fylker. Da elektricitetskom
missionen sommeren 1923 fremla utkast til organisa
tionslov og heri fremsatte tanken om fylkernes monopol
paa elektricitetsforsyningen var saaledes allerede »ut
kastet* til en viss grad indarbeidet som en helt ut
besluttet organisation. Utkastet, der aldrig er blit
godkjendt som lov, er blit sterkt kritisert saavel av
kommunerne som av de enkelte elektricitetsverker og
de interesserte foreninger.
Alene av fylkernes gjæld faldt i 1925 paa elek
citetsvæsenet over 163 mill. kr. Man er kommet til
det forhold at istedetfor at hver gaard og grænd
skulde faa lys, saa har man maattet overføre i beskat
ningen verkernes underskud.
I Aust-Agder er saaledes gjælden kommet op i
531 kr. pr. indbygger, mens den i de fylker som ikke er
kommet bort i miséren med elektricitetsforsyning i
høiden er 20—30 kroner.
Et eksempel paa saadan sterk kritik ser man i
disse dage i referaterne fra fylkestingets forhandlinger
i Sør-Trøndelag, hvor det nu indsees at elektricitets
forsyningen er en opgave som ikke egner sig for
fylkeskommunal administration. Specialkomiteen före
slåar saaledes at fylket skal sælge de erhvervede vand
faldsrettigheter og ophæve fylkets elektricitetskontor.
Ogsaa ved flere interkommunale kraftselskaper,
f. eks. Haus, Hosanger og Hamre kraftselskap, Hauge
sund og Karmøys kraftselskap o. fl., hvor man praktisk
talt har gaat frem efter samme princip som ved fyl
kesverkerne er tilstanden ganske fortvilet. I disse dage
ser man i aviserne i Aust- og Vest-Agder, Rogaland
og Hordaland stadig meddelelser om de sørgelige
folger av utviklingen paa dette omraade.
Hensigten med at vasdrags- og elektricitetsvæsenet
blev oprettet var selvfølgelig at man derigjennem skulde
faa ledet landets elektricitetsforsyning ind i en samlet
plan, saaledes at den bedsfe forsyning opnaaddes paa
billigst mulig maate. Dette har desværre i praksis vist
sig ikke at svare til forventningerne.
Gjældsbyrden har været saa stor at staten flere
gange har maattet yde »nødslaan« for at holde øko
nomien for herreder og fylker sammen.
Der er likeledes flere steder opstaat konflikt mel
lem herreder og fylket, idet herredet kan kjøpe kraften
billigere andetsteds fra end fra fylkesverket.
Fylkesforsyningen utviklet sig meget hurtig; uav
hængig av offentlig kontrol og under tilsidesættelse
av sund økonomi og teknisk samarbeide med bestaa
ende elektriske anlæg blev nye store anlæg igangsat.
I magt av fylkesforsyningsmonopolet, git i et »lov
utkast» og i ly av formandskapsloven, tvinger fylkerne
sine egne egoistiske planer igjennem uten økonomisk
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
