Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\dt ) 2P1/1 ’ \IX 1 IJ
_J__1_ _?_
Pl p2
Ao== J(*i-^- e0*
dd 9 ak .
Formelen
Pe =2AP x, M* „
Sætter man:
6 1 = vinkelhastighet i rummet for station N^
# 2 = » » » » iV2
Samkjøring av Kraftanlæg.
’. Hanssen.
hvorav
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 15, 1926
forstaaelse og under tilsidesættelse av den enkelte
kommunes selvbestemmelsesret.
lige elektricitetsforsyning. Man kan vanskelig komme
bort fra at der i mange tilfælder ved de senere store
anlæg har været utvist megen mangel paa ansvar og
oversigt, og dette forhold vil vedvare hvis fylkerne
skal gjennemføre elektricitetsforsyningen. Om ikke
dette bare gjælder de personer som staar i ledelsen
saa gjælder det ogsaa selve fylkestinget, hvor repræ
sentanter fra tyndt befolkede herreder kan opnaa flertal
for beslutninger som er av interesse for disse, men
økonomisk uforsvarlig for elektricitetsverket eller fylket.
Paa grund av de gjældende koncessionslove, hvis
bestemmelser i de senere aar har været benyttet meget
strengt, er privat foretagsomhet i elektricitetsforsyningen
paa det nærmeste helt stanset. Dette har vist sig at
være til skade for landet, og det vil være helt menings
löst om forholdene skal kunne utvikle sig slik at fyl
kerne, som teknisk set ikke har nogen berettigelse til
det, vil faa fortrinsret til at tilveiebringe og fordele
elektrisk kraft. Nogen skyld i at tilstanden er som den nu er
maa ogsaa søkes i at flere av de ansatte overingeni
ører hadde mere kjendskap til bygningsteknik end til
elektricitetsforsyning og likeledes i den hensynsløshet
som tildels er utvist under gjennemførelsen av de ofte
umodne planer.
En monopolisering av kraftforsyningen for større
omraader paa andet grundlag end rent tekniske har
ingen berettigelse, og man har allerede set hvilke
økonomiske følger saadan politik faar.
Nåar en almindelig elektricitetsforsyning skal gjen
nemføres paa en økonomisk forsvarlig maate maa saavel
tarifopstilling som anlæg baseres paa de konkurrance
forhold den elektriske kraft har. Det dreier sig i denne
sak om saa vældige kapitaler, langt større end paa
andre feiter, at man maa vie forholdene særlig om
tanke, hvis ikke store værdier skal søles væk. Ved
de uhensigtsmæssige organisationsformer som hitindtil
tildels er valgt, maa man vel si at dette allerede er
gjort samtidig som man har hindret sund foretagsom
het som utvilsomt har kunnet gjennemføre saken paa
en mere forsvarlig maate.
Den store fordel vort land har i vor billige vand
kraft bør ikke ødelægges ved daarlig administration,
saaledes at ingen av vort lands indbyggere faar fordel
av den. Tar man ikke nok hensyn til vor spredte bebyg
gelse vil man her faa dyrere kraft end i mange andre
land. Det er derfor god grund til at stanse op, er
kjende meningslösheten og benytte den erfaring man
har gjort her før krigen og i utlandet den hele tid.
Det vil forstaaes at elektricitetsforsyningen er kom
met over i et meget feilagtig spor, og det var neppe
tanken da man i krigsaarene slog ind paa den politik
man senere har fulgt, at man maatte overføre under
skud ved verkerne i beskatningen
Hvis man gik nøiere ind paa en granskning av
den maate hvorpaa fylkesforsyningen hittil har været
ledet, vil man snart finde at der kunde ha været spart
millioner for landet, hvis man hadde hat for øie kun
at søke den bedste og billigste plan for den alminde-
Det har været dyrekjøpt erfaring for skatteborgerne
at bli ledet ut i disse forretningsforetagender som nu
efter eksperimenterne maa sies at ha været en stor
ulykke for vort land.
Under ovenstaaende titel har ing. Eivind Styff i
E.T.T. no. i 2 en artikel i anledning hvilken jeg i sa
kens interesse tillåter mig at fremkomme med nogen
bemerkninger. a = vinkelen mellem stationerne, og den overførte
effekt JV1 = ka , hvor k er en koefficient avhængig
av forbindelseslinjens konstanter og a er en koefficient,
I dd . .
saaledes at •- = kilowatt, har man:
a• p at
I første avsnit opstiller ing. Styff formler for be
stemmelsen av det største belastningsstot som et givet
system kan taale uten at stationerne falder ut av syn
kronisme.
er under den givne forutsætning, at utslaget er lite,
rigtig nok, derimot ikke den derav avledede formel
Av ing
203
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
