Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 25. mai 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 000
ca. 10 000 = 3000 kW, som maa leveres
400 000
k.f\a =We = r P* r
tr*;
Nåar Aa er størst er —;— == o, følgehg
at
1926, No. 15
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
(utkobling av maskiner i Nx ), som under disse forhold
taales, blir da ca. 30000 kW. Hvis der derimot i IV1
blir frakoblet en last, vil Ex gaa videre foran E2 ;
vinkelen mellem dem vil økes. Den maksimale avbe
lastning som kan gjøres uten at systemet falder fra
hverandre, er da ca. 12000 kW.
Hvis der paa forhaand ingen last føres over for
bindelseslinjen, vil man i JVt kunne frakoble indtil
ca. 21000 kW uten forstyrrelse.
Den anførte fremgangsmaate for bestemmelsen av
det største momentane belastningsstøt, som et system
taaler uten at falde ut av synkronisme, er basert paa
at den effekt, som en ledning overfører, er proportional
med fasevinkelen a mellem stationerne, en forutsætning
som avviker betydelig fra virkeligheten.
Ved bestemmelsen av ovennævnte værdier har jeg
antat rimelige ledningskonstanter og tat hensyn til
tåpene. Ex og £2 er forutsat konstante, hvilket selv
sagt ikke holder helt slik, idet svingningerne ikke er
saa ganske kortvarige. For et lignende tilfælde, men
med længere linje og høiere spænding end ovenfor
antat, var svingetiden for den første halvperiode ca.
et sekund, beregnet. Heller ikke er der tat hensyn
til dæmpningen, som kan spille en stor rolle. Belast
ningsstøtet er forutsat at optræde direkte paa rotoren,
i likhet med hvad ing. Styff har gjort. Dette bevirker
imidlertig ogsaa i mange tilfælder betydelige feil. Antar
vi f. eks. at to like stationer hver har en samlet spred
ningsreaktance av 20% for generatoren og 10% for
transformatorerne og at de er forbundne med en linje
som har 40 % impedance, alt baseret paa stationernes
fulde ydelse. Hvis saa den slæpende station JV2 faar
et belastningsstøt vil dette i første øieblik fordele sig
omtrent med 30% Paa °g 7° % Paa me(*
det resultat at det tilladelige belastningsstøt blir ca.
2V4 gange større end om det vilket kun paa JV^.
Ved bestemmelse av ankerspredningsreaktance maa
man være opmerksom paa, at i denne maa inkluderes
reaktansen av sekundære strømkredse, saasom av dæm
perviklingen og hvirvelstrømkredse, da disse kan være
forholdsvis ’ store.
Ing. Styff gaar videre ut fra, at svingningen ikke
maa være større end tilsvarende ledningens maksimale
overføringsevne, en forutsætning som imidlertid ikke
er nødvendig, idet svingningen meget vel kan ha en
større værdi, uten at stationerne falder ut av trit.
Under avsnittet om Asynkron paralleldrift maa i
formelen alle erstattes med p 2 , likesom ogsaa
her reaktancenes indflydelse paa belastningsstøtets for
deling mellem JV1 og omformeren kan spille en stor rolle.
Under beregning av grænselast tas, saavidt jeg
kan skjønne, kun hensyn til den maksimale overførte
effekt. I mange tilfælder er dog den maksimale effekt,
som ledningen kan opta, av like stor eller større be
tydning. Har man f. eks. en station Nx med liten
svinghjulsenergi, a grader föran en station jV2 med
stor svinghjulsenergi, og mister saa NL pludselig endel
av den lokale belastning, saa er det den maksimale
effekt, som forbindelsesledning inkl. stationsimpedancer
kan motta, der er av størst betydning.
Refererende til hosstaaende figur, hvor den over
førte kraftmængde er optegnet som funktion av a,
idet der er bortseet fra tåpene.
Hvis der mellem stationerne overføres en effekt
W, og man saa faar et belastningsstot, som i det
første korte tidsinterval, inden turbinregulatoren rækker
at virke, tilsvarer vinkelen a 2 og overført effekt
W% — W1 , saa kan svingningsvihkelen komme helt op
til «max. "ten at parallelarbeidet skades, teoretisk set.
Betingelse for at stationerne forblir i synkronisme
blir da:
Det i artikelen givne eksempel med to stationer
å 100 000 kVA er mig ikke helt klart.
Ing. Styff behandler de to tilfselder momentan
grænselast og varig grænselast hver for sig og kommer
paa den maate til forholdsvis enkle beregningsmaater.
I virkeligheten optrær naturligvis saa al si begge fæno
mener samtidig, hvilket gjør en nøiagtig beregning
overmaade komplicert seiv for enkle tilfælder, og saa
at si ugjennemførlige for mere komplicerte. I de sidste
par aar har spørsmaalet været sterkt fremme i Amerika,
og der foreligger en hel række ganske vidtløftige
artikler i Proceedings A.I.E.E., uten at man dog kan
si, at saken paa nogen maate er færdigbehandlet.
Hvis Nx leverer 10 000 kW til iV2 , maa ÉL
være ca. 22° föran J52 . Om nu en generator paa
10000 kV falder ut i Nx , vil i første øieblik en kraft
tilsvarende 10000 kW søke at retardere N 1 altsaa
trække stationerne mere i fase med hinanden, ogden ende
lige vinkel mellem stationerne blir liten, tilsvarende
av JV± ’s svingmasser. Det maksimale belastningsstot
Areal A 2 Areal A x
204
A
>* f / \
V / \
i f/ \
— «a—J
L c* J
ma.K
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
