Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Redaktion: Overingeniør J. C. Holst og generalsekretær J. Sandberg.
av 3 sv. øre pr. kW-time. _£_ K.-J.
N. E. V. F.
Kobber- og olje-notering :
Blank ledning
fob. Oslo
Torsdag 3/6 1.66
Fredag 4/6 1.65
Lørdag 5/6 1.65
Mandag 7/6 1.65
Tirsdag 8/6 1.64
Onsdag 9/6 1.64
Torsdag 10/6 1.64
Fredag n/6 1.64
Lørdag 12/6 1.64
Måndag 14/6 1.66
Tirsdag 15/6 1.66
Onsdag 16/6 1.66
Torsdag 17/6 1.66
Fredag 18/6 1.66
Lørdag r 9/6 1.66
Mandag 21/6 1.66
Transformatorolje pris pr. kg. kr. 0.70
’•) Teknisk Tidskrift. Elektroteknik, jan. 1913.
Redaktionen sluttet 22. juni.
**) Teknisk Tidskrift, Almänna avdelningen, febr. 1926, nr. 6.
Morten Johansens Boktrykkeri
Adresse: Kronprinsensgt. 19. Telefon 10 231 og 10773.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 18
Isindustriens betydning for elek
tricitetsverkerne.
gjennemsnittet samme aar for U. S. A. (300 kg.),
hvilket er naturlig nok. Paa landet og i de mindre
byer anvendes nemlig naturis i større utstrækning.
Ifølge ingeniør J. Kørner utgjorde i Stockholm
belysningens energiforbruk i 1924 rundt 32 mill. kW
timer. Anslaaes det sandsynlige isforbruk under
hensyntagen til de klimatiske forholde m. m. til 200
kg. pr. person og aar, faaes totalt 90000 ton is pr.
aar, tilsvarende et energiforbruk av ca. 5,4 mill. kW
timer. Herav skulde ca. 75 % falde i sommerhalv
aaret, hvor der ihvertfald for tiden er overskud av
vandkraft. Da overingeniør Decker har beregnet for
holdet mellem Stockholms maksimale og minimale
maanedseffekt til 2,5 : 1 i fremtiden, nåar maksimal
forbruket er steget til 60 000 kW f) (nu ca.
45 000 kW) vil man seiv med en meget omfattende
isproduktion ikke komme langt paa utjevningens vei.
Det vigtigste er imidlertid at faa størst mulig an
vendelse for det overskud man har av vandkraft i
sommermaanederne nåar belastningen er mindst og
netop her kan isfabrikationen komme til at utgjøre en
ideel belastning i fremtiden.
Allerede for 12 å 13 aar siden pekte den svenske
ingeniør B. Traneus paa at isfabrikationen kan an
vendes til at forbedre de kommunale elektricitetsverkers
renteabilitet, idet der blev henvist til utviklingen i
den henseende i U. S. A. *) Ingeniørerne J. Kørner
og Arvid Børjeson har nylig tat opigjen dette spørs
maal paa en bredere basis, og finder, under hensyn
tagen til de nuværende belastningstorholde i Sverige,
at isfabrikation i visse tilfælder vil kunne utgjøre
et betydelig plus til den nuværende sommerbelastning. **)
Skjønt spørsmaalet om anvendelse av kunstig is
endnu ikke er blit særlig aktuelt herhjemme fortjener
utviklingen paa det omraade i utlandet al mulig op
merksomhet. Betegnende i den henseende er utvik
lingen i U. S. A.
Aaret 1923 fandtes det i U. S. A. 5 747 anlæg
for isproduktion, tilsvarende 36,8 mill. ton is pr. aar,
Isforbruket pr. indbygger har steget fra 100 kg. pr.
aar i 1908 til ca. 300 kg. i 1923. Av alle disse
anlæg drives for tiden antagelig omkring halvparten
med elektricitet, mens resten dt#es hovedsagelig med
damp. Der foregaar imidlertid en stadig omlægning
til elektrisk drift, da denne stiller sig mest økonomisk.
Regnes med et gjennemsnitljg energiforbruk av
60 kW timer pr. ton is og antas det halve antal
fabrikker at repræsentere den halve produktion, faaes
rundt 1,10 milliarder kW -timer. En amerikansk
forfatter antar, at i det minste 80 % av alle isanlæg
i U. S. A. kan drives fordelagtig med elektricitet og
finder da at man ved den nuværende produktion vilde
kunne utnytte totalt 1,90 milliarder kW-timer, hvilket
er mere end nogen industri forbruker for tiden, nåar
man undtar jern- og staalindustrien. Da isindustrien
fremdeles utvikler sig hurtig og produktionen antas at
ha naaet omkring 60 millioner ton i 1940, tilsvarer
det 3 milliarder kW-timers forbruk under den samme
forutsætning som tidligere nævnt. Dertil kommer is
fremstilling i de enkelte husholdninger, hvilket har tat
et ikke ubetydelig opsving i den sidste tid.
Angaaende omkostningerne for saadan kunstig is
kan tilslut nævnes at ingeniør A. Børjeson i et enkelt
tilfælde har beregnet produktionsomkostningerne til
6,50 sv. kr. pr. ton is ved en antat elektricitetspris
~f) Svenska elektricitetsverksföreningens handlingar 1925.
Som eksempel paa forholdene i en amerikansk by
kan nævnes energiforbruket i Chikago, som i 1923
utgjorde rundt 240 mill. k. W. timer bare til belysning.
Forholdet mellem det maksimale og minimale forbruk
pr. maaned utgjorde 2,2: r Isindustriens samtidige
forbruk utgjorde ca. 90 millioner kW-timer med et
maksimum i juli—august tilsv, omkring 16 mill. kW
timer pr. maaned. Paa grundlag av disse forbrukte
90 millioner kW-timer faaes en beregnet aarlig is
produktion av 1,5 mill. ton eller 500 kg. pr. ,ind
bygger og aar. Dette forbruk er væsentlig større end
Utgiver: Norske Elektricitetsverkers Förening.
Kr. pr. kg.
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
