Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 26. juli 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1926, No. 21
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
mepunkt. Vi har ovenfor slaat fast at ved flamme
punktet er kun den indre grænse for eksplosion
naadd, men at oljen ikke av sig seiv brænder videre
efter at flammen er fjernet. Brændpunktet ligger ved
de oljer som det her er tale om, 20 til 300 C. høiere
Der foreligger saaledes ingen teknisk grund til at
fordre saa høit flammepunkt som mulig, og dette saa
meget mer som man derved vilde forhindre at store
grupper gode mineraloljer kunde anvendes som trans
formatoroljer. Dr. Stern siger i sine bemerkninger til
de tyske forskrifter for transformator- og bryteroljer,
og med rette: »Brande i brytere og transformatorer
er efter min opfatning aldrig foraarsaget paa grund
av et flammepunkt paa 1400 C. Ved de mig be
kjendte brande er der altid først optraat lysbue«.
Han nævner derefter en brand, hvor den anvendte
olje havde et flammepunkt paa 1700 C. og tilføier at
temperaturen i lysbuen er av en helt anden størrelses
orden, og at oljen vilde ha tat fyr om flammepunktet
havde ligget 50 eller ioo° høiere.
til brændepunktet. Flammepunktet gir kun anvisning
paa den temperatur, ved hvilken oljen har utviklet
nok damp til at nedre eksplosionsgrænse er naadd.
Teoretisk skulde det »sande flammepunkt« motsvare
denne temperatur, og ved dette sande flammepunkt
forstaaes da den varmegrad, hvorved en luftmængde
over en uendelig stor oljemængde vilde gi eksplosiv
gasblanding ved en uendelig liten tilvekst i tempe
raturen. I praksis er dette imidlertid ikke tilfældet,
da de apparater som brukes, i almindelighet gir høiere
temperaturer og da de værdier som erholdes ofte lig
ger temmelig langt fra hinanden.
I forbindelse med omtalen av punkt II skal ogsaa
nævnes nogen ord om fordampningstapet. Tidligere
forlangte man at fordampningstapet: vegtstapet efter
5 timers ophetning ved ioo° ikke skulde overstige
0,4 %. Denne bestemmelse har man imidlertid nu
ladet bortfalde omtrent overalt. Til begrundelse her
for kan nævnes : Fordampningstapet blir efterhaanden
under ophetningen stadig mindre, de flygtige bestand
dele forsvinder, og derved sættes en grænse for for
dampningen. Endvidere er forsøksanordningen av
ganske væsentlig betydning, idet man kan faa optil
50 % feil i resultaterne, og endelig stemmer prøve
anordningen ikke paa noget vis overens med drifts
forholdene. Oljen i en transformator kommer ved
visse konstruktioner kun i berøring med luft paa et
ganske lidet tversnit. Den damp som danner sig i
beholderens indre blir for den største del inde i be
holderen, og kondenserer sig paa laaget. Stern angir
at en fordampningskurve som blev optegnet under 30
timers ophetning ved ioo°, viste, at fordampningen
kun var 1/s større end efter 5 timer. Ved en trans
formator som staar i forbindelse med luften ved væske
laas (’kondensator) (»krummung«) kan man beregne
det aarlige tap ved ioo° driftstemperatur og 5 ton
oljefyldning til 30 ccm. Indgaaende forsøk som er
utført i England viser, at den oljemængde som be
nyttes ved prøven, spiller en avgjørende rolle paa
fordampningstapet. Disse forsøk viser ogsaa at der
ikke er nogen sammenhæng mellem fordampningstapet
og oljens fugtighetsgrad, slik som det ofte har været
hævdet. Konklusionen i beretningen er at fordamp
ningstapet ikke har nogen betydning, da det er uten
forbindelse med forholdene under drift. Dermed
skulde de argumenter, som Mathis fører i marken for
bestemmelsen av fordampningstapet, være imøtegaat.
Marcusson-apparat til bestemmelse av flammepunkt
s Sandbad «z Beskyttelseskappe
c porcelænsdigel t Termometer
r Centrert ring g Gasbrænder
« Oljestand f Tændflamme
h haandtak
For bestemmelse av flammepunktet har Marcussons
apparat faat stor utbredelse. Da det er beskrevet
og avbildet i de norske normer, skal det ikke gaaes
nærmere ind paa det her; derimot skal vi se lidt
nærmere paa betydningen av flammepunktet. Frem
for alt maa den feilaktige opfatning bekjæmpes, at
brande i transformatorer foraarsages av det lave flam-
Under driften skal oljen ikke bli varmere end
95° C. Ved utkokning anvendes en temperatur paa
max. 11 o° saa en fastsættelse av flammepunktet i
aaben digel til 145° efter de schweiziske normer ikke
skulde vække nogen betænkeligheter.
Fig. 2
294
o
t
~ rr.
h ~ ;4o
- m
:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
