Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 26. juli 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pup i.o Kabel oSlo - Lilleshr.
iwneda-ns» (Reell Komnp.^
Trondhjem, den 14. rnai 1926.
H. Faancs.
L. Saxegaard.
KaraKterLstiU
3000 p.p.%.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 21
imidlertid en egen jording for gjennemslagssikringen
det rigtige.
tor, oljebrytcr, saa er der intet tilfælde, hvor ikke
en fælles jording er at foretrække.
Som hovedregel kan man vistnok si, at i de
aller Heste tilfælder vil en fælles jording være at
foretrække, men tilledningerne til jordelektroden
maa lægges adskilt for beskyttelsesjording og drifts
jording.
I fig. 31 er der skissert en almindelig transfor-
som transformerer middelspænding til
forbruksspænding. Beskyttelses- og driftsjording er
adskilt. Ifølge statistikken over driftsuheld viser
det sig at defekt i en transformator hyppig före
kommer. I dette tilfælde er fælles jord rigtig. I til
fælde av dobbel jordslutning paa høispændtsiden er
til linjens begyndelsespunkt. Hvis nu linjens dæmp
ning ikke er for stor, slik at den indfaldende strøm
bølge har en tilstrækkelig stor amplitude, vil den
kunne interferere med den utgaaende strøm ved visse
frekvenser, slik at der opstaar en staaende svingning.
Den indfaldende bølge kan da være i fase med den
utgaaende, eller være 180 elektr. grader forskjøvet. I
første tilfælde faaes en forsterket utgaaende strøm, en
strømbuk ved linjens begyndelsespunkt, og dette ytrer
sig som en sænkning av impedansen, i andet tilfælde
dannes en strømknute ved linjens begyndelse, og den
maalte impedans stiger.
Skal en telefonlinje utstyres med telefonforsterkere,
maa der stilles visse krav til dens »elektriske jevnhets
grad«, d.v. s. virksom motstand, selvinduktion, lækage
og kapacitet maa være mest mulig jevnt fordelt.
Et kriterium paa telefonlinjens kvalitet i denne
henseende har man i kurven for dens karakteristiske
impedans, den saakaldte karakteristik-kurve.
Med karaktäristisk impedans menes impedansen
av en meget lang linje. Denne impedans er karakte
ristisk for en linje av en given sort; derav betegnelsen.
Man maaler den karakteristiske impedans paa kjendt
maate i en Wheatstonebro, indrettet for vekselstrøm,
idet den linje som skal maales, i sin bortre ende for
længes med en kunstig linje, slik at kombinationen
svarer til en linje av uendelig stor længde.
Som eksempel paa en slik svingende kurve tjener
fig. 1 som viser impedansen av et kabelpar i jern
banens kabel Oslo—Lillestrøm, maalt ved helt brudd
i den bortre linjeende, hvilket jo betegner en »grov«
uregelmæssighet.
Maalingen foretas med de frekvenser som er av
betydning for talen, f. eks. 400 til 3000 perioder pr.
sekund, i sprang paa f. eks. 40 p.p.s. og resultatet
optegnes grafisk, den reelle og den imaginære kom
ponent av impedansen hver for sig som funktion av
frekvensen.
Den kurve man saaledes faar viser et mere eller
mindre glat forløp, alt eftersom linjens elektr. egen
skaper er mere eller mindre jevnt fordelt. Se f. eks.
hefte 2 for januar iaar, side 22, eller hefte 15 for
mai, side 200.
Hvis nu telefonlinjen et eller andet sted har en
større uregelmæssighet i motstand, selvinduktion,
lækage eller kapacitet, f. eks. foraarsaket ved brudd
av en leder, eller en forhøiet lækage, eller ved at en
pupinspole er ødelagt i en pupinkabel, vil der i
karakteristikkurven optræ regelmæssige »humper«, og
det er denne periodevise svingning i kurven som her
skal omtales nærmere. Det ligger nu meget nær at anta at man paa en
eller anden maate kan beregne hvor et slikt feilsted
ligger paa grundlag av disse minima og maksima i
karakteristikkurven.
Hvad der foregaar nåar en vekselspænding av
tonefrekvens paatrykkes en telefonlinje hvor der före
kommer en utpræget uregelmæssighet i den jevne for
deling av de elektr. egenskaper, er nemlig følgende: En enkel, akustisk analogi vil vise at denne op
gave teoretisk er meget let at løse, skjønt den prak
tisk byr paa visse vanskeligheter.
Den første strømbølge som vandrer utover led
ningen træffer omtalte pludselige forandringer i linjens
karakter, og reflekteres derved i større eller mindre
grad, slik at en reflektert strømbølge tar veien tilbake
Hvis man har til sin raadighet en eller anden
generator for svingninger av hørefrekvens, f. eks. en
Av avdelingsingeniør
Og hvad den
En interessant egenskap
p ved visse telefonlinjer.
kan benyttes til.
Fig. i.
302
n. •
50oo_
2ooo. I
" -yyy w
— i i i—
500 iooc 2000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
