Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 26. juli 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d = 33 ° = 0,970 m.
2-170
d = 33° = 0,472 m.
2 • 35°
Med tommestokken maaltes
d = 0,272 m.
d= 33 ° = 0,275 m.
2 • 599
Regnes nu lydens hastighet i luft til 330 meter
pr. sek., faaes rørets længde:
= 59° p-p-s-
C3 "T" Cz = 606 »
l\ -Jr- C& == 600 »
c3 = 2040 »
= 2640 »
c1 = 844 p.p.s.
co_ J 434 »
. (w-f- 2) — m v
d=— • v =
4-ta + i — cM) 2-£k
Dwl A J m 3 m+ 2
Rørlængden a = • Ån — • x«+r
4 4
m v m -f- 2 v
4 Cn 4 Qi^-l
Forsøk nr. 1.
Forsøk nr. 2.
Forsøk nr. j.
Et messingrør, forholdsvis kort, gav resonans-
punkter ved:
Herav utledes uten videre
Herav findes:
Dette gir rørlængden :
mens den rigtige længde var 0,468 m.
Længden var i vii.keligheten 0,980 m.
No. 21, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
audionoscilator, med adgang til let at indstille en
hvilkensomhelst frekvens, kan man gjøre følgende
instruktive forsøk:
Paa et bord stilles et retavskaaret rør av metal
eller pap. Oppåa rørets frie ende lægges en høretele
fon med lydaapningen ned, med et mellemlæg av 2
fyrstikker, slik at der blir en passe aapning mellem
telefon og rør.
idet man jo altid har: Hastighet bølgelængde X fre
kvens d. v. s. v X • c.
Hvis nu telefonen paatrykkes en vekselspænding
fra generatoren, vil den selvsagt gi en tone, og ved
visse frekvenser blir denne tone betydelig forsterket,
idet luftmassen i røret kommer i resonans, paa en
slik maate at der opstaar en staaende svingning i røret,
med en svingningsbuk ved rørets øvre ende. Ved
visse andre frekvenser har man resonans av luftsøilen
med en svingningsknute ved øvre ende, hvilket har
tilfølge en betydelig svækkelse av tonestyrken. Man
har med andre ord en god analogi med staaende
svingninger i en telefonlinje, som foran omtalt.
hvis man med Ac betegner frekvensforskjellen mellem
2 hvilkesomhelst paa hverandre følgende maalepunkter.
Denne meget enkle formel blev nu brukt til at
maale længden av forskjellige rør ved hjælp av en
gradert audion-oscillator; en ikke helt letvint, men
dog meget spændende metode.
Har man notert sig de frekvenser hvormed tone
styrken har et utpræget minimum, idet man forsigtig
øker frekvensen, saa man kan være sikker paa at man
ikke har »hoppet over« nogen værdi, kan man nu
herav dra følgende slutninger, under henvisning til fig. 2.
For et paprør fandtes som middelværdi av 7 maa
linger Ac = 350 p.p.s.
Det første resonanspunkt har man,nåar rørlængden
akkurat er V4 bølgelængde. Der maa jo være et
knutepunkt ved rørets nedre ende og en svingnings
buk ved dets øvre.
Næste lydmaksimum har man da nåar røret er blit
inddelt i 1/-z-\- 1/i = 3/* bølgelængde av den tilsvarende
tone.
Derpaa følger et maksimum ved en frekvens som
» deler « rørlængden op i i+V4 = 5/4 av bølgelængden
o.s.v. M. a. o. for hvert nyt »punkt« man kan obser
vere, er antal bølgelængder hvori røret har delt sig
op, øket med 2/4-
Et papirrør gav som middelværdi Ac = 170 p.p.s.
Herav findes rørlængden
Om man nu, ved en frekvens C„ , har fundet et
lydmaksimum som tilsvarer w/4 bølgelængder i rør
længden og derpaa opsøker næste frekvens CM +lt
saa maa følgende ligninger gjælde:
Præcis samme formel (lign. 1) gjælder for bestem
melsen av et feilsted i en telefonlinje. Man har da,
eller i middel Ac = 599 »
Fig. 2.
303
rz
!’ a __ | _ _ j
Cm p.p V p-p.s C3 p-p-s.
dL – ’/H x, = ’ d « 5/4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
