Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 6. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 22
Der kan vel efter disse oplysninger ikke reises
indvendinger mot ovenstaaende paastand. Man maa
derfor i praksis altid paase, at en transformator aldrig
efterfyldes med en daarligere olje*).
Västeraas at ha paavist efter sine undersøkelser, at
slamdannelsen i virkeligheten væsentlig skulde skrive
sig fra indvirkningen av det elektriske felt. Av Rod
man er det dog fastslaat at saa ikke er tilfældet. Han
har bevist paa en maate, som ikke gir plads for
indvendinger, at høie periodetal (optil 1 000 000) og
høie spændinger (optil 100 000) ikke øver nogen ind
flydelse. Ogsaa undersøkelser av forfatteren har git
som resultat, at der ikke finder nogen forandring sted
i slamdannelsen ved elektrisk felt. Riktignok kunde
konstateres at feltet hadde en viss præsipiterende virk
ning, d. e. at der under dets indvirkning og under visse
omstændigheter fandt sted en raskere sammenballing
av de høidisperse, finfordelte slampartikler. Den ellers
forholdsvis langsomt gaaende bundfældning (utskillelse)
gik noget raskere og sammenballingen tok kortere tid..
Dermed er dog ikke forbundet nogen forandring i det
kvantitative slutresultat,’ men der blir en forskyvning
i forholdet mellem oljeløslig og oljeuløslig stof til gunst
for det sidste. Det samlede resultat, som man faar
uten indvirkning av elektrisk felt, avviker saaledes
ikke fra resultater fra praksis*).
Da mineraloljer er mere eller mindre hygrosko
piske (optar vand fra luften) saa maa en transformator
for at faa god isolationsværdi, kokes ut sammen med
oljen. Paa grund av urigtig behandling blir ofte oljen
ødelagt under saadan utkokning, og vi skal derfor
ofre nogen ord paa dette spørsmaal.
I denne forbindelse skal ogsaa omtales en anden
ting, som spiller en stor rolle i praksis: Nemlig efter
fyldning av transformatorer. Som følge av fordamp
ningstapet**) maa der fra tid til anden paafyldes en
del olje. Det maa da nøie paasees at der ikke benyttes
olje av daarlig kvalitet, som det desværre saa ofte
hænder. En tilsætning av seiv liten mængde begun
stiger i saa fald ødelæggelsen av hele oljemængden.
Forskjellige eksempler herpaa fra praksis kunde an fø
res, men vi skal indskrænke os til at meddele et par
sammenlignende talværdier fra forsøk. To oljer 1 og
2 av hvilke den ene var meget tilbøielig til slamning,
den anden derimot slet ikke, blev blandet i forskjel
lige forhold, for at den gjensidige paavirkning kunde
fastslaaes. Nr. 1 hadde ikke utskilt noget slam efter
1000 timers ophetning ved lufttilgang og no°, mens
nr. 2 under samme betingelser hadde dannet 35 %.
Efter samme behandling hadde blandinger av:
Den enkleste maate er at ophete oljen sammen
med transformatoren under uhindret lufttilgang, ved
at der fyres op under beholderen. Men allerede
herved blir oljen delvis oxyderet, og vil senere være
meget mindre motstandsdygtig; den vil være sterkt
tilbøielig til at spalte sig nåar den staar under arbeide.
Ved oljer som er tilbøielige til peroxydation kan ved
denne behandling ogsaa isolationen bli beskadiget,
idet man for at faa en tilfredsstillende tørring maa
ophete til uo° C, og ved denne temperatur har vi tid
ligere set at angrepet paa bomulden allerede kan være
temmelig energisk. Dette forhold forandrer sig ikke om
man erstatter opfyringen under beholderen med varme
motstande i oljen. Bedre er de metoder som arbeider
under utelukkelse av luften. Med god virkning kan
man f. eks. anvende korkpulvermetoden. Oljeoverflaten
dækkes av et 10—15 cm. tykt lag av tørret, renset
og paa en særlig maate behandlet korkpulver. Dette
bredes ut paa et støvfrit stykke bomuldstøi, söm maa
ligge fuldstændig an paa hele oljeoverflaten (der bør
ikke være noget luftrum under tøiet). Fig. 11 viser
forskjellige specialbehandlede korkpulvere, av hvilke
helst kornstørrelse nr. 3 anvendes.
*) (Dr. Stäger præciserer det samlede resultat, men nævner
ikke at slammet er sterkt surt." Hvis noget av dette blir opløst
i oljen ved laboratorieprøven, men utskilles i praksis paa grund
av det elektriske felt, vil dette bety at oljen efter prøven vil
ha et høiere syretal end den vil faa i praksis. Hvis slammet
slaaes raskere ned i en transformator end under prøven, kan
dette ogsaa tænkes al ha indflydelse paa angrepet paa isola
tionen. da det ved at bli slaat ned og fæstet et sted, vil bli
hæmmet i sin ødelæggende virkning. Det første tynde lag kan
komme i berøring med bomulden, men ikke det som senere
fældes ut, mens det som er i opløsning har anledning til at
trække sig ind i bomuldstraaden. I ekstreme tilfælder kan man
tænke sig at alt slam holdes opløst under laboratorieprøven, og
oljen saaledes ikke slammer, men derimot helt ødelægger isola
tionen. Under indvirkning av et elektrisk felt, i drift, derimot
vil slammet bli slaat ned og derved paa det nærmeste uskade
liggjort, hvorved angrepet paa isolationen reduceres til et mini
mum. F
. A. H.)
Den mest fuldkomne maate er tørring i vacuum.
Utdrivelsen av fugtighet og luft av oljen og isolations
delene finder lettere sted ved undertryk og lav tem
peratur end ved atmosfæretryk, likesom den i oljen
opløste luft fjernes saa nogen intern oxydation under
*) JeS tør ’ denne forbindelse henvise til rapport fra olje
komitéen, fremlagt paa föreningens aarsmøte i Bergen 1925
F. A. IL
**) Kanske mer som følge av tap ved prøvetagning under
rensning og som følge av lækager F. A. H.
3/4 nr. i og 1/i nr. 2 utskilt 19 % slam.
Y2 ,» 1 » h » 2 » 27 % »
V4 » l » 3A » 2 » 34 % »
Fig. ii.
314
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
