Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 17. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 23, 1926
jeg er mindre heldig og let egnet til at skape for
virring og ordningen i Tyskland er helt forkastelig.
strømsanlæg. En anden avdeling er »Materiellpriif
anstalt« som befatter sig med provning av elektriske
apparater samt »Eichstätte«, som justerer og repa
rerer elektriske maaleapparater. Saavidt det har
kunnet bringes i erfaring undersøker prøveanstalten
kun saadant materiel, som frivillig blir indsendt.
Man maa ha en kvalitetsprovning, hvor kun
virkelig solid og hensigtsmæssig materiel slipper
igjennem. Blandt dette vil der selvfølgelig ogsaa
være kvalitetsforskjel, idet man ikke kan stille saa
strenge fordringer at man kun blir henvist til nogen
faa fabrikata.
Holland har egen materielkontrol siden 1924 og
prøvningen foretas ved en høiskole samt ved Amster
dams og Rotterdams elektricitetsverker. Materiellet
inddeles i to klasser. I klasse 1 sættes det materiel,
som tilfredsstiller forskrifterne og i klasse 2 det
som foruten at tilfredsstille forskrifterne ogsaa er
særlig solid og hensigtsmæssig utført. Materiel i
klasse 2 kan stemples med et specielt godkjendelses
merke. Dette tildeles kun for et aar og foruten
med prøvemerket maa materiellet derfor ogsaa
stemples med aarstal.
Et spørsmaal av stor viktighet er stempling av
materiellet med godkjendelsesmerke, saaledes som
f. eks. forlanges i Holland. Det er utvilsomt av
stor betydning let at kunne se, hvorvidt materiellet
er approbert eller ikke, men paa den anden side
maa tas i betragtning de store vanskeligheter, som
herved beredes fabrikanterne, i hvert fald hvis god
kjendelsesmerket skal stemples i porcelæn, metal
eller andre dele, idet de derved blir nødt til at
fremstille disse dele særskilt for hvert enkelt land,
som forlanger saadan stempling. Langt lettere gjen
nemførlig vilde det være istedet at anvende en paa
klæbet seddel, der angav at materiellet var appro
bert. En saadan seddel vilde ogsaa være bedre
synlig end et stempel i porcelænet, og blandt publi
kum vilde der lettere kunne gjøres propaganda for
approbert materiel, nåar man hadde et saadant
merke. Det kunde ogsaa forlanges, at merket skulde
sitte paa materiellet helt til dette var opsat paa
anlægget og dette besigtiget, hvorved baade verkets
kontrollører og konsumenterne seiv straks vilde se,
hvorvidt der var anvendt approbert materiel. I
mange tilfælde vilde der istedet for en seddel kunne
benyttes et farvestempel, som vilde bli godt synlig
paa hvidt porcelæn. Desuten maa selvfølgelig fabri
kat og nr. som hittil paastemples, og disse stempler
maa ikke kunne fjernes. Det er mulig at flere lande
kunde benytte samme stempel, hvilket imidlertid vil
avhænge av hvor ensartede forskriftene kommer til
at bli. Denne tanke har man, efter hvad jeg har
bragt i erfaring, været inde paa i Sverige, hvor der
som godkjendelsesmerke er indregistrert en »S«, der
foruten » Sverige « ogsaa kan bety «Skandinavien».
England har ikke indført nogen effektiv mate
rielkontrol og der findes heller ingen fælles prøve
anstalt herfor.
Heller ikke Frankrike, Belgien, Spanien og Ilalien
har saavidt det har kunnet bringes i erfaring nogen
materielkontrol.
I Tyskland utføres materielkontrollen av VDE,
som imidlertid ikke seiv foretar prøvningen, men
lar denne utføre paa forskjellige steder. Sikrings
materiel prøves f. eks. ved Miinchens Elektricitets
verk, installationsbrytere ved »Landesgewerbeanstalt«
i Niirnberg etc. Endvidere foretas ogsaa prøver i
fabrikernes laboratorier. Alle vigtigere avgjørelser
træffes av en kommission paa 5 medlemmer, hvori
er repræsentert elektricitetsverkerne, installatørerne
og industrien. Alt materiel, som saavidt tilfreds
stiller forskrifterne, tillates stemplet med VDE.s
merke. VDE. merket er imidlertid ikke noget kva
litetsmerke, men angir kun at materiellet er ild
sikkert og betryggende med hensyn til berøringsfare.
Dertil kommer at man heller ikke har været saa
svært nøie med at paase forskrifterne overholdt,
hvorved der er blit approbert meget materiel, som
kan betegnes ikke bare som »middelmaadig« men
som direkte »slet«. Dette medgis ogsaa uforbehol
dent, og det beklages sterkt at man ikke istedet har
indført en kvalitetsprovning.
I Amerika anvender man, som jeg nævnte, en sed
del med »inspected« paa alt materiel, og der har man
vistnok gjort gode erfaringer hermed. Man kan mot
den foreslaatte ordning indvende, at en seddel lettere
kan misbrukes end et fast stempel, men saadanne for
falskninger tror jeg man allikevel ikke behøver at
være saa ængstelig for, i hvert fald ikke her i Skandi
navien, hvor forholdene er saavidt gjennemsiktige.
Eventuelt misbruk kan man jo f. eks. straffe med
fremtidig at negte alt materiel fra vedkommende fa
brik anvendt, og det blir da neppe mange, som vil
indlate sig paa det.
VDE. merket er herved kommet i sterk mis
kredit og man har nu under overveielse at opgi
det og kun forlange fabrikmerke paastemplet i likhet
med hvad der praktiseres hos os.
Ogsaa i Sverige og Danmark er der nu indført
materielkontrol angaaende hvilken disse ländes re
præsentanter kanske vil være saa venlig at fortælle
os litt nærmere.
Nåar man ser paa de erfaringer, som foreligger
med materielkontrol i andre lande tror jeg man
hos os er inde paa den rette vei om man endnu
kun staar ved en beskeden begyndelse. Ordningen
i Amerika med kontrol ved fabrikerne er utvilsomt
betryggende, men kan ikke anvendes hos os bl. a.
av den grund, at størsteparten av vort installations
materiel importeres, hvilket vel tildels ogsaa er til
fælde i de øvrige skandinaviske lande. Ordningen i
Holland med første- og andenklasses materiel tror
Et andet spørsmaal er fastsættelse av prøveavgif
ter. Foruten første gangs avgift maa man ogsaa ha
en fast aarlig avgift for stikprøver. Avgiftene bør saa
vidt mulig sættes saa høie, at de dækker utgifterne med
prøvningen, men de bør dog ikke sættes for høie,
da dette vil kunne bevirke at flrmaer avholder sig
fra at indsende materiel, som det kan være av inte
resse at faa prøvet. I de skandinaviske lande er for
holdene saa like, at man der bør fastsætte nogenlunde
339
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
