Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 17. august 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sikringselementer og patroner
lampeholdere
lampesokler
stikkontakter
brytere
gjenger, skruer; muttere etc.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 23
samme proveavgifter. Dette bør ogsaa gjøres av den
grund, at der ikke godt i et land kan forlanges en
høiere avgift end i et andet for det samme arbeide.
Dernæst kommer spørsmaalet om standardisering av
av forskjellig materiel som:
Av andre saker av fælles interesse kan nævnes:
Indregistrering av fabrikmerketraade for elektriske
ledninger. Paa samme maate som materiellet maa for
synes med fabrikmerke maa ogsaa de elektriske lednin
ger forsynes med et kjendetegn ved hjælp av hviket
ledningernes oprindelse kan identificeres. Hertil an
vendes farvede traade anbragt under den ytre om flet
ning. Derved at liver fabrik har sin specielle farve
eller farvesammensætning kan ledningernes fabrikat let
konstateres. Foråt ikke flere fabriker skal benytte
samme farve, maa imidlertid merketraadene indregi
streres paa et centralsted. Før krigen skedde dette
hos VDE, hvor de fleste europæiske kabelfabriker
hadde latt sig indregistrere. Samtidig maatte de imid
lertid ogsaa underkaste sig VDE’ skontrol, hvilket mange
utenlandske fabriker imidlertid nu ikke lenger vil
gjøre, og av den grund er der i enkelte lande nu ind
ført særskilt registrering. Herved kan imidlertid resi
keres at forskjellige kabelfabriker blir tildelt samme
merketraad i flere lande, hvilket vil kunne skape for
virring. Det er derfor absolut nødvendig igjen at faa
et centralsted for indregistrering av merketraade, og
det vil være naturlig som før at overlate dette til
VDE. Imidlertid behovet en saadan indregistrering
ikke at betinge en kontrol fra VDE’s side eller nogen
forpligtelse tii at folge VDE’s forskrifter.
Her har man som tidligere nævnt adskillig materiale
fra Tyskland og Holland at bygge paa.
Til slutning vil jeg kort omtale den her nylig
iverksatte provning av elektriske husholdningsappa
rater. Oslo Elektricitetsverk har i flere aar kontrol
lert alle koke- og varmeapparater, som anvendes her
i byen, og kun de, som har utholdt de fastsatte prø
ver og forøvrig har tilfredsstillet forskrifterne, er blit
approbert. For apparater, som ovner, varmtvands
beholdere, strykejern etc. er laboratoriemæssige prø
ver helt tilstrækkelige, mens derimot kokeapparater
som stekeovner, komfyrer etc. ogsaa maa prøves i prak
sis, idet de godt kan utholde alle tekniske prøver
og allikevel vise sig helt ubrukelige for sit øiemed.
For ogsaa at bringe kokeapparatenes praktiske bruk
barhet paa det rene, er der nu paa foranledning av
Elektricitetsverkenes Förening og Landbruksdeparte
mentet igångsatt indgaaende prøver ved Statens Læ
rerinneskole på Stabekk, hvor der er indredet et
stort elektrisk kjøkken for dette øiemed. Prøvnin
gen har hittil kun omfattet stekeovner, men man
agter nu at gaa over til at prøve magasinkomfyrer.
Jeg skal ikke nærmere omtale gangen i provningen,
som findes beskrevet i den foreliggende indberetning
fra provekommissionen. Hensigten med disse prøver
er for det første at veilede publikum ved indkjøp og
bruk av apparater og dernæst at søke fremmet anven
delsen av hensigtsmæssige konstruktioner, idet prøve
resultaterne vil bli likesaameget til nytte for fabrikan
terne som for forbrukerne. Klassificering av appa
raterne har man, i et hvert fald foreløbig, avstaat fra,
idet der herunder vilde bli saa mange forskjellige
momenter at ta i betragtning, som ikke i alle tilfælde
vilde tillægges samme vegt.
I denne forbindelse vil jeg gjerne nævne anven
delsen av regeneratgummi som enkelte kabelfabriker
paa grund av de høie raagummipriser begynder at
anvende som ledningsisolation. Regeneratgummi er et
produkt som fremstilles av gammel gummi som galo
ger, bil- og cykelringer etc. I fersk tilstand kan
det ofte være meget vanskelig at skille regeneratgummi
fra forskriftsmæssige gummiblandinger, men nåar no
gen tid er gaat blir regeneratgummien tør og spræk
ker. Det er selvsagt meget farlig at anvende saadan
gummi for isolation av elektriske ledninger, idet den
mindste fugtighet, som kommer til ledningene, vil be
virke överledning, og det nytter lite at materiellet
forøvrig er førsteklasses, nåar den vigtigste og øm
findtligste del av anlæggene, de elektriske ledninger,
er direkte ildsfarlige.
Samtidig vil jeg omtale den meget omfattende
lampekontrol, som i flere aar har været foretat hos
os. Det er vel neppe nogen varesort publikum har
vanskeligere for at bedømme end elektriske glødelam
per, av hvilke der lindes en række fabrikata i han
delen av høist forskjellig kvalitet. For at vareta for
brukernes interesse paa dette omraade har vor före
ning opstillet normer for glødelamper tilpasset efter
vore forhold og har endvidere igangsat indgaaende
provning av de forskjellige fabrikata som findes i
handelen og kun de som tilfredsstiller normerne blir
approbert. Resultatet av disse prøver har for mange
fabrikatas vedkommende vist sig at være overmaade
siet, til trods for at prisen er den samme for alle.
Eksempelvis kan nævnes at av flere fabrikata er der
efter utløpet av den forlangte prøvetid slukket ikke
mindre end 80—90 %• Av hvert fabrikat prøves 50
lamper. Ialt er der hittil foretatt 48 prøver med 22
forskjellige fabrikata av hvilke kun 7 er approbert.
I vore. nye ledningsnormer er anvendelse og til
sættelse avgummisurrogater eller regeneratgummi der
for strengt forbudt, og det samme er ogsaa tilfælde i
Holland og Tyskland. Det er imidlertid som nævnt
vanskelig ved nye ledninger at paavise, hvorvidt der
er ben3rttet regeneratgummi, og det vilde derfor være
meget ønskelig, nåar man kommer over saadanne til
fælde, at underrette prøveanstaltene i andre lande om
vedkommende fabrikers navn, foråt man kunde ta
sine forholdsregler.
Som indledning til et samarbeide, foreløbig mu
ligens kun mellem de skandinaviske lande, bør for
skrifterne søkes sammenarbeidet. Helt lar dette sig
neppe gjøre, idet forholdene i de enkelte lande kan
være noget forskjellige, likesom der ogsaa maa tas
hensyn til tidligere praksis, men kravene om solid og
hensigtsmæssig materiel er dog overalt de samme.
340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
