Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 4. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mouth Piece
/Diaphragm
/ Mirror
tamp’
U* Tight Box
BBjjauBmHHflHBHI
Fig. 6. «Profilbillede» af Konsonanten <s».
No. 25, 1926 E L E,K TROTEKNISK TIDSSKRIFT
menneskelige Tale er Forholdet omtrent det samme, en
Vokal bestaar af en Grundtone med en Række karak
teriserende Övertoner, men der er her den Ejendom
melighed, at disse Övertoner altid ligger omtrent ved
Komponenter eller Bilyde af nogen Art, hvilket sim
pelt kan udtrykkes ved, at en ren Tone skal gengives
som en ren Tone. Den sidste Fordring betyder tek
nisk, at der ikke maa finde nogen Amplitudeforvræng
ning Sted, at Forholdet mellem Amplituden af den
oprindeligé og den gengivne Svingning skal være
lineært. Det viser sig dog i Praksis, at denne For
dring ikke behøver at opfyldes strengt nøjagtigt, og at
der endogsaa kan taales en meget betydelig Amplitude
forvrængning, nåar blot denne Forvrængning er sym
metrisk, d. v. s. ens for den positive og negative Sving
ningshalvdel. En tredje Fordring, man kunde tænke
sig at opstille, er den, at Faseforskydningen mellem
de enkelte Svingninger ikke maa undergaa nogen For
andring, men dette Krav har ikke i Praksis vist sig
at have nogen Berettigelse.
de samme Svingningstal, uanset om Grundtonen ligger
højere eller lavere (Fig. 5). Det er disse Overtener
(Formanter) som karakteriserer de forskellige Vokaler
og som derfor betinger Talens Forståaelighed, hvori
mod Grundtonen er praktisk talt uden Betydning for
Forstaaeligheden, men derimod nok for Stemmens Ka
rakter. Overordentlig vigtige for Talens Forstaaelig
hed er ogsaa Konsonanterne, hvis Forhold ikke er saa
simple:, idet de sjældent har en udpræget periodisk
Karakter, men nærmest har Karakter af en uregel
mæssig Støj. (Fig. 6). Sikkert er det imidlertid, at
for at gengive Konsonanterne med deres rigtige Ka
rakter er det nødvendigt at kunne reproducere meget
høje Frekvenser, op imod 10,000 Svingninger i Sekun
det. Noget lignende gælder mange Arter af Støj, der
heller ikke har nogen periodisk Karakter, men som
for at gengives rigtigt fordrer baade meget høje og
meget dybe Frekvenser gengivne i deres rette1 Forhold.
Vi vil nu undersøge, hvorledes de ovennævnte Be
tingelser tilfredsstilles af de enkelte Led i Systemet,
der er skematisk fremstillet i Fig. 7. Mikrofonen M
og Højttaleren H med deres Forstærkere A 1 og A 2
er i Hovedsagen de samme Apparater, som anvendes
i Radiofonien kim at der til dem maa stilles større
Krav i Henseende til Kvalitet og de skal derfor
først omtales senere. Det vigtigste Led i Systemet er
det Apparat, i hvilket Omdannelsen af elektriske Strøm
me til Lysvariationer finder Sted, det saakaldte Lys
relais R, og dette skal først omtales.
Paa et Tidspunkt, da Mikrofonen endnu ikke hav
de naaet det høje Udviklingstrin, som den nu staar
paa, laa det naturligt at undgaa den Forvrængning,
som den indførte, ved at konstruere et mekanisk Lys
relais, som direkte paavirkedes af Luftsvingningerne,
f. Eks. ved at disse satte en Membran i Svingning,
hvorpaa der var befæstet et Spejl, som reflekterede
Lyset fra en konstant Lyskilde og derved sendte en
varierende Lysmængde igennem en Spalte (Fig. 8). Et
saadant mekanisk Lysrelais benyttede Svenskeren Berg-
Sætter vi 10,000 Perioder som Grænsen opadtil, og
Grænsen nedad til ved ca. 50 Perioder, har vi altsaa
et Frekvensbælte fra 50 til 10,000 Perioder, som skal
reproduceres uden nogen Art af Forvrængning. Dette
hind ved de af ham i 1921 fremførte talende Film og
senere Amerikaneren Hoxie*), men det har den Ulem
pe, at det er meget vanskeligt at undgaa, at Lys-
vil i Følge det foregaaende for det første sige, at alle
Frekvenser skal gengives i det rette indbyrdes Styrke
forhold: der maa ikke finde nogen Frekvensjorvræng
ning Sted. Men dernæst maa man ogsaa stille den
Fordring, at der ikke ved Reproduktionen indføres nye
*) C. A. Hoxie: The Pallophotophone, Journ. of the
Am. Inst. of El. Eng., XLII, 1923, p. 520.
Fig. 7. Skematisk Opstilling til Optagelse fig. 7 (a) og
Gengivelse fig. 7 (b) af talende Film.
Fig. 7 b.
Fig. 8. Mekanisk Lysrelais.
363
fl o o—|—F
R
Fig. 7 a.
%
Mouth Piece /1 Reel ’1
/Diaphragm / \$s^y
/ Mirror /
J / Lenz
/ / \ Slot, Moving Film
(EdgeView)
, /"’X
Lamp/ W| Reel |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
