Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 4. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 25
relaiset foruden af Lydsvingningerne ogsaa paavirkes
af Fremdrivningsmekanismen, dels ved Støj fra denne
og dels direkte ved mekaniske Rystelser. Dette und
gaas derimod nåar Lydsvingningerne først omdannes
elektrisk Metode er den tidligere nævnte Lysbueme
tode, men den er ikke træghedsfri, da det tager Tid
at føre Varme til og fra Buetn. En videre Udvikling
af denne Metode er Glødelampe-Metoden, ved hvilken
man sender Mikrofonstrømmen gennem en meget tynd
Glødetraad (under 1/100 mm.) og derved varierer dens
Lysstyrke. Heller ikke denne Metode er træghedsfri,
men fra Glødelampen er Springet ikke stort til Glim
lyslampen, et ( Glasrør med to Elektroder og fyldt med
en Luftart under ringe Tryk. Lyset frembringes her
af de fra Katoden udstraalede Elektroner ved Sam
menstød med Luftmolekylerne, og Lysets Intensitet va
rierer med den paa Røret anbragte Spænding. Glim
lyslampen arbejder derfor fuldkommen træghedsfrit,
seiv for saa høje Frekvenser som de i Radiofonien fo
rekommende. Intet Under, at denne Lampe har til
trakket sig Opfindernes Opmærksomhed, den anven
des bl. a. af Tyskerne Engl, Vogt og Masolle («Trier
gon»-Filmen)*) og af Amerikaneren de Forest.**)
Ved Bedømmelsen af de forskellige Metoders For
trin og Mangler er der imidlertid et Forhold, som maa
tages i Betragtning, og som er af afgørende Betyd
ning. Der er to principielt forskellige Metoder, paa
hvilké man kan sværte Filmen, enten ved at lade Lys
stribens Bredde være konstant og variere dens Inten
sitet eller ved at lade dens Intensitet være
til elektriske Strømme, som ’derpaa ad elektromagne
tisk eller elektrodynamisk Vej sætter et Spejl i svin
gende Bevægelse. Det svingende System kan da op
hænges saa stift og dæmpes saa stærkt, at det bliver
praktisk ufølsomt overfor mekaniske Rystelser. En
meget smuk Løsning frembyder f. Eks. Siemens-Blon
del’s Oscillograf, der bestaar af en i et Magnetfelt
stramt udspændt Traadsløjfe med meget ringe Masse,
hvortil et diminutivt Spejl er befæstet, og som er
dæmpet ved Nedsænkning i Olie (Fig. 9). Ved den
ringe Masse, den stramme Ophængning og Oliedæmp
ningen opnaas tillige, at Systemets Egensvingning
kommer til at ligge meget højt og bliver meget lidt
udpræget, saa at Systemet praktisk talt ikke frem
bringer nogen Frekvensforvrængning over det hørlige
Omraade.
konstant og variere dens Bredde (Fig. 10). Den
første Metode vil vi kalde Intensitetsmetoden, den
anden Transversalmetoden. Dersom vi forudsætter, at
En saadan Frekvensforvrængning er det iøvrigt
vanskeligt at undgaa i mekaniske Systemer paa Grund
af de træge Masser der skal sættes i Bevægelse, og
dette har ført til, at de allerfleste, der har beskæftiget
sig med Problemet, har forladt de mekaniske Systemer.
og har forsøgt at løse Opgaven rent elektrisk. Eu reu
*)’ Zeitschrift d. Ver. deutsch. Ing!., 1923, No. 42.
**) Elwell: L. de Forest Phonofilms or Talking Mo
tion Pictures, Roy. Soc. Arts, 73, 1924, p. 89.
Fig. 9. Siemens Blondel’s Oscillograf. (skematisk)
Fig. io a b
Fig. io. Sværtningsmeloder. a: Intenstetsmetoden.
b: Transversalmetoden
364
vo
1 1 I
I i
4if
Æ i® <y
i fl
\i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
