Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 4. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 25, 1926
dens Intensitet, og det har i Praksis vist, at man let
tere opnaar tilstrækkelig Intensitet ved at anvende en
konstant Lyskilde i Forbindelse med Spejlanordninger
end ved Glimlyslampen.
Filmen efter begge Metoder belyses proportionalt med
den øjeblikkelige Strømstyrke, er der den meget væ
sentlige Forskel paa de to Metoder, at Filmen efter
Transversalmetoden sværtes absolut proportionalt med
Strømstyrken, medens dette ved Intensitetsmetoden kun
er Tilfældet over et ret snævert og bestemt defineret
Omraade. Dette betyder for det første, at medens
der ved Transversalmetoden er fuld Proportionalitet
meliem Sværtningerne, fra det mindste Udslag, der er
begrænset ved Kornstørrelsen i Emulsionen, og til hele
den benyttede Filmbredde hvilket, nåar man benyt
ter hele Filmens Bredde, svarer til et Amplitudefor
hold af 100 og mere saa er der ved Intensitetsme
toden kun Proportion alitet over et langt ringere Ara
plitudeomraade, idet man ved at overskride dette paa
den ene Side kommer ind i det underbelyste1, paa den
anden Side ind i det overbelyste Omraade. Nu er
det imidlertid overordentlig vigtigt at kunne registrere
store Lydkontraster, idet der. i Virkeligheden let kan
optræde Amplitudeforhold af Størrelsesordenen 100,
f. Eks. meliem sagte Tale og Raab, meliem piano og
forte i et Orkester, og en Mangel paa Proportionalitet
vil ytre sig ved, at Kontrasterne aflades til stor Ska
de for Virkelighedsindtrykket. Som tidligere nævnt
influerer Amplitudeforvrængningen ogsaa paa Kvali
teten, især hvis den er usymmetrisk.
Endelig er ved de rent elektriske Metoder Lys
variationerne næppe proportionale med Strømvariatio
nerne, medens der ved de elektrodynamiske Metoder
kan opnaas eksakt Proportionalitet.
Men hertil kommer yderligere, at medens Transver
salmetoden giver fuld Proportionalitet uden Hensyn
til Sværtningen, saa at en underbelyst Film giver sam
me Kvalitet som en normalt belyst Film, kun noget rin
gere Lydstyrke, er Intensitetsmetoden ganske overor
dentlig kritisk med Hensyn til Valget af den rette
Middelbelysning, idet en forkert Værdi af Middelbelys
ningen ikke alene forrykker Kontrastforholdet meliem
de registrerede Lyde, men ogsaa indfører en usymme
trisk Forvrængning. Dette bevirker, at denne Metode
fordrer en overordentlig omhyggelig fotografisk Be
handling.
Ved Transversalmetoden taler Hensynet til de oven
for omtalte store Amplitudeforskelle, der förekommer
i Praksis, for Anvendelse af hele Filmens Bredde, alt
saa af en særlig Lydfilm. Derved opnaas, som nævnt,
at man uden at ændre Optageapparatets Følsomhed,
kan registrere meget store Amplitudeforhold, uden at
man ved de mindste Amplituder kommer ned paa
Sværtningsvariationer, der er af samme Størrelsesorden
som Sølvkornene i Emulsionen. Ved Intensitetsmeto
den spiller Lydfilmens Bredde ikke den samme Rolle,
og det ligger da nær at fotografere Lyden paa samme
Film som Billederne, enten inden for Perforationen
af en normal Billedfilm, hvorved Billedernes Bredde
formindskesi (de Forest), eller udenfor Perforationen,
hvorved Billedfilmen bliver noget bredere end den nor
male (Triergon). (Fig. 11). Om man vil fotografere
Lyden paa samme Film som Billederne eller paa en
Film, er iøvrigt et rent konstruktivt Spørgsmaal,
og begge Konstruktioner har deres praktiske Fordele
og Mangler. Fordelen ved at have Billeder og Lyd
paa samme Film er øjensynlig den, at Synkronismen
meliem Billed og Lyd i Tilfælde af Brud paa Filmen
er mere sikret, idet man ved Bortskæring af et Stykke
Billedfilm automatisk bortskærer et lige saa langt
Stykke Talefilm, seiv om de bortskaarne Stykker paa
Grund af den nødvendige Forskydning meliem Billed
og Lyd, ikke er absolut samtidige. Til Gengæld be
virker Anvendelsen af en særlig Lydfilm, at Gengiver
apparatet for Lyden bliver en selvstændig Maskine,
Nåar man ud fra denne Betragtning skal bedømme
de ovenfor omtalte Registreringsmetoder, er der næppe
Tvivl om, at Bedømmelsen falder ud til Fordel for de
elektrisk-mekaniske Metoder i Modsætning til de rent
elektriske, men der er ogsaa andre Omstændigheder,
der taler til Gunst for de første. Glimlyslampen, der
som nævnt arbejder fuldstændig træghedsfrit og som
Følge deraf skulde være i Stand til at, registrere de
højeste Frekvenser, sætter i Virkeligheden seiv en ret
lav Grænse herfor igennem sin ringe Lysstyrke. Det,
der bestemmer den højeste Frekvens>, som kan registre
res paa en Film, er nemlig Bredden af den Lysstribe,
hvormed Filmen belyses, og denne Bredde er natur
ligvis nedadtil begrænset ved, at der kræves en vis
Lysmænigde til at sværte Filmen. En Beregning viser,
at Lysstribens Bredde skal være mindre end Bredden
af y2 Periode af den højeste’ forekommende Frekvens.
Sættes denne til 10,000 Svingndnger i Sek. og Filmens
Hastighed til 600 mm. i Sek., skal Lysstriben altsaa
være smallere end 600 : 20,000 = 0,03 mm. Seiv om
man anvender en meget følsom Negativ-Film, er det
klart, at der maa stilles store Fordringer til Lyskil-
Fig. ii. cTriergon»s Film. Fig. 12. Selencelle (System Thirring")
365
izz WblTWSSBB^a
wmm
HHå»BpiM9^H
•»»
~ airrsMaa
»**
mhb jySw’
«BS|||IS®^ ’’, sCé
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
