Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 4. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. Siemens Baandhøjtaler. (skematisk)
*) H. Thirring, Phys. Zeitschrift XXI, 1920, p. 67.
1926, No. 25
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
deraf stilles, der heller ikke til de anvendte Mikrofoner
saa strenge Krav, saa at man f. Eks. hidtil har kun
til at gengive de højeste Frekvenser, og, med en en
net anvende Mikrofoner, der har en hørlig Egenfre
kvens. En Højttaler der spænder over hele Frekvens
omraadet fra 50 til 10,000 Perioder, afslører derimod
ubarmhjertigt enhver Fejl i Processens enkelte led, i
Særdeleshed enhver tydelig udpræget Resonans.
der kan kobles til en hvilken som helst Billedmaskine,
uden at man behøver at foretage væsentlige Ændringer
ved denne.
Vi kommer nu til det andet vigtige Led i Proces
sen: Omsætningen af de paa Filmen fotograferede
Lysvariationer til elektriske Strømme. Ruhmer benyt
tede hertil en Selencelle, hvis Modstand ændrer sig
med Belysningen. Arbejdet med Selencellen frembød
dog til at begynde med mange Vanskeligheder, dels
paa. Grund af dens velkendte Træghed, der bevirker,
at den gengiver de hurtige Svihgninger svagere end
de langsomme, og dels paa Grund af dens Tilbøjelig
lied. til at frembringe Støj og Susen i Telefonen. Se
nere fremkom imidlertid den fotoelektriske Celle, et
Glasrør med to Elektroder, af hvilke Katoden bestaar
af et paa Glasvæggens Inderside udfældet Alkalimetal,
der ved Belysning afgiver Elektroner, som af Feltet
føres over imod Anoden. Da denne arbejder absolut
træghedsfri, fortrængte den hurtigt Selencellön, uag
tet den er langt mindre følsom og dens store indre
Modstand ca. 100 Megohm desuden gør det van
skelig! at udnytte dens Følsomhed fuldt ud. I den
seneste Tid har Selencellen imidlertid atter vundet
frem, efter at det er lykkedes at paavise, at Aarsagen
til den af Selencellen frembragte Støj maa søges i
daarlig Kontaktdannelse mellem Selenet og Tillednin
gerne, og efter at man har fjernet denne Aarsag ved
en egnet Konstruktion.*) Det er endvidere lykkedes
at finde Loven for den af Selencellen fremkaldte Fre
kvensforvrængning, der er ganske simpel, idet Følsom
heden er omvendt proportional med Frekvensen, og det
frembyder da ingen større Vanskelighed at kompensere
for denne Forvrængning ad elektrisk Vej.
Det var derfor nødvendigt at konstruere en Mi
krofon uden hørlig Egenfrekvens, og der er af de
forskellige Talefilms-Systemer angivet forskellige Løs
ninger. Engl, Vogt og Massolle har benyttet en Elek
tronstrøm mellem en Glødekatode og en Anode i fri
Luft, den saakaldte «Katodofon», og de Forest har paa
et vist Tidspunkt anvendt en Flammemikrofon, bestaa
ende af en Flamme, der brænder mellem to Platin
elektroder og som ved Tilsætning af Salte er gjort le
dende. Ved begge disse Mikrofoner bevirker de af Ly
den frembragte Lufttrykvariationer Ændringer i Elek
tronstrømmen, og de arbejder naturligvis ganske træg
hedsfrit, men har til Gengæld den Ulempe, at de kræ
ver meget høje Spændinger og at de er ret ustabile,
navnlig i det Fri. Vi har ogsaa paa dette Punkt for
ladt det rene «Elektronprincip» og har konstrueret en
Mikrofon efter Kondensatorprincippet, hvis Egenfre
kvens ligger over det hørlige Omraade, og som har
den Fordel at være overordentlig stabil og let transpor
tabel.
Forstærkerne skal der ikke her ga as nærmere ind
paa,, det er en Selvfølge, at de maa tilfredsstille de
strengeste. Fordringer til Forvrængningsfrihed, i Sær
deleshed da den anvendte Forstærkningsgrad nødven
digvis maa være ret høj. Ved den af os benyttede
Metode svarer den saavel ved Optagelsen som ved Gen
givelsen til B = ca. 9 eller ca. 8,000 Gange Amplitude
forstærkning.
Med disse Forbedringer staar Selencellen i elek
trisk Henseende fuldt paa Højde med Fotocellen, og
har da i Sammenligning med denne mange praktiske
Fordele, større Følsomhed, større Driftssikkerhed og
Billighed i Fremstillingen. Ved at give Selencellen
lineær Form (Fig. 12) og afbilde Lydfilmen direkte
paa Cellen kan man undgaa Anvendelsen af Spalte
foran Filmen, hvilket er nødvendigt, da det er umu
ligt at fremstille en Spalte af 0,03 mm. Bredde, og
navnlig at holde den fri for Smuds. Iøvrigt er det
naturligvis ogsaa nødvendgt at undgaa Spalte ved Op
tagelsen, hvad man kan gøre enten ved at afbilde en
af Lyskilden belyst Spalte i formindsket Maalestok
paa Filmen, eller ved a) benytte et optisk System, der
paa Filmen danner et lineært Billede af selve hjs
kiiden, som i Filmens Længderetning er stærkt for
mindsket, medens dets Udstrækning i Filmens Tvær
retning bestemmes ved Lysets Bevægelse.
Til sidst skal den Del af Systemet, som omfatter
Mikrofonen, Højttaleren og de tilhørende Forstærkere
i Korthed omtales. Opgayerne, der her skal løses, er
i Virkeligheden de samme som i Radiofonien, kun at
der stilles større Krav baade med Hensyn til Lydstyrke
og Kvalitet af det reproducerede. De i Radiofonien
hidtil anvendte Højttalere er kun i ringe Grad i Stand
kelt Undtagelse, heller ikke de dybe Toner. Som Følge
Derimod fortjener Højttalerens vanskelige Problem
en nærmere Omtale. Kravet om Uafhængighed af Fre
kvensen lader sig her ikke op fylde ved, at man lægger
det svingende Systems Egensvingning op over det hør
lige Omraade, idet Følsomheden derved gaar altfor
langt ned. Dertil kommer Vanskeligheden ved at re
producere de dybe Frekvenser, der er begrundet deri,
366
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
