Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 4. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Transformatoroljer.
F. Arbo Høeg.
(Forts.)
Isolationsoljer i brytere.
opstaar tjærelignende belæg paa kontaktene.
II. Oljen maa ikke ha for høi viscositet.
VI. Den skal ha god isolationsevne.
Til punkt I.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 25, 1926
at det menneskelige Øre er langt: mindre følsomt for
de dybe Toner, f. Eks. under 100 Perioder, end for
Toner af Middelhøjde, 0: ca. 1000 Perioder, hvilket med
fører, a,t der til at frembringe et hørligt Lydindtryk
ved 100 Perioder kræves noget i Retning af 100 Gange
saa stor en Amplitude som ved 1000 Perioder. Som
Følge deraf maa Højttalerens lydgivende Organ være
i Stand til at udføre relativt meget store Bevægelser,
en Fordring, der som bekendt ikke tilfredsstilles af de
almindelige Højttalere med stive Membraner. Udvik
lingen er derfor gaaet i Retning af at anvende svin
gende Systemer med stor Bevægelsesfrihed, og samti
digt har man søgt at løse Spørgsmaalet om Frekvens
uafhængighed ved at benytte en saa slåp Ophængning
af Systemet, at Egenfrekvensen kommer ned under
det hørlige Omraade. Herved opnaas ganske vist ikke
absolut Uafhængighed af Frekvensen, men dog en jævn
Frekvenskurve, for hvilken man altid kan kompensere
nogenlunde ad elektrisk Vej.
En saadan Løsning repræsenterer den Højttaler,
vi i Øieblikket benytter, nemlig Siemens Baandhøjt
taler (Fig. 13), der er bygget efter det elektrodynami
ske Princip, saaledes at Strømlederen, et 1 cm. bredt
og 10 cm. langt Duraluminium-Baand, seiv danner
Membranen. Paa Grund af Strømlederens ringe Masse
Baandet er kun ca. 0,01 mm. tykt gengiver denne
Højttaler de højeste Frekvenser udmærket, og ogsaa
de laveste Frekvenser gengives godt, idet Baandet, der
er riflet, er i Stand til at udføre store Bevægelser
(ca. 10 mm) uden at slappes eller briste.
Vi har nu i det foregaaende gennemgaaet Hoved
punkterne i de moderne Metoder til Fremstilling af
talende Film. Naturligvis kræver Problemet ogsaa
Løsningen af en Række Detailopgaver, af elektrisk, op
tisk og mekanisk Natur, men det vilde føre for vidt
at komme ind herpaa. I Stedet for vil vi demonstrere
Opgavens praktiske Løsning ved Forevisning af nogle
talende Film.
Ut fra dette kan opstilles følgende hovedfordringer
for isolationsolje som skal brukes i brytere:
Endnu kan man ofte se hævdet den mening, at i
brytere kan en hvilkensomhelst mineralolje anvendes
og at man til dette bruk ikke behøver at fordre saa
gode oljer som til transformatorer, da der er ganske
andre forholde i en bryter. Denne opfatning maa dog
absolut bekjæmpes, for den paalidelige drift av brytere
kan kun opnaaes, nåar alle de materialer der anvendes,
er utvalgte med den største omhu. Kommissionen er
enstemmige i sin opfatning av denne sak, og skiller i
de foreliggende leveringsbetingelser ikke paa nogen
maate mellem bryter- og transformatorolje, men for
langer de samme leveringsbetingelser overholdt for
alle isolationsoljer som anvendes i elektroteknik.
For transformatoroljer la vi specielt vegt paa
forlangendet om stor motstandsdygtighet mot oxydation
ved forhøiet temperatur. Noget saadant utsættes oljen
ikke for i brytere. Men da denne egenskap til en vis
grad hænger sammen med raffineringen og da der heller
ikke i brytere maa anvendes daarlig raffineret olje,
saa har det allikevel indirekte betydning ogsaa for
bryterolje. Paa en vis maate staar ogsaa dannelsen
av kul under brytningen i forbindelse hermed. Ved
siden av kul opstaar ogsaa en blanding av gaser, som
paa grund av sin større eller mindre evne til at
eksplodere kan være farlige. For at faa en hurtigst
mulig sammenflytning av oljen med derav følgende
rask slukning av lysbuen, skal en bryterolje ikke ha
for høi viscositet, fremforalt maa den ikke ved lav
temparatur bli for tyk og specielt ikke stivne. Særlig
for brytere i fri luft maa der ubetinget forlanges stor
motstandsdygtighet mot kulde. Til disse egenskaper
kommer naturligvis ogsaa god isoleringsevne.
I indledningen blev nævnt at normalt bestaar mine
raloljer ikke alene av kulvandstoffe, men indeholder
ogsaa harpiks- og asfaltstoffe. Disse er for den største
del umættede förbindelser eller oxydationsprodukter,
111. Den maa være meget motstandsdygtig mot kulde.
I. Bryterolje maa være vel raffinert, saa der ikke
Av ing.
a varmeskap e opvarmet oljeprøve
d varmekilde t automatisk temperaturregulering
b prøvekar av kobber r røre-verk
vi motor for drift av røre-verk
Fig. 13. Olje varmeapparat.
367
m
e b
__ _ I t
<J ; 7~7V/ – • ; / //> s //tt/s /y~/ ///;/?////?///
y ; r
. i A
I OOCIpQ&|— -^3
iQogeaCT
-p^
de t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
