Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 26. 15. september 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_ KOH vegt __n (KOH) X 5,615
oljevegt. g X 20
3. Kuldebestandighet.
6. Kemiske forurensninger.
4. Flammepunktet.
5. Den elektriske gjennemslagsfasthet.
6. Kemiske forurensninger.
III. Beskrivelse av prøvemetodene.
1. Mekaniske forurensninger.
b) Kvantitativ bestemmelse av organiske syrer.
2. Viscositet.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 26, 1926
vekselspænding som med en hastighet av 1 kVefr. pr.
sek. stiger fra o til 30 kVeff. Denne spænding holdes
derefter konstant i 30 min. I de sidste 5 min. skal
der ikke kunne iagttages nogen gnistutladning, heller
ikke skal nogen lyd kunne høres.
I et reagensglas med 15 mm. diam. og 15 cm.
længde tas en oljeprøve paa 5 ccm. Glasset sænkes
5 cm. dypt ned i en kuldeblanding med temperatur
-v- 200 C. og staar slik i mindst 10 min. Derefter
tas glasset ut ved hjælp av en varmeisolerende
holder, vendes straks med bunden lodret i veiret og
man iagttager den tid den forreste spids av oljetungen
behøver for at rinde 10 cm. nedover glasset. *) Denne
tid kaldes fiytetiden. Dette forsøk skal utføres ved
værelsetemperatur, og reagensglasset maa bedst mulig
beskyttes for naturlig eller kunstig varmebestraaling
eller lufttræk. Hvilken kuldeblanding som benyttes
spiller ingen væsentlig rolle.
Oljen skal ikke indeholde hverken mineralske syrer
eller alkalier. Den skal indeholde mindre organisk
syre end svarende til et syretal paa 0,1. Uttages
prøven fra det driftsfærdige apparat, skal syretallet ikke
være over 0,2.
7. Forholdet ved ophetning.
En oljeprøve paa 1000 ccm. fyldes i et cylindrisk
prøvekar av kobber. I oljen indhænges to bomulds
traade hver paa 10 m. længde. Disse traade er
av garnnummer 90/2 og er tvundet 90 —100 gange
paa 10 cm. Prøvekarret holdes ophetet ved 11 5 0 C
i 168 t. en uke, under lufttilgang, hvorefter oljen
røres godt op og der uttages 50 ccm. og en bomulds
traad. Denne undersøkes paa bæreevne ved at der
tages 15 strækprøver. Oljen skal ikke vise nogen
slamutskillelse, og syretallet skal ikke være høiere end
0,3. Gjennemsnittet av de 15 strækprøver maa ikke
vise sterkere avtagen i bomuldstraadens bæreevne end
2o%-*) Den store oljeprøve ophetes videre i en
uke, 168 timer, ved 115°, hvorefter prøven røres godt
om, og der uttages en mindre prøve, som fortyndes
med 3 dele normalbenzin. Olje-benzinblandingen
centrifugeres nu indtil slammet klart har skilt sig fra
væsken, og ikke synker mere sammen ved fortsat
centrifugering. Slammængden skal da være mindre
end 0,3 volumprocent av det uttagne oljekvantum,
syretallet i oljen (uten slam) maa være mindre end 0,4
og det totale tap i bomuldstraadens bæreevne mindre
end 30%.*)
(Denne prøve utføres med nogen mindre forand
ringer som beskrevet i vore normer og skal derfor
ikke gjengis her. F. A. H.)
Der benyttes et apparat med gnistgap mellem
kugler, som vist i fig. 12. Apparatet skal før prøven
utvaskes med benzin, derefter med æther, og tørres
ved forsigtig opvarmning eller utblæsning. Efter ut
skylning med endel av den olje som skal prøves,
fyldes der saa meget olje i, at kuglene staar 2 til 3
cm. under overflaten.
a) Til kvalitativ prøvning paa frie mineralsyrer
blandes 100 ccm. olje med samme mængde dest.
kokende vand ved værelsetemperatur og rystes kraftig
et minur. Nåar væskene igjen har skilt sig utpipet
teres 20 til 30 ccm. av våndet og tilsættes efter fuld
stændig klaring nogen draaper methylorange (0,3 gr.
methylorange i en liter dest. vand) Mineralsyre vil gi
rosafarve. Finder dette ikke sted, prøves kvalitativt
paa alkalier ved nøitralisationen med V10 normal salt
syre, indtil en svag rosafarve indtræder. Medgaar
hertil mere end 2 draaper, saa er det alkali tilstede.
Den indsendte prøveflaske undersøkes først i gjen
nemfaldende (dags)lys, for at fastslaa om der med
blotte øie kan iagttages forurensninger eller uklarhet.
Derefter blir flasken grundig rystet og noget av ind
holdet fyldt over i et reagensglas, som prøves paa
samme maate som flaskeindholdet paa forurensninger.
Derefter ophetes reagensglasset med olje forsigtig over
en gasbrænder og fra tid til anden prøves ved gjen
nemfaldende lys paa uklarhet eller sliredannelse. Op
hetningen fortsættes indtil oljen har faat en temperatur
paa 110 C
1. Lyse oljer. En Erlenmeyerkolbe paa 300 ccm.
forsynes med en gjennemboret kork, hvori sættes en
skilletragt, som til et paa halsen staaende merke tar
20 ccm. Skilletragten fyldes til merket med oljen som
skal prøves, denne slippes ned og der efterskylles
med mindst 100 ccm. av en neutralisert blanding av
1 del 96-procentig sprit og 2 dele benzol tilsat 5
ccm. alkaliblaa 6B. Kolbeindholdet tilsættes saa draape
vis fra en justeret byrette 1/io del normal kalilut, til
tydelig rødfarvning indtrær og ikke forsvinder efter
flere sekunders rystning. Betegner n (KOH) antal
forbrukte ccm. lut som var nødvendig til neutralisation
av oljen og g oljens specifike vegt, saa blir syretallet S :
Viscositeten bestemmes ved hjælp av Englers vis
cosimeter. (Her følger en beskrivelse av apparatet
og fremgangsmaaten, som falder sammen med an
gjældende avsnit i »Oljeboken«, hvorfor det sløifes).
*) Da det har vist sig at fordringene til bomuldstraadens
bæreevne efter ophetningen er vanskelig at faa overholdt, seiv
ved gode oljer, saa vil indtil videre en overskridelse av den
forlangte værdi indtil halvanden gang bli tillått, altsaa 30 °/0
tap, henholdsvis 45% tap.
*) Uet lønner sig formodentlig at ha merket av denne vei
længde paa forhaand av glasset. F. A. H.
381
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
