Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y. s.
Om rystelsers indvirken paa kablers blymantler.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 28
forhaand kan bestemme gummiens »levetid« i denne
henseende, vil man igjen maatte overveie hvorvidt man
vil kunne tillate anvendt regenerat og dermed sløife
normernes bestemmelse om gummiens sammenssetning.
fyldstoffer kan komme til anvendelse, hvorved gummi
isolationens kvalitet vilde nedsættes i sterk grad. Her
til kommer at en kemisk kontrol overhode ikke længer
er mulig hvis gummien er opblandet med regenerat
cg de fyldstoffer som dette kræver tilsat. Det er klart
at normernes bestemmelser om en ensartet sammen
ssetning av gummien derved vilde gjøres illusoriske.
Gummien vilde da alene kunne karakteriseres ved
bestemmelser om elektriske og eventuelle mekaniske
egenskaper. Imidlertid har man endnu ikke nogen helt
tilfredsstillende prøvemetode for levetid av gummi,
saa seiv om man vilde foreskrive bestemte garantier
for elektriske og mekaniske prøver, saa vilde det ikke
være mulig at forutsi om gummiisolatipnen efter utløpet
av en viss tid endnu vil være tilfredsstillende. Hvis
det lykkes at finde en metode efter hvilken man paa
Efteråt prisen paa raakautschuk nu er sunket med
vel 5 kr. pr. kg. lar ikke længer en anvendelse av
regenerat med den derav følgende store risiko for
ledningens brugbarhel sig paa nogen maate begrunde.
Regenerat koster for tiden litt over 2 kr. pr. kg.,
hvilket svarer til ca. 3 kr. pr. kg. av regeneratets
indhold av ca. 70 °/o kautschuk. Da den færdige
lednings fabrikationspris paavirkes væsentlig av andre
faktorer som kobber, bomuld, lønninger og general
omkostninger, vil en delvis erstatning av raakautschuken
med regenerat under de nu herskende prisforhold svare
til en reduktion av prisen paa høist nogen faa procent.
Som bekjendt har erfaring godtgjort (se E.T.T.
side 250, 1925), at der ved blymantlede telefonkabler
som i længere tid blir utsat for rystelser, viser sig en
tendens til at opstaa smaa sprækker eller rifter i bly
mantlen, hvorved der i kabelen opstaar isolationsfeil,
saaledes at kabelens levetid forringes. Dette fænomen,
som ofte kaldes »interkrystallinsk korrosion«, har ide
senere aar været systematisk undersøkt.
Tinn-blylegeringens fortrin frem for det teknisk rene
bly med hensyn til interkrystallinsk korrosion vises
tydelig ved et eksempel fra Westfalen. Over en bro
førte en 50-pars og en 75-pars telefonkabel paa hen
holdsvis 28 og 32 mm. ytre diameter. Begge kabler
var forsynet med 2 mm. tykke blymantler og ophængt
paa samme maate paa broens underside. Den første
kabel hvis blymantel indeholdt 3% tinn blev lagt i
1911, medens den anden kabel hvis blymantel bestod
av teknisk rent bly blev lagt i 1923. I juli 1925
blev der iagttat interkrystallinsk korrosion paa begge
kabler. Tiltrods for at begge kabler har været utsat
for de samme rystelser er den tinnfrie kabelmantel
saaledes allerede blit beskadiget efter 2 aars forløp
medens tinn-blylegeringen derimot først er blit beska
diget efter 15 aar. Denne sidste er desuten skadet
væsentlig mindre end den første.
Tidligere har det ofte været fremholdt at inter
krystallinsk korrosion kun er förekommet ved blymantler
av teknisk rent bly, og at man ved tilsætning av 3%
tinn eller 1% antimon hadde fundet et virksomt bote
middel herimot. De nyere erfaringer paa dette om
raade viser imidlertid at saa ikke er tilfældet. Saaledes
fortæller Otto Haehnel i »Elektrische Nachrichten
technik« om flere tilfælder hvor interkrystallinsk kor
rosion er opstaat ved kabler hvor blymantlen er tilsat
3% tinn. Ved de tilfælder hvor dette er indtruffet
har det dog vist sig, at kabelen har været meget
gammel før virkningen av denne korrosion er iagttat.
Saaledes er der ved en 224 pars jordkabel, som gjen
nem et 30 cm. jernrør har krydset en sporveislinje,
iagttat interkrystallinsk korrosion først 30 aar efter at
kabelen blev lagt. Andre tilfælder, hvor blymantelen
har indeholdt tilsætning av tinn, viser likeledes at
interkrystallinsk korrosion først optrær efter lang tids
forløp, mens man har eksempler paa at kabler, hvis
blymantel er utført av teknisk rent bly, kan ha faaet
betydelige rifter efter et halvt aars forløp. Det ytre
billede de to blysorter viser nåar de er utsat for saa
dan korrosion avviker meget fra hinanden, og deres
forskjellige motstandskraft gir sig aabenbart ogsaa til
kjende heri. Mens der ved teknisk rent bly optrær
talrike rifter som fordeler s;g mere eller mindre net
formet over mantelen, danner der sig ved en tinn-bly
legering meget færre men desto større og bredere rifter,
som for det meste ogsaa forløper i en bestemt retning
(tvers paa kabelens længderetning).
Dette tilfælde viser, sammenholdt med de andre
erfaringer som er høstet, at en tinntilsætning paa 3 %
gir kabelmantelen 7 til 10 gange saa stor levetid
som en mantel bestaaende av teknisk rent bly, forut
sat at begge kabler utsættes for de samme rystelser.
Nåar en tilsætning av 3 % tinn gir saa stor be
skyttelse fremtrær straks det spørsmaal om ikke ogsaa
en mindre tilsætning gir blyet like stor motstandskraft
mot den interkrystallinske korrosion.
Erfaringer man har høstet ved en 430 meter lang
jernbanebro over hvilken der førte tre telegraf- og
telefonkabler, hvorav den ene var forsynet med en
mantel med en gjennemsnitlig tilsætning av 1 % tinn,
den anden med 1,8 % tinn og den tredje med 3 % tinn
gir gode holdepunkter til bedømmelse herav. Alle tre
kabler laa i en kasse av træ, der var fæstet paa jern
banesvillerne kun g o cm. fra skinnerne. Den første
kabel som var en 114 pars telefonkabel med en ytre
diameter paa 5 cm. og en manteltykkelse paa 2,3 mm.
blev lagt i 1904. Efter n aars forløp, altsaa i 1915
blev de første virkninger av interkrystallinsk korrosion
408
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
