Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 28. 5. oktober 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Porsgrund Metalverk A/S,
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 28, 1926
iagttat, og efter den tid er der næsten aarlig opdaget
nye riftdannelser. Ialt er der foretat 20 utbedringer
av kabelen og fornyet ialt 27 m. av denne. De andre
to kabler som var en 50 pars telegrafkabel (mantel
tykkelse 2,3 mm.) og en 20 pars telefonkabel, som
begge først blev lagt ut i 1911, har i motsætning til
114 pars kabelen i de forløpne 15 aar endnu ikke
vist tegn til interkrystallinsk korrosion.
av teknisk rent bly synes at være mindre holdbar i
denne henseende end mantler av teknisk rent bly
anvendt ved jord- eller kanalkabler.
Erfaringerne tyder paa at faren for interkrystallinsk
korrosion ved luftkabler avhænger meget av vogntra
fikken i de tilstøtende gater eller veier.
De tilfælder der i Tyskland er förekommet av
interkrystallinsk korrosion ved luftkabler viser at tek
nisk rent bly ikke er egnet som blymantel for saa
danne kabler. Den engelske telegrafadministration som
har gjort tilsvarende erfaringer er derfor allerede i
1922 gaat over til at benytte en tilsætning til blyet
av 1% antimon. Imidlertid benyttes ogsaa i England
meget en tilsætning av 3% tinn. Ved at benytte
disse tilsætninger opnaar man ogsaa den fordel at ha
samme sammenssetning saavel i luftkabler som jord
og kanalkablers blymantel. Ved valg av tilsætning
er at merke at bly-antimonlegering er mindre anven
delig ved jord- og kanalkabler, idet nyere undersøkelser
har godtgjort at de i jordsmonnet forhaanden værende
stoffe som kalk, humus o 1. angriper en saadan legering.
Denne sidste skal endog være mere motstandsdygtig
mot kalk, humus o. 1. end det rene bly.
Tiltrods for at man paa grund av kabelens for
skjellige dimensioner ikke uten videre kan trække
sammenligning mellem de resultater der er opnaadd
med dem, ligger det dog nær at trække den slutning
at 114 pars kabelen med sin 1 % tilsætning av tinn
ikke var saa motstandsdyktig mot interkrystallinsk
korrosion som de andre to kabler (med henholdsvis
1,8% og 3% tinn). Denne slutning bekræftes ogsaa
ved kemiske analyser som er foretat med bly fra 114
pars kabelen. Disse viser at mantelen var fattigere
paa bly der hvor de fleste rifter var opstaat.
For videre at faa et holdepunkt for bedømmelse
av hvor stor beskyttelse en tilsætning av 1 % tinn
gir, blev der i 1919 utskiftet et 18 m. langt stykke
i 114 pars kabelen og dette erstattet med et stykke
150 pars kabel, hvis mantel bestod av teknisk rent
bly. Allerede 4 aar senere maatte dette stykke fjernes
da det i den korte tid hadde faat mange rifter. Skjønt
man ogsaa her paa grund av de to kablers forskjellige
diameter maa være forsigtig med at trække sammen
ligninger, kan man dog si at levetiden av en blymantel
med en tilsætning av 1 % tinn forholder sig til leve
tiden av en mantel av teknisk rent bly tilnærmet som
11 til 4, eller med andre ord at en 1 °/o tilsætning av
tinn forhøier blyets motstandskraft mot interkrystallinsk
korrosion til det to- til tredobbelte.
Det kan bemerkes at det norske telegrafvæsen for
sine luftkabler anvender en tinn-blylegering med 3% tinn.
De erfat inger der- i Tyskland er vundet med hen
syn til spørsmaalet om interkrystallinsk korrosion, kan
sammenfattes i følgende :
1) Det har vist sig at der ved meget heftige og
langvarige rystelser ikke bare opstaar interkrystallinsk
korrosion ved kabelmantler bestaaende av teknisk rent
bly, men ogsaa i mindre maalestok ved blymantler
som er legeret med tinn.
2) Kabelmantler bestaaende av en tinn-blylegering
med 3% tinn viser ved saadanne rystelser som der
opstaar ved en jernbanebro 7 til 10 gange saa stor
levetid som kabelmantler av teknisk rent bly.
Man har ogsaa grund at anta at blyets motstands
evne mot interkrystallinsk korrosion vokser liniært med
voksende tinngehalt. Imidlertid kan der først ved
nærmere undersøkelser skaffes avgjørende beviser herfor. 3) En tilsætning av 1% tinn forhøier motstands
evnen mot interkrystallinsk korrosion ved rystelser av
ovenfor nævnte art kun til det to- til tredobbelte av
motstandsevnen for rent bly. Med voksende tinngehalt
(indt. 3°/o tinn) tiltar motstandevnen tilsynelatende liniært.
Det har ogsaa vist sig at man i Tyskland ogsaa
har været utsat for interkrystallinsk korrosion ved
luftkabler. Hvis kabelen saaledes har været ophængt
feilagtig saa den har berørt stolpen har der paa dette
punkt indtraadt riftdannelser. Imidlertid er der ogsaa
hvor luftkabelen har været ophængt paa helt tilfreds
stillende maate iagttat tilfælder av interkrystallinsk
korrosion. Det har ogsaa vist sig at en luftkabelmantel
4) For luftkabler bestaar der i almindelighet større
fare for interktystallinsk korrosion end ved jord- og
kanalkabler. Teknisk rent bly egner sig derfor ikke
til fremstilling av luftkabelmantler.
profiler, skinner, bolt, etc. Verkets produkter finder
anvendelse i de forskjelligste industrigrene. Skibsbyg
gerier, mek. verksteder, papir- og cellulosefabriker, elek
triske kraft- og smelteanlæg samt apparatfabriker, sani
tære anlæg etc.
som har overtat det tidligere av A./S Norsk Metalverk
drevne valseverk for fremstilling av metal-halvfabrikata,
hvorav specielt fremhæves sømløse rør i kobber, messing
og aluminium, har nu efter endel modernisering og nød
vendige reparationer gjenoptat driften.
Verket har en udmerket beliggenhet med store
tomter like til Porsgtundselven og har sin fabrikation
samlet under et tak med en bebygget flate av ca.
6 maal.
Verket er den eneste bedrift her i landet som
fremstiller sømløse rør og leverer desuten alleslags
409
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
