Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Z = r -\-jx
(Fortsættes)
negerarbeide«.
»Vektorregning
No. 32, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
En reaktiv last f. eks. en drosselspole .koblet mel
lem fasefne ved b kan repræsenteres ved en fjær n,
fig. sc, fæstet i centrum av b og i hovedfjærens
endepunkt ved b. Den vil trække hovedfjæren indover
mot centrum, tilsvarende en reduktion av spændingen.
fra tomgangstapene, stille sig radielt, som foran be
skrevet. Fig. 7 gjælder for en last med cp faseforskyv
ning, slæpende.
Man har hittil forutsat skivene roterende, men hvis
man ser bort fra linjens kapacitet og fra tilknyttet
statisk kondensator, blir analogien like rigtig om hju
lene staar stille, selvsagt maa de dog kunne bevæge
sig frit paa akselen. Man maa da foruten den til
lasten svarende kraft ogsaa tænke sig anbragt kræfter
i enden av radierne /’„, og rc , tilsvarende belast
ningen paa hver station, som vist 7 med punk
terte piler.
Virkningen av ledningens egen kapacitet fremgaar
ogsaa tydelig. Paa grund av hovedfjærens masse vil
enkelte dele utsættes for en centrifugalkraft, saaledes
at fjæren ikke vil gaa i en ret linje fra ende til anden,
men vil bue utover paa midten.
Er fjæren helt frakoblet ved b, tilsvarende aapen
linje, vil den staa radielt utover, idet centrifugalkraften
tøler den indtil strækket balancerer i hver del av
fjæren; ved den frie ende blir radien, rct altsaa større
end ra} hvilket tilsvarer spændingsstigningen ien lang
linje i tomgang.
I tilfælde man har flere stationer tilknyttet samme
linje som antydet i fig. 6, faar man et hjul for hver
station og en fjær mellem hvert hjul tilsvarende de
mellem stationerne liggende dele av ledningen. Oven
for er kun ledningens reaktance behandlet; da hensyn
maa tas ogsaa til generatorens og transformatorens
reaktance, vil nu vises hvordan modellen kan tillempes
ogsaa under hensyntagen til disse reaktancer. Det for
utsættes da at transformatorernes og generatorernes
reaktancer kan slaaes sammen til en. For generatorer
nes vedkommende maa man da indsætte enten spred
ningsreaktansen eller synkronreaktancen, alt eftersom
det er svingningsfænomener eller stabile tilstande som
skal undersøkes. Der sees fremdeles bort fra motstan
den, likesaa fra kapacitet og avledning.
Efter ovenstaaende princip er det mulig og da
naturligvis enklest med ikke-roterende hjul, at forar
beide sig et model for et bestemt ledningssystem.
For enkelhets skyld er der, som nævnt, bortseet
fra motstandens indvirkning. I ethvert fald for den
roterende models vedkommende er det helt mulig at
indføre ogsaa virkningen av motstandstapet i ledningen
for de i praksis forekommende ledningskonstanter,
men det medfører væsentlige komplikationer, saa det
vil ikke svare sig, specielt da det som oftest vil handle
sig om ledninger med forholdsvis lav motstand, like
som generator- og transformalorimpedancerne, som
utgjør en stor, kanske den største del, væsentlig be
staar av reaktance.
Samtlige stationer antas at levere kraft en vei.
Fig. 7 viser da forholdene. Nåar der er gaat saa meget i detalj i ovenstaaende
saa er det fordi nedskriveren for sit vedkommende
altid har fundet det overmaade værdifuldt saa at si
at kunne se for sig hvad der foregaar. Seiv om man
ikke har modellen vil selve analogien være av stor
hjælp til at faa en klar forstaaelse av fænomenerne.
Fjærene ma, m6 og mc repræsenterer da i værdi og
fase reaktancespændingerne I\x\} I%x% og /3X3 og radi
erne Ra, Rb og Rc klemmespændingerne i de tre sta
tioner, mens ra, rb og rc repræsenterer de inducerte
spændinger. Hvis stationerne A og B kun anvendes
til fasekompensering vil mb, og mc, nåar der sees bort
I anledning av avdelingsingeniør Saxegaards artik
kel med ovenstaaende titel .i E.T.T. nr. 30 d. a. kan
det muligens være værd at nevne følgende:
kan modulen, cos 9? og hvis man har regnestav
med sinusskala i forhold til stavens hovedskala (f. eks.
Nestler 37) 900 -J- cp meget enkelt findes o. hj. a.
regnestav, nåar man foretar en omskrivning som denne:
Hvis man kjender komponenterne av en vektor
eller operator
Fig. 6.
Fig. 7.
451
A B C
2 2 2
W^A/
? ? ?
I ’Trtnrv 1 /TJnswx 1 »• Last
r™h
\ ** T/vX
//** \2\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
