Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
qo°— cp =33°4o’ (o: <p = 5 6°2o’)
cos <p = 0,555
*= 7,57.(= 4,2 -1^3,25)
2=124,6; cos cp = 0,973 ; 900 —cp = 76°4o’
1
COS CD = , r
Z=4,2 -f A 3
121,3 +/28>9
cosæ =
r 1
cos cp = - =
f = l3 + (a-)ai
Oversat av ing F. Arbo Høeg.
6,3
fremgangsmaate: Søker paa hovidska
4,2
Trondhjem 30. oktober 1926.
Arve Hagemann, civilingeniør.
Eksempel 2:
Eksempel 1
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1926, No. 32
kan avlæses paa sleidens sinusskala ved stavens sinus
merke. Alle 3 avlæsninger kan altsaa foretas efter
en og samme enkle regneoperation.
28,9
Fremgangsmaate: Søker , avlæser 0,0568
121,3
r / 28,9 vi
I=l —I , forskyver sleiden til 1,0568 [= 1 -\~
0,0568] og avlæser
laen, avlæser 2,25 I = I —^— | paa kvadratskalaen
(ved sleidens begdndelsespunkt), forskyver sleiden til
3,25 [= 1 -f- 2,25] paa kvadratskalaen og avlæser
(o: cp = i3°2o’) som ovenfor forklaret.
Man kan naturligvis ogsaa sætte X som faktor foran
kvadratroten og finder da Z, sin cp og cp. Dette vil
særlig være praktisk nåar x<c r, og man ikke har
interesse av cos cp.
Denne metode er mere tidsbesparende og nøiagtig
end den avdelingsingeniør Saxegaard anbefaler, og
den er vidstnok almindelig kjendt. For tabelbereg
ning vil en metode angit av civilingeniør Veländer i
T.T. E. (svensk) 1924 s. 170 muligens være endnu
mere tidsbesparende.
paa stavens hovedskala ved 4,2 paa sleidens hovedskala.
findes paa sleidens hovedskala ved stavens begyndelses
punkt.
Om nødvendigheten av en skjærpning av prøvebetingelserne for transformator-, bryter
og turbinoljer.
Av dr. v. d. Heyden og dr. Typke, Chem. Lab. ved AEG-transformatorfabrik, Berlin- Oberschöneweide
og som ogsaa blev fundet ved forsøk i AEG-transfor
matorfabrik, gaar kun meget litet av det eventuelt
ved ophetning av oljen dannede slam ind i fortjærings
tallet.
Oversigt. Da den nu brukte bestemmelse av for
tjæringstallet i transformator-, bryter- og turbinoljer
kun delvis, tar hensyn til oljens tilbøielighet til slam
dannelse, foreslaaes en let utførbar metode til prøvning
paa slam, som gjør det mulig at utskille uheldige oljer. Senere utførte iagttagelser, som f. eks. den kjends
gjerning at overraffinerte oljer ofte har lavt fortjærings
tal, mens de ved gjennemblæsning med surstof avgir
store mængder slam, at de altsaa har sterk tilbøielighet
til slamutskillelse, synes at gjøre det ønskelig at der
tas hensyn til slamdannelsen under prøvning av oljen.
Det er særlig to ting som falder i øinene, nåar
en isolations- resp. en turbinolje forandrer sig under
drift: 1. at den blir sur, eller at selve oljen fortjæres
og 2. at den utskiller slam. I Tyskland og nogen
andre lande, som Sverige, foreskrives fortjæringstal
bestemmelsen som prøvemetode f or transformator-,
bryter- og turbinoljer, og denne metode beror uteluk
kende paa bestemmelsen av de oljeløselige reaktions
produkter fra oljen. Som Norlin, Sverige, har paavist,
Av de i andre lande benyttede prøvemetoder beror
den engelske Sludge- og den schweiziske Brown Boveri
metode paa slamdannelsen. Ved den første ophetes
oljen 45 timer ved 1500 C. under gjennemblæsning
av luft, og med et litet sammenrullet stykke kobberblik
som katalysator, hvorefter den fortyndes med den tre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
