Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anvendelse.
Domme av interesse for elektricitetsverkerne.
No. 32, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
niumfabrikationen med en sarnlet produktion av 22 000
ton pr. aar og med en eksportværdi som staar som
nummer 2 i rækken blandt de norske eksportindustrier.
Aluminium er et uædelt metal som i luften straks
overtrækkes med et beskyttende oxydlag. Dette oxyd
lag er i elektrisk henseende helt isolerende, hvorfor
man anvender oxyderte aluminiumtraade til vikling av
magnetspoler. Mest kjendt i elektrotekniken er dog
aluminium i form av friluftskabler. I metallurgien
utnytter man aluminiumets store affiinitet til surstof
til at .desoxydere smeltet jern for derved at erholde
et renere produkt. Den samme egenskap utnyttes i
sprængstoffabrikationen og i »aluminothermien« til
sveisning av jernskinner, sprukne skibsplater etc. Alu
minium anvendes desuten i store mængder i automobil
og motorindustrien, til fabrikation av kjøkkentøi og
andre husholdningsartikler, i meierier og melkefabriker,
samt margarin og næringsmiddelindustrien.
Aluminium kommer i handelen i form av blokker
av forskjellige renhetsgrader fra ca. 98,5 % til 99,7 °/o.
Jo renere metallet er jo lettere lar det sig utvalse,
og desto større er dets motstandsdyktighet mot kemiske
indvirkninger. Aluminium lar sig let valse, presse,
trække, smede, lodde, sveise og støpe. Det lar sig
ogsaa forholdsvis let bearbeide, saasom høvle, fræse,
dreie samt pulverisere.
Aluminiummets mest kjendte egenskaper er dets
lethet (specifik vegt 2,7) og dets gode elektriske led
ningsevne (for 99,5 % aluminium ved 20° = 3 5,4
mot for kobber 57). Som følge herav har det faat
en stor anvendelse i flyvevæsenet og i elektrotekniken.
I kemisk henseende er særlig vigtig dets motstands
dyktighet mot svake organiske syrer, mot røkgassernes
svovlholdige syrer og mot koncentrert salpetersyre.
Aluminium har derfor faat en stor utbredelse i gjæ
ringsindustrien (ölbryggerier) og den kemiske industri
forøvrig til alle sorter beholdere kar og apparater.
For at øke aluminiumets mekaniske styrke tilsætter
man smaa mængder av andre metaller særlig kobber,
mangan og magnesium, hvorved man faar legeringer
av samme styrke som jern. Saadanne legeringer har
imidlertid en meget daarlig elektrisk ledningsevne.
Aluminium finder stadig nye anvendelsesomraader,
saa man kan utvilsomt fremdeles regne med et sterkt
stigende forbruk. I forskjellige fagskrifter ser man
derfor ogsaa stadig aluminiumet benævnt som »frem
tidens metal«.
Høiesteretsdom i sak AjS Fredriksstad Gas- og Elek
tricitetsverk mot Titan Co. A\S i anledning en ikke vars
let driftsstans.
i den tid driften maatte være avbrudt paa grund av
driftsforstyrrelser paa verkets anlæg. «
En søndag morgen kl. 7 utkoblet Elektricitetsverket
den 20 000 volts ledning til Titan og Hy-Rib uten
at gi varsel herom, idet gjennemslag paa den 50000
volts linjes isolatorer i nattens løp mentes at nødven
diggjore en øieblikkelig undersøkelse og eventuel ut
skiftning av mangelfulde isolatorer og disse kunde
man ikke uten livsfare komme til med mindre de
nedenforliggende 20 000 volts ledninger blev utkoblet.
I ovennævnte sak er der nylig faldt en høieste
retsdom som er av den aller største interesse for elek
tricitetsverkerne. Saken er i korthet følgende:
Fredriksstad Gas- & Elektricitetsverk nedenfor
benævnt Elektricitetsverket som eies av A/S Hafslund
leverer Titan Co. A/S nedenfor benævnt Titan energi
med 20 000 volts spænding gjennem et sæt ledninger
som ogsaa fører strøm til Hy-Rib og er oplagt paa
samme master som et sæt 50 000 volts ledninger der
fører strøm til De-No-Fa og kommunerne Fredrikshald,
Berg og Id. Saavel de 20000 volts som ogsaa et
sæt 5000 volts ledninger der fører strøm til kom
munerne Borge og Torsnes er oplagt under de 50000
volts ledninger. I kraftleiekontrakten mellem Elektri
citetsverket og Titan heter det i prg. VII iste led
ang. driftsstans:
En eksplosion i Titans glødeovnsanlæg umiddel
bart efter at strømmen blev avbrudt kræver Titan
sig erstattet av Elektricitetsverket da den maa tilskri
ves den omstændighet at strømmens avstængning ikke
var varslet paa forhaand.
Elektricitetsverket paa sin side mener at dets pligt
til at varsle avstængning paa forhaand nødvendigvis
maa indskrænke sig til de avstængninger som man
paa forhaand itide kan beslutte for ordinært eftersyn
eller reparationer som taaler utsættelse, men ikke kan
gjælde ved driftsuheld som kræver øieblikkelig stands
hvis ikke videregaaende skade maa befrygtes. Verkets
kontraktmæssige pligt til at »utbedre enhver skade
hurtigst mulig « nødvendiggjorde utkoblingen av den
20 000 volts linje til Titan saaledes at reparatørerne
uten livsfare kunde komme til at efterse og reparere
de ovenforliggende 50 000 volts linjer. Elektricitets
verket mener ogsaa at Titan ved enkle midler seiv
kan beskytte sig mot folgene av at strømmen uteblir
»Verket paatar sig at levere fabriken elektrisk
energi til drivkraft, belysning og elektrolyse paa de
nedenfor nærmere stipulerede vilkaar.
Paa søn- og helligdage har verket efteråt under
retning er git ret til uten erstatning at stanse strøm
leveringen for reparation og kontrol.
Verket paatar sig at utbedre enhver skade hurtigst
mulig, men overtar forøvrig ingen forpligtelser likeover
for saaadanne. Fabriken fritas for at erlægge avgifi
461
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
