Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Førstvoterende, assessor Rickels bemerket:
Andenvoterende, assessor Færden anførte:
1926, No. 32
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Det bemerkes i denne forbindelse, at der intet er
oplyst om, hvor mange kunder der var knyttet til
20 000 volt linjen.
uten varsel, hvad man maa være forberedt paa kan
indtræffe. Ved byrettens dom av 23/s—23 blev A/S
Fredriksstad Gas- og Eloktricitetsverk dømt til at
erstatte den Titan Co. A/S paaførte skade med kr.
5964 plus renter. Sakens omkostninger ophæves.
Verket paaberoper sig endvidere til sin befrielse
kontraktens prg. VII, 2 det led, og hævder, at det
alene har paatat sig at utbedre enhver skade hurtigst
mulig, men forøvrig ingen forpligtelse overtar likeover
for saadan. Indstævnte mener hermed at ha fraskrevet
sig ethvertsomhelst ansvar likeoverfor konsumenterne
i anledning av følgerne av saadanne driftsuheld.
»Kontraktens prg. VII iste led, sigter aapenbart
alene til paa forhaand bestemte driftsindstillinger, der
imot, ikke til driftsstans, som driftsuheld gjør paa
krævet; ti saadanne uheld kan jo indtræffe naarsom
helst. Og i nærværende sak handles der just om
driftsstans, der var nødvendiggjort ved et driftsuheld.
Men nåar verket i tilfælde av paa forhaand bestemte
driftsindstillinger pligter at gi fabriken varsel, synes
det selvsagt at verket ogsaa burde gi varsel om
driftsstans, der nødvendiggjordes paa grund av ind
truffet driftsuheld, forsaavidt der maatte være tid og
anledning til at gi varsel herom paa forhaand. For
fabriken maatte det jo være like paakrævet at erholde
saadant varsel, hvad enten standsningen av strømmen
skyldtes den ene eller anden aarsak. Og forsaavidt
der var tid og anledning til at gi forhaandsvarsel,
skjønnes det ikke, hvorfor verket skulde pligte at
varsle i det ene tilfælde, men ikke i det andet. Ver
ket hadde ogsaa git driftspersonalet instruks om at
varsle enhver avbrytelse av strømmen paa forhaand,
og det fornyede denne instruks i anledning av det her
omhandlede tilfælde, se »Hafslunds« skrivelse av 31/s
1921 in fine: »Vi beklager meget det forefaldte og
har git vort driftspersonale fornyet instruks om at
varsle enhver avbrytelse i strømleveringen paa forhaand
hvis dette er gjørlig. «
Jeg anser det ikke fornødent at indgaa nærmere
paa fortolkningen av kontraktens prg. VII, 2 det led
og dennes tilknytning til første led ; —ti den
forvoldte skade er ikke nogen direkte følge av den
feil, som opstod paa 50 000 volt linjen, men er der
imot foraarsaket ved, at verket forsømte at varsle
fabriken før det slog av strømmen paa 20 000 volt
linjen. Og verket kan ikke være fritat for at erstatte
skade, forvoldt ved dets eller dets folks egen for
sømmelse.
Jeg mener altsaa at citantskapets skade og tap
skyldes en av verkets folk utvist forsømmelse. Verket
kan da heller ikke høres med den indsigelse, at fa
briken burde ha været indrettet paa, at strømmen
pludselig kunde utebli.
Dersom citantskabets fabrik hadde været indrettet
derpaa, vilde det ogsaa ha været mindre magtpaalig
gende for den at kræve sig paa forhaand underrettet
om enhver stans. Men det hadde den gjort se
skrivelse av 29. 8. 1921 — vsaa verket maa ha vidst,
at fabriken ikke var indrettet derpaa. Verket maatte
altsaa være sig bevidst, at følgerne av at undlate at
underrette fabriken om strømmens avstængning kunde
paaføre fabriken tap og skade.
Det maa ogsaa følge av almindelig retsprincipper,
at et elektricitetsverk pligter at gi sin medkontrahent
forhaandsvarsel nåar undtagelse herfor vil paaføre ham
tap, og at dette sidste vilde bli tilfælde, vidste verket,
jfr. den ovenfor citerte passus av Titan Co.’s skrivelse
av 29/s 1921» Men verkets pligt hertil maa som anført
være betinget av, at der er tid og anledning til at
gi saadanne varsel.
I henhold hertil antar jeg, at citantskapets paastand
maa bli at ta tilfølge, idet der ikke er gjort nogen
indsigelse mot dets beregning av kravets størrelse.
Sakens omkostninger antas efter omstændigheterne
at burde ophæves.
Jeg maa anta, at der har været tid og anledning
til i dette tilfælde at gi varsel.
Oplysningerne og aarsakssammenhængen mellem
strømavstængningen og den stedfundne beskadigelse
av Titans gasgeneratormaskineri er noget ufuldstændige.
Saavidt indsees blev den indtrufne eksplosion fremkaldt
ikke ved avstængningen, men ved gjenaapningen av
strømtilførselen et par timer efterpaa.
Det her omhandlede driftsuheld rammede 50 000
volt linjen. Selvom det var nødvendig at slaa strøm
men av paa denne, øieblikkelig det var konstateret,
at feilen var paa denne linje, kan det ikke skjønnes
at ha været nødvendig at slaa av strømmen paa 20000
volt linjen før fabriken var varslet.
Efter det under saken fremkomne om den fra
Titans fabrik rettede forespørsel til Elektricitetsverkets
vaktmand om hvad grunden var til strømavbrytelsen,
maa man anta, at man ved fabriken snart efter strøm
avbrytelsen var blit opmerksom paa avbrytelsen (for
mentlig ved, at de ved motoren anbragte kontrollamper
ophørte at lyse.) Nåar det da var forbundet med
fare for maskineriet, om strømtilførslen kom igjen,
findes indstævnte med føie at kunne anføre, at skaden
maa tilskrives Titan seiv, fordi der ikke var truffet
de for saadan eventualitet nødvendige foranstaltninger
ved fabriken, hvor selvsagt folk har været tilstede.
Seiv om man ikke vil gi Elektricitetsverket medhold
heri, antages det dog at maatte føre til dets frifindelse,
Verket anfører i skrivelse av 22/2 1922 til advokat
Knagenhjelm (1 ad. 4):
»At der i et tilfælde som dette ikke gaar an at
kaste bort tid med at sende folk rundt til de mange
forskjellige abonnenter for at varsle en stans, er
indlysende«.
Verket kan imidlertid ikke høres med dette. Det
var ikke nødvendig at sende folk ned til fabriken.
Verket kunde blot ha telefoneret herom. Det er ogsaa
paafaldende, at ikke engang verkets egen vaktmand
kjendte til avstængningen efter hvad Titan Co.
uimotsagt har fremholdt i skrivelse av 29/s 192 1 (1 ad 7).
462
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
