Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.
W% = i -0— . . .11)
ioooZ J
EiE<i{xsma rcosa) -\-E*r
vy 1= - —. • • .10)
W»n — W2aQ =
Areal Ai < kurvens areal over W .... 9)
Wia JVittO = tpx :
(Fortsættes)
1000Z2
uttrykt i kW.
Vi vil skrive ligningerne 1) og 2) under formen
1000Z 2
f
xE\ E2 (sina—sinao) (cosa cosao)
x
av synkrenisme er at
r
—xE\Ei{sm.a-sinao) (cosa —cosao)
1926, No. 33
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Betingelserne for at stationerne ikke skal svinge ut
Paa samme maate vil det virke, om stationerne
hver har en lokalbelastning foruten at der fra A le
veres kraft til B, og saa en av A’s generatorer falder
ut. Falder derimot endel av A’s lokalbelastning ut, vil
A sakke og a følgelig mindske.
Disse uttryk gjælder for ledninger, nåar der bort
sees fra kapacitet og avledning. De gir ogsaa rigtige
værdier for synkronmaskiner med fordelt rotorvikling,
men er ikke helt korrekte for vanlige synkronmaskiner
med utprægede poler. Imidlertig er feilen ikke stor
og formlerne formenes at gi tilstrækkelig nøiagtige
værdier ogsaa for saadanne maskiner.
Z = n -f- /"2 -j- rt =j [xx -f- X2 -f- xfj
hvor rt -\-jxi er linjens impedance.
For maskinernes vedkommende kompliceres imid
lertid saken paa grund av ankerreaktionen. I det
første øieblik efter en pludselig belastningsvariation,
før ankerreaktionen virker, vil hovedfeltet og føl
gelig den inducerte spænding ikke forandre sig, og
man kan følgelig regne med spredningsreaktance og
inducert EMF. Da svingningerne kræver tid f. eks.
ca. 1 sek. vil imidlertid ankerreaktionen gjøre sig
mere eller mindre gjældende seiv i første halvperiode.
Jo sterkere belastningsstøtet er jo raskere vil anker
reaktionen virke. Ved høi procentual belastningsvaria
tion bør derfor hensyn tas til reaktionen.
Det er klart at det største belastningsstøt kan
taales, nåar der arbeides med a = 900, f. eks. ved
rc ....
, fig. 11, og belastningen mellem stationerne
2
pludselig falder helt bort, hvorved a svinger helt op
rc ...
til -] . Selvsagt kan man ikke i praksis arbeide ved
2
o=9o°, idet systemet da er labilt og ikke taaler
nogetsomhelst støt i den ene retning.
Den stator spredningsreaktance som i almindelighet
opgis gjælder kun for stationære driftstilstande. Ved
belastningsstot og kortslutninger kommer en høiere
reaktance i betragtning, idet feltvikling, dæmpervik
linger samt hvirvelstrømkredse virker som sekundær
viklinger paa. en transformator og som saadanne har
de sin egen spredning, som kommer i tillæg til stator
viklingens spredning. Rent approximativt kan man si,
at støtreaktance er ca. 1,5 gange driftsreaktancen for
maskiner med dæmperviklinger og omkring 2 gange
større for maskiner uten dæmpervikling. Det er denne
reaktance som bestemmer værdien av den pludselige
momentane kortslutningsstrøm. Imidlertid vil denne
tillægsreaktance forsvinde ganske hurtig efter støtets
indtræffen, sandsynligvis vil der ikke hengaa mange
perioder inden det har sunket til en saa lav værdi,
at det ingen rolle spiller. Antar man en varighet -av
Y10 sek., vil jeg anta at man er helt paa den sikre
side ved beregning av pendlingen.
Saalænge de to stationers svinghjulsenergi (levende
kraft) er omtrent like store, kan man uten nævnevær
dig feil bestemme svingningens størrelse ved diagram
met fig. 11 og formelen W= — sm a kW.
IOOOÆ
I almindelighet er dette dog ikke tilfældet, og man
maa ta hensyn til tåpene. Seiv om linjens virknings
grad ved normal last er ganske høi, saa kan den ved
store vinkelutslag bli saavidt lav, at der maa tas hen
syn til den.
Man kommer saaledes til det resultat at man bør
regne med en forhøiet spredningsreaktance samt for at
ta hensyn til ankerreaktionen enten forhøie reaktancen
yderligere eller regne med en noget lavere inducert
spænding end den der hersker nåar støtet indtræffer.
Hvis niaskinerne pendler omkring en midtstilling
f. eks. ao, vil den kraft, som søker at trække maskinen
tilbake til dens midtstilling, være:
Hvis forbindelseslinjens impedance er høi i forhold
lii stationernes impedance, kan man bortse fra sidst
nævnte. I motsat fald blir
Man har areal A\ = areal A%, se fig. 11.
Fig. ii.
470
1
Sln *
5 4 fl \
*>J 7 \
Li 1—V-———„ r \
jf fö °t0 0< Oi. >nnji y/\ q( – -ø-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
