Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 25. december 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 36, 1926
som sælger energien efter aarspristarif, hvilket jo er
almindeligst hos os, har fordel netop av spidsbelast
ningen. De verker som sælger energien efter maaler,
tar i almindelighet en større pris for energien til lys
end for energien til teknisk bruk, og denne forskjel
kan meget let gjøres saa stor at uleiligheten ved spids
belastningen mere end opveies. Jeg gjør ikke opmerk
som paa denne mulighet for at anbefale at den blir
nyttiggjort for meget. Der er nemlig en stor fare for
at denne ko som elektricitetsverkerne har i belysningen
kan bli melket for sterkt, saa den ikke fenger trives
og derfor ikke kan gi den melk man venter av den.
Dette*jJprsmaal leder ind paa tarifpolitik ; det er et
spørsmaal av særdeles stor betydning for elektricitets
verkene, for samfundshusholdningen, for lyskultur og
for os elektroteknikkere ; jeg skal allikevel iaften la det
ligge; jeg skal nøie mig med at paapeke at der er
en vekselvirkning tilstede mellem elektricitetsverks
tariffer og lysforbruk og mellem elektricitetsverks
trivsel og samfundstrivsel.
ikke den evner at ta op og løse de foreliggende op
gaver alene, og væsentlig da, fordi Norsk Elektrotek
nisk Förening har andre opgaver som lægger beslag
paa dens virkeevne, fordi dens arbeidsomraade væsent
lig ligger i det faglige plan og kun litet i det øko
nomiske og fordi elektricitetsverker og forretninger
ikke som saadanne har repræsentanter i denne förening.
Jeg skal nøie mig med ved denne anledning at
ha paapekt at et samarbeide maa til for at vareta
felles interesser. Jeg skal ikke i dette foredrag komme
ind paa organisationen av samarbeidet.
Men la os se litt paa hvad samarbeidet skal utrette,
altsaa hvad der kan opnaaes ved lyskultur, og særlig
da for den elektriske branche, og det vil igjen si for
os elektroteknikere.
Ved andre anledninger har jeg gjort rede fro
hvilke fordele god belysning fører med sig for for
brukerne, øket produktion, forebyggelse av ulykker,
bedre orden og renslighet, øket menneskelig velvære
o. s. v. Jeg skal ikke nærmere omtale disse fordele
ved god belysning ikveld, jeg skal kun nævne at natur
ligvis er det disse resultater som vi i første række
maa ha for øie og som skal bevæge os til at arbeide
for god belysning; men det er ogsaa berettiget at
spørre: Hvilken betydning har lyskultur for elektrici
tetsverkerne, for de elektriske firmaer og derved for
os elektroteknikere? Det er det spørsmaal jeg nu i
nogen grad skal forsøke at besvare.
Tilbake til spørsmaalet: Lyskulturens betydning for
elektricitetsverkene. Vi har set at lyset baner vei for
anden bruk av elektricitet. Dermed er det naturligvis
ikke sagt at elektricitetsverkene maa ha interesse i
lyskultur, ti lys har man jo faat uten lyskultur, og lys
kultur vil noget mere end bare lys. Lyskultur til
stræber først og fremst hensigtsmæssig belysning. Hen
sigtsmæssig belysning vil imidlertid i de aller fleste
tilfælder si sterkere lys og større strømforbruk. I al
mindelighet er et større konsum ønskelig for elektri
citetsverkene. Undtagelser skal vi se bort fra. Jo større
konsum, desto billigere kan kraftproduktion, overføring
og fordeling ske, og desto billigere blir administra
tionen. Og jo mere lys der brukes, desto mere økes
ogsaa det andet elektricitetskonsum. Paa denne maate
kan lyskultur bidra til at bringe paa fote mange i øko
nomisk henseende sørgelig situerte elektrisitetsverker i
vort land. For andre elektricitetsverker kan det bidra
til en bedre regnskapsavslutning eller nedsættelse av
priserne. Helt i sin almindelighet maa det derfor sies
at elektricitetsverkerne har den aller største interesse
av lyskultur.
For det første: Hvilken betydning har lyskultur
for elektricitetsverkerne?
Fra begyndeisen byggedes elektricitetsverkerne ude
lukkende av hensynet til lyskonsumet. Senere kom
konsumet ved motordrift, kokning og opvarrnning til,
og dette er steget saa raskt at belysningen mange
steder er trængt tilbake til 2den eller 3dje pläds i
verkenes interesser. At belysningen fremdeles spiller en
meget stor rolle ser man i ethvert fald ved grundlæg
gelsen av et verk, ti det er altid lyshungeren som
tvinger verket frem. Krafthungeren og varmehungeren
kan forholdsvis let tilfredsstilles paa anden maate.
Man bør være opmerksom paa at det elektriske
lys ikke kan erstattes med noget andet tilnærmet like
godt, mens derimot den anden bruk av elektricitet i
alle fald meget lettere kan erstattes. Dette forhold
gjør ogsaa flere verker sig nytte av derved at de tar
høiere betaling for energien som gaar til lys.
Seiv i det tilfælde at elektricitetsverket staar uten
muligheter for at møte en øket etterspørsel, eller at
man mener at der ikke blir nogen saadan større efter
spørsel, er lyskultur ikke uten betydning for verkene,
idet det jo maa være i verkenes interesse at lyset
benyttes rigtig, i særdeleshet da vore elektricitetsverker
næsten alle er kommunale, altsaa samfundsforetagender.
I almindelighet tror jeg at belysningskonsumets
betydning for verkene undervurderes. Det var i verkenes
historie lyskonsumet som banet vei for det øvrige kon
sum. I den enkelte abonnents elektricitetskonsum er
det samme tilfælde. Jeg har aldrig høft om nogen
der har hat elektrisk kokning eller opvarrnning uten
at ha elektrisk lys, mens det motsatte særdeles ofte
er tilfældet. Den som imidlertid har skaffet sig elek
trisk lys og lært at værdsætte det, er let tilbøielig til
at la andet forbruk følge efter.
Hvad betyr saa lyskultur for de elektriske firmaer?
Øket omsætning. Uhensigtsmæssige anlæg skal om
bygges og nye anlæg skal utføres. I en litt optimistisk
farvet Osram-annonce er der regnet ut at anbringelsen
av hensigtsmæssig belysning ved alle speil i landet
vilde betinge en omsætning for de elektriske firmaer
paa 25 millioner kroner, og dette er dog bare et
ganske underordnet felt. Modernisering av de ældre
belysningsanlæg, hvad skulde ikke det kunne skaffe
av omsætning? Tænk blot over hvad det vilde bety
om 50 % eller endog bare 20 % av de utførte anlæg
Man kan høre uttalelser om at lyskonsumet er saa
og saa ubehagelig for verkene av hensyn til den be
lastningsspids det foraarsaker, men det ræsonnement
beror paa manglende omtanke, idet elektricitetsverker
511
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
