Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 36. 25. december 1926 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 36, 1926 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
følgende aar blev der da utført grundige undersøkelser
av Den Kungl. Järnvägstyrelsen i samarbeide med
Kungl. Telegrafstyrelsen der resulterte i følgende for
holdsregler, der blev iverksat ved elektrificering av
banen Kiiruna—Gellivare—Luleå. For at neutralisere
indvirkningen av kontaktledningsspændingen, blev der
strengere fordringer med hensyn til fjernelse av svak
strømsforstyrrelser, saafremt elektrifiseringen skulde
utføres ved i-fase strøm, blev der gjort yderligere
anstrengelser for at løse spørsmaalet. I dette arbeide
deltok ogsaa A, S. E.A., saavel med henblik paa at
forbedre sugetransformatorene i kvalitativ henseende
samt ogsaa med hensyn til forbedring av lokomotiverne
for saavidt disse hadde indflydelse paa forstyrrelserne,
særlig paa telefonen.
paa kontaktledningsstolperne anbragt en kompensations
ledning, d. v. v. en ledning som ved hjælp av mindre
transformatorer blev holdt under samme spænding som
kontaktledningen men med motsat fase, hvorved der
opnaaes kompensation for den saakaldte influensvirk
ning.
Man fjernet saaledes fra sugetransformatorene en
motstand hvormed de i begyndeisen hadde været ut
styret, likesom de fik nøiaktig samme antal vindinger
paa primær- og sekundærviklingen og blev utført med
særskilt henblik paa at faa liten magnetiseringsstrøm
samt smaa jerntap, baade for grundtonen og overto
nen i strømmen, hvorved deres kompenseringsvirkning
blev større.
Da den forstyrrende virkning av kontaktlednings
strømmen hænger sammen med at returstrømmen ikke,
saaledes som man skulde være tilbøielig til at tro, for
størsteparten følger skinnerne, men for en meget stor
del gaar gjennem jorden, blev der med visse mellem
rum indsat saakaldte sugetransformatorer der har til
opgave at suge op returstrømmen fra skinnerne og
derved formindske forstyrrelsene. Disse sugetransforma
torer, eller som de ogsaa kaldes sportransformatorer,
er intet andet end strømtransformatorer d. v. s. trans
formatorer med tilnærmelsesvis samme antal primær
og sekundærviklinger. Den primære vikling er ind
koblet i kontaktledningen og gjennemløpes av samme
strøm som denne, mens den sekundære del er ind
koblet i skinnerne og derved søker at tvinge ind i
disse den samme strøm som den der gaar i kontakt
ledningen d. v. s. hele returstrømmen. Der er vist
skjema for transformatorens indkobling i fig. 12.
For samtidig at erholde den største nytte av kom
pensationsvirkningen forlot man den metode der var
anvendt ved riksgrænsebanen med indkobling i skinnerne,
og valgte istedetfor det arrangement, at der blev op
lagt særskilt ledning for returstrømmen i passende høide
ledningen (fig. 13). Derved blev det heller ikke nød
over skinnerne av samme materiel og tversnit som kontakt
vendig at indsætte særskilte kobberforbindelser i skin
neskjøterne, som hadde vist sig baade lite holdbare og
ubekvemme ved driften, samtidig som avstanden mellem
sugetransformatorene paa den største del av stræknin
gen kunde vælges dobbelt saa stor (2.8 km.) som ved
Riksgrænsebanen. I den tid da der blev anstillet for
søk med nye anordninger fremkom ogsaa det forslag
at svakstrømsledningerne, nåar de blev forlagt i kabel,
skulde mantelen jordforbindes, hvorved man erholdt
yderligere beskyttelse mot forstyrrelser, især saadanne av
høiere grad og derfor med større indflydelse paa tele
fonen. Alle disse forholdsregler sikter imidlertid kun
paa de forstyrrelser der er frembragt av kontaktlednings
strømmen. For driftsforstyrrelser fra spændingen paa
frit oplagte svakstrømsledninger hadde man den mu
lighet enten at anbringe den overnævnte motspændings
ledning eller ogsaa at flytte alle luftledninger i en
saadan avstand fra baneledningen at forstyrrelsene
Som tidligere nævnt er transformatorene placert i
specielle transformatorhus langs linjen. Avstanden mel
lem disse huser er ca. 1400 mtr. hvorav fremgaar ät
der tiltrænges et betragtelig antal for hele strækningen.
For yderligere at redueere driftsforstyrrelserne blev
svakstrømsledningerne anbragt i en avstand av 50 me
ter fra banelegemet.
Ved hjælp av disse foranstaltninger opnaadde man
at redueere forstyrrelsene i betragtelig grad men da
den Kungl. Telegrafstyrelsen med henblik paa den
halvveis\besluttede elektrificering av den Västre Stam
bane, fandt ikke at kunne undlate at opsætte
Fig. 12. Indkobling av sportransformator.
f\ Cww WW I Q
V L._ em-_ ’L_ rø
J I X) Cr
Ffg. 13. Indkobling av sportransformator med specielreturledning.
519
JT" to Cwm? X
Q c*p fisjp Cwwj
W*-////– ’ ///s^Æ^’,-i7/S_-///S ’^‘.’//’^.^T
I ”Sw
X__ __SSa= fWW) * ffWW)
[ Ir^h
fr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
