Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Utgiver:
E.T.T
NE; 3 OSLO 25. JANUAR 1927 40. AARG.
Indhiolci:
Husholdningstarifer
av diplomingeniør H. Grosch.
Te/miske hensyn.
Økonomiske hensyn.
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. IO.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbänd kr. 13.oo halvårlig
Belalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris: Pr. enhetsrute55 mm. bred, 35mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12. 00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00 -2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Husholdningstarifer. P’oredrag av dipl.ing. H. Grosch og diskussion. — Lys. Av dipl.ing. Lars Berg. — Om landsautomat
centraler. Av ingeniør Joh. A. Næser. — En ny bølgemaaler. — Impregnering og farvning av trær paa rot. — Radio for dyk
kere, — Meddelelse fra N. E. F. — Kobber- og oljenolering.
Hjemmenes forsyning med elektrisk kraft er ikke
bare en teknisk og økonomisk, men ogsaa en social
opgave av allerstørste betydning.
2. De nødvendige maale- og kontrolapparater maa
være billige, driftssikre og nøiagtige, og kræve mindst
mulig tilsyn og vedlikehold. De mere komplicerte
maaleapparater som maksimalmaalere, subtraktions
maalere, dobbelttarifmaalere etc. sættes herved ut av
betragtning, idet disse apparater er kostbare samtidig
som de kræver stadig tilsyn. Vippemoalere er billige
og driftsikre og kræver litet tilsyn, men er til gjen
gjæld meget unøiagtige. Vippemaalerne er som bekjendt
forsynt med strømrelæ og indstillingen sker vanligvis
ved hjælp av motstande justert for den laveste spæn
ding. Netspændingen holdes som regel konstant inden
for grænserne +5 %. Ved normalspændingen tillåter
vippemaalerne i saa tilfælde uttat 5 —10 % for megen
energi, og ved maksimalspændingen 10—20 % for
meget. Det eneste maaleapparat som tilfredsstiller alle
krav er kWh.-maalerne.
Belysningen er nu saa godt som overalt elektrifi
cert, mens elektrisk kokning og varmtvandstilberedning
endnu kun er forholdsvis lite utbredt, og det er paa
disse omraader elektrificeringen nu maa søkes gjen
nemført. Forutsætningen for at saa kan ske er først
og fremst at der has tilstrækkelig kraft disponibel,
samt at denne kan leveres til en med andre opvarm
ningsmidler konkurrancedygtig pris. Likesaa vigtig er
det imidlertid at der ved tariffens utformning tas de
fornødne hensyn saavel til verkets som til konsumen
ternes interesser. Den ideelle husholdningstarif maa
derfor tilfredsstille en række forskjellige krav av saa
vel teknisk og økonomisk som social art, sorn vistnok
ikke alle samtidig lar sig opfylde, men som man dog
bør ha for øie ved opstilling av en ny tarif. De
forskjellige hensyn som herunder maa tas i betragtning
er følgende:
3. Der maa ved utformning av tariffen eller paa
anden maate sørges for at overbelastning av fordelings
net, transformator- eller kraftstationer undgaaes. Den
enkleste maate at opnaa dette paa er ved anvendelse
av strømbegrænsere. Det kan ogsaa opnaaes ved hjælp
av dobbelttarif, spærretidstarif eller maksimalmaalere.
1. Al strøm til husholdningsbruk, saavel til lys,
kokning og opvarmning, bør sælges efter en fælles
tarif. Herved opnaaes foruten forenkling av installatio
nerne, ogsaa bedre utnyttelse av disse, samtidig som
man kun behøver et sæt maaleapparater. Ved anven
delse av særskilte tariffer for strøm til lys og kraft
blir installationerne mere kostbare og komplicerte, sam
tidig som der kræves særskilte maaleapparater for de
enkelte tariffer, hvilket igjen medfører større anskaf
felses- og vedlikeholdsorakostninger, samt øket arbeide
for verkets bokholderi. De fleste eksisterende husinstal
lationer er desuten basert paa fællestarif og lar sig
ikke uten store utgifter forandre. Anvendelse av en
fællestarif betinger forøvrig ikke at strøm til lys, kok
ning og opvarmning maa sælges efter samme pris, idet
en prisdifferentiering ogsaa i dette tilfælde let lar sig
opnaa. Se forøvrig pkt. 6.
4. Tarifen bør være mest mulig elastisk og mulig
gjøre leilighetsvis salg av spildkraft f. eks. om somme
ren uten at der behøves at foreta omstilling av de
forhaandenværende apparater eller opsætning av nye
saadanne.
5. Strømindtægterne av husholdningstariffen maa
dække verkets selvkostende for strømmen, hvori ind
befattet de nødvendige beløp til avskrivning og for
rentning av anlæggene. Det er derfor nbetinget nød
vendig nøiagtig at kjende strømmens selvkostende,
hvilket betinger en oversigtlig postering av de forskjel
lige utgifter, samt et rationelt ordnet bokholderi. Sælges
strøm til husholdningsbruk til underpris maa tapet paa
denne tarif enten dækkes gjennem den direkte beskat-
Foredrag i N.E.F. 17. januar
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Organ for
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
