Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sodale hensyn.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 3
og prisen herfor behøver derfor ikke at sættes lavere
end for strøm til kokning og varmtvandstilberedning.
Almindelig indførelse av elektrisk opvarmning ved de
nuværende fordelingssystemer og spændinger forbyr sig
forøvrig seiv paa grund av de enorme forsterkninger
av fordelings- og kraftanlæg som i tilfælde vilde bli
nødvendige. Opvarmningsbelastningen er ogsaa særlig
ugunstig for verket paa grund av den høie samtidig
hetsfaktor og forholdsvis korte brukstid. I specielle
tilfælder, f. eks. til opvarmning av kirker, egner elek
triciteten sig godt, her er imidlertid kun tale om pri
vatboliger.
ning eller ved forhøielse av de andre tariffer. Det
første er uretfærdig forsaavidt som alle skatteydere da
maa betale sin andel av tapet, enten de bruker strøm
efter husholdningstarif eller ikke. Dækning av tapet
ved tilsvarende forhøielse av de øvrige tariffer er endnu
uretfærdigere, idet herved enkelte abonnentgrupper,
som overbodet ikke bruker strøm efter husholdnings
tarif, maa betale hele tapet paa denne.
6. Strøm til lys bør betales med en høiere, og
strøm til kokning og varmtvandstilberedning etc. med
en lavere pris.
Ingen andre belysningsmidler kan konkurrere med
elektrisk lys paa grund av dettes mange fordeler i hygi
enisk og lysteknisk henseende, hvorfor det elektriske
lys alene av den grund bør betales godt. Seiv bortset
fra disse fordeler kan det elektriske lys efter en strøm
pris av 30 øre pr. kW-time direkte konkurrere med
gasglødelys efter en gaspris av 18 øre pr. m. 3, og i
konkurrance med petroleum til 30 øre pr. 1. kan strøm
men til belysning koste ca. 80 øre pr. kW-time. Dertil
kommer at lysbelastningen paa grund av sin høie sam
tidighetsfaktor er ugunstig for verket. Av ovennævnte
grunde samt for at opnaa en viss overensstemmelse
mellem husholdningstariffen og de øvrige tariffer, bør
derfor lysavgiften for privatboliger nogenlunde tilsvare
lysstrømprisen for forretninger, industri o. 1.
7. Tarifen bør ogsaa gjøre konsumenterne interes
sert i at økonomisere med strømmen, hvorved samtidig
opnaaes en forlængelse av de anvendte lampers og
apparaters levetid. Hermed menes ikke at konsumen
terne skal spare paa strømmen eller indskrænke sin
nyttebrukstid, men kun at direkte sløseri med sffømmen
bør søkes hindret.
8. Tarifen tør fremme anvendelse av slrømbespa
rende, billige og samtidig effektive apparater. Ved
overgang til elektrisk kokning vil der maatte nedlægges
saa store kapitaler i de forskjellige elektriske apparater
at det er av den største betydning at prisen paa disse
blir den lavest raulige. Med en tarif som fortrinsvis
forutsætter anvendelse av kostbare, f. eks. magasinerende
apparater, vil det ikke la sig gjøre at faa indført elek
trisk kokning i alle samfundslag.
Strøm til kokning og varmtvandstilberedninger bør,
som før nævnt, leveres til en med andre opvarmnings
midler konkurrancedygtig pris. De opvarmningsmidler
som i saa tilfælde kommer i betragtning er gas, koks
og ved. Man kan da regne at 1 m. 3 gas tilsvarer 3
kWh. Dette er et middeltal, i Schweiz regner man
saaledes med 2,4 kWh. (gas av 5000 kal.), i Sverige
med 2 — 2,4 kWh. (gas av 4580 kal.), i Bergen 2 — 2,3
kWh. (gas av 4300 kal.), mens Oslo Gasverk regner at
3,7 kWh. tilsvarer 1 m. 3. 1 hl. koks i komfyr tilsvarer
ca. 30 kWh. 1 favn ved ca. 300 kWh. Ved en gas
pris av 18 øre pr. m. 3 kan strømmen da koste 6 øre
pr. kWh., ved en kokspris av 3 kr. pr. hl. 10 øre pr.
kWh. og ved en vedpris av 40 kr. pr. favn 13 øre
pr. kWh. Der er herunder ikke tat hensyn til de med
elektricitetens anvendelse förbundne fordeler og bespa
relser. Paa den anden side er heller ikke utgifter til
forrentning og avskrivning av de elektriske apparater
tat i betragtning, hvilke kan sættes til 10 —15 % aarlig
av apparaternes kostende.
9. Ved innførelse av en ny tarif kan denne enten
gjøres valgfri saaledes at konsumenterne frit kan vælge
mellem den nye og den gamle tarif. I saa tilfælde
maa aarsutgifterne efter den nye tarif ikke bli høiere
end efter den gamle og desuten bør den nye tarif by
paa visse fordeler idet abonnenterne ellers ikke vil gaa
over. Efter nogen tids forløp kan man saa for at paa
skynde overgangen forhøie den gamle tarif for tilslut
helt at la den utgaa. Paa denne maate faar man lettest
indført en ny tarif uten synderlig motstand fra kon
sumenternes side, forutsat at tarifen er hensigtsmæssig,
og en sukcessiv overgang vil som regel ogsaa være i
verkets interesse.
Man kan ogsaa straks gjøre den nye tarif obliga
torisk, hvilket dog, saafremt den ikke er betydelig
billigere end den gamle, vil støte paa sterk motstand.
Den frivillige overgang vil derfor som regel være at
foretrække. Man kan aldrig paa forhaand med sikker
het avgjøre hvordan en tarif vil virke i praksis, og
man bør derfor ikke gaa til indførelse av en ny tarif
førend den paa forhaand er grundig uteksperimentert.
Til værelseopvarmning er det uøkonomisk at an
vende elektricitet undtagen i overgangstider, og som
tillægsopvarmning. For at kunne konkurrere med koks
til en pris av 3 kr. pr. hl. kan strømmen bare koste
1,5 øre pr. kWh., idet 1 hl. koks i magasinovn til
svarer ca. 200 kWh. og saa billig kan de fleste verker
ikke engang levere spildkraft. Saalænge værelseopvarm
ning kan ske langt billigere ved hjælp av koks eller
ved bør den forædlede energiform, elektriciteten, ikke
i ’større utstrækning anvendes hertil. Under enhver
omstændighet maa de legitime behov: lys, kokning og
varmtvandstilberedning først være dækket. Det er der
for foreløbig ingen grund til gjennem utformning av
tarifen at søke fremmet elektrisk værelseopvarmning,
10. Tarifen maa være retfærdig, saaledes at alle
konsumenter betaler samme pris for strøm til de samme
øiemed.
ii. Tarifen maa sætte samtlige konsumenter istand
til at anvende elektriciteten til lys, kokning, varmt
vandstilberedning og eventuelt opvarmning.
i2. Tarifen maa være enkel og letfattelig saa at
den er indlysende for konsumenterne. Den maa ogsaa
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
