Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarspristarifer.
No, 3, 1927 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
skaffe verkets bokholderi og kontor mindst mulig bry
deri. En enkel og letfattelig tarif er langt at foretrække
fremfor en mere komplicert tarif seiv om denne er
teoretisk rigtigere.
industrielle bedrifter, bakerier o. I. som ved samkjøring,
til andre verker. Samkjøringen kan man forøvrig gaa
ut fra vil bli mere og mere utviklet, idet stadig flere
verker knyttes sammen, og begrepet »spildkraft« vil
derfor sikkerlig før eller senere ophøre at eksistere, i
et hvert fald i den forstand som man hittil har op
fattet det.
De forskjellige hittil anvendte husholdningstarifer
kan stort set inddeles i tre grupper: aarspristarifer,
grundpristarifer og rene k W-tarifer. 1 det følgende skal
disse tarifer nærmere omtales set ut fra vore forhold.
Mange verker begynder ogsaa nu at maatte kjøpe
sin strøm efter kWh.-tarif, og blir derved selvfølgelig
tvunget til at sælge den efter en lignende tarif. I denne
forbindelse vil jeg nævne Norekraften, der som bekjendt
vil bli solgt efter en tarif der sterkt nærmer sig en
kWh.-tarif, og som vil tvinge avtagerne til at beregne
brukstiden.
Herunder forstaaes saadanne tarifer hvorefter strøm
men betales med en viss aarlig avgift som enten baseres
paa installationens eller konsumets størrelse idet dette
begrænses ved hjælp av vippemaaler, og hvor det
handler sig om større energimængder, ved hjælp av
maksimalbryter.
Vi er her inde paa det springende punkt ved vippe
tarifen, nemlig brukstidens stadig stigende tendens. Til
at begynde med anvendtes strømmen utelukkende til
lys og smaa-apparater, og brukstiden var bare 1 —2000
timer. Efterhaanden anskaffet konsumenterne flere appa
rater og lærte at utnytte strømmen bedre og bruks
tiden steg. Den er nu gjennemsnitlig oppe i 5000 timer,
og hvor magasinovner anvendes, endog 7000 timer og
mere. Maalet ér imidlertid, som det blev uttalt ved en
komfyrdemonstration forleden, »at utnytte al sin elek
triske kraft slik at ikke en eneste watt gaar tilspilde«,
og det vil nok med tiden lykkes at komme op i 8760
timer. Ved manuel regulering av forbruksapparaterne
kan dette kanske være vanskelig, men der er allerede
fremkommet apparater som automatisk sørger for at
vippen til enhver tid er fuldt belastet.
Avgiftsberegning efter installationsværdien anvendes
nu praktisk talt ikke længer, hvorimot vippetarifen her
i landet er meget utbredt. I utlandet anvendes aars
pristarifer kun i ganske forsvindende utstrækning. Seiv
i Schweiz, som tidligere benyttet denne tarifform, og
hvor forholdene har meget tilfælles med vore, er man
nu gaat over til maalertarifer.
Vippeiarif. Denne tarif har utvilsomt bidrat meget
til elektricitetens sterke utbredelse hos os, og saa længe
strømmen hovedsagelig anvendtes til lys for hvilket
brukstiden i alle tilfælder er forholdsvis begrænset, var
den utvilsomt ogsaa paa sin plads. Med den økede
anvendelse av strømmen ogsaa til andre øiemed er
manglerne ved vippetarifen imidlertid blit stadig mere
fremtrædende.
Efter en aarspris av 200 pr. kW som er noksaa
almindelig her i landet og en brukstid av 6—7000
timer vil kW-timen komme paa ca. 3 øre, hvilket er
den samme pris som mange verker sælger sin spild
kraft for. I virkeligheten faar verket paa grund av
vippens konstruktion og indstillingsmaate imidlertid
ikke fuld betaling for strømmen, men gjennemsnitlig
bare ca. 90%, hvorved kWh.-prisen blir endnu lavere.
Herunder forutsættes at vipperne er helt rigtige, hvil
ket ikke altid er tilfælde. Ofte tøier de sig noget og
under tiden funktionerer de overbodet ikke. Det hæn
der ogsaa at de gir for litet, men da sier folk altid
fra. Det har derimot endnu ikke forekommet at nogen
har klaget over de faar for meget strøm. Det er for
øvrig gaat saa ind i folks bevissthet at de skal ha
noget ekstra, at de gjerne beklager sig hvis der bare
kan uttas den energimængde som der betales for.
Man maa nemlig erindre, at da vippetarifen i sin
tid blev indført laa forholdene paa elektricitetsforsy
ningens omraade ganske anderledes an end de nu gjør.
Det var væsentlig maksimalbelastningen i kW som
dengang interesserte verkerne, mens brukstiden resp.
kWh.-forbruket ikke spillet nogen nævneværdig rolle.
De verker som kjøpte sin strøm betalte desuten
som regel efter fast aarspris, og det faldt derfor na
turlig at sælge strømmen til abonnenterne efter en
lignende tarif. Samkjøring med andre elektricitetsverker
eksisterte ikke og reguleringsmuligheterne var ofte sterkt
begrænset. Dertil kom at det dengang netop gjaldt at
faa elektriciteten mest mulig utbredt og hertil var
vippetarifen vel egnet. Det kan ogsaa ha spillet en
viss rolle at vipperne var smaa og billige i anskafifelse
og vedlikehold, i motsætning til maalerne som var
svære, kostbare apparater. Alt laa saaledes, kan man
si, vel tilrette for vippetarifen og det var kun naturlig
at denne tarifform blev valgt.
Man kan derfor ganske sikkert regne med at verket
faar ca. 10% mindre avgift pr. kW end denne nomi
nelt koster. Istedetfor 200 kr. 180, istedetfor 180 kr.
ca. 160 o. s. v. Saa fuldkomne som de nuværende
vippekonsstruktioner i og for sig er, maa derfor vippen
som kontrolapparat for strømsalget betragtet sies at
være høist primitiv.
Forholdene har imidlertid i mange henseender for
andret sig sterkt i de senere aar.
Det er ikke længer bare maksimalbelastningen i
kW som interesserer verkerne, men ogsaa kW-timerne
begynder at faa en viss værdi. Dette skyldes forskjel
lige omstændigheter. Verkerne har saaledes ganske
andre muligheter end tidligere for at faa avsat eventuel
ledig kraft paa fordelagtige vilkaar, saavel direkte til
Derved at kWh-prisen varierer saa sterkt med
brukstiden kommer vippetarifen ogsaa til at virke høist
uretfærdig overfor de smaa konsumenter. Konsum paa
optil 4—500 watt kan jo vanskelig utnyttes til stort
andet end lys, strykning og litt varmtvandstilberedning
og nyttebrukstiden hos disse kommer neppe op i mere
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
