Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundpristarifer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1927, No. 3
Ingen drømmer nu om at sælge gas efter fast
aarspris, likesaalite som f. eks. koks eller ved, men
hvorfor skal man da sælge elektrisk strøm paa denne
maate. Det eneste rimelige er da at publikum betaler
for den energimængde — for de kalorier — som blir
levert, og ikke for det høist ubestemmelige begrep
kW-aar.
end ca. 2000 timer, hvilket tilsvarer en kWh-pris av
10 øre ved en aarspris av 200 kr. pr. kW. Jeg sier
uttrykkelig nyttebrukstiden, for det er meget mulig at
ogsaa disse konsumenter lægger beslag paa strømmen
til unyttig belysning, unyttig vandfordampning etc. i
adskillig længere tid, men det har jo hverken konsu
menterne seiv eller verket nogen glæde av.
Bortset fra at vippetarifen er enkel og letfattelig,
og vippemaalerne billige og driftssikre, har denne tarif
nu længer ingen fordeler, men derimot adskillige
mangler.
Det er først naar man kommer op i konsum paa
over 1000 watt og har de fornødne apparater at
strømmen virkelig kan utnyttes i 5000 timer og mere,
hvorved kWh-prisen reduceres tilsvarende.
Vippemaalerne utføres for optil 7 kW, men kun
enfaset. Hvor det handler sig om levering av trefaset
strøm maa anvendes maksimalbrytere. Disse er meget
kostbare, ikke saa driftssikre som vippemaalerne og
ikke synderlig mere nøiagtige. Maksimalbryterne har
desuten den meget store mangel at de maa slaaes ind
for haanden. Under enhver omstændighet maa de være
skjævbelastbare, samt forsynt med signal- og tidsrelæ,
hvilket imidlertid komplicerer og fordyrer dem.
Smaakonsumenterne er saaledes ved den nuværende
vippetarif ikke alene avskaaret fra at anvende elektrisk
kokning, men de maa for den strøm de anvender til
belysning og andre øiemed desuten betale en betyde
lig høiere pris end de økonomisk gunstigere stillede
konsumenter.
Et andet moment som ogsaa gjør at mange linder
vippetarifen ubillig, er at der maa betales fuldt ut for
strømmen seiv om den ikke brukes, f. eks. om som
raeren. Dertil kommer at vippingen ved överbelastnin
gen virker generende og at der har let for at opstaa
divergenser mellem konsumenterne og verket angaaende
vippeindstillingen.
For at undgaa opsætning av maksimalbrytere an
vendes i enkelte tilfælder maksimalmaalere, og avgiften
betales efter den høieste registrerte belastning. Maksi
malmaalerne er vistnok nøiagtigere end maksimalbry
terne, men samtidig endnu kostbarere baade i anskaf
felse og vedlikehold. Det er ogsaa meget ubehagelig
for konsumenten at maatte betale for en belastning
som kanske bare har optraadt en enkelt gang i
aarets løp.
Man maa heller ikke se bort fra, at vippetarifen
medfører et enormt sløseri med strømmen. Man be
høver bare at tænke paa alle de lamper som staar og
brænder til ingen nytte, dels hele døgnet rundt, bare
fordi man ikke gidder slukke dem. Endnu værre er
det kanske med alt det varme vand som blir tappet
i vasken om aftenen for at varmtvandsbeholderen ikke
skal koke tør om natten, eller som nytteløst fordamper
bare fordi strømmen ikke blir slaat av i tide.
Ved anvendelse av maksimalbrytere eller maksimal
maaler i forbindelse med aarspristarif har man de
samme ulemper som ved anvendelse av vippemaaler,
samtidig som maaleapparaterne er baade kostbare og
mindre paalidelige.
Ved alt dette sløseri gaar ikke ubetydelige energi
mængder til spilde, til ingen nytte for konsumenterne
og til stor skade for verkerne, som kanske endog er nødt
til seiv at betale for den saaledes nytteløst forbrukte strøm. Herunder forstaaes saadanne tarifer hvorefter strøm
men betales med en grundavgift -J- en kWh.-avgift.
Grundavgiften kan beregnes paa en række forskjellige
maater. Der kan anvendes maksimalmaaler og dennes
høieste utvisende, eller middeltallet av flere avlæsninger
lægges til grund. Der kan ogsaa anvendes strøm
begrænser og kWh.-maaler paa serie (Malmötarifen).
Yidere kan grundavgiften beregnes efter maalerstørrel
sen (Berlinertarifen), efter værelseantallet (Potsdam
tarifen) eller efter installationens størrelse.
Noget konsumenterne ikke tænker paa naar de til
stadighet lar sine lamper og apparater staa indkoblet
uten at det er nødvendig, er at dette gaar ut over
lampernes og apparaternes levetid, som jo er, delvis
endog sterkt, begrænset. Herved gaar store værdier
til spilde som konsumenterne maa betale. Jeg skal
bare nævne et litet eksempel. Der brukes her i landet
aarlig ca. 3,5 mill. glødelamper til en samlet værdi
av ca. g mill. kr. Hvis disse lamper bare brændte
20% kortere tid end nu vilde alene paa denne konto
kunne spares henved 2 mill. kr. om aaret. Dette
sløseri kan ikke forsvares med at vi staar i en sær
stilling, og at vi med vor billige vandkraft kan tillate
os en saadan luksus. For det om kraften er billig er
det jo ingen grund til at la den gaa til spilde, og
specielt ikke naar det sker paa bekostning av lam
pernes og apparaternes levetid.
Maksmahnaalertarf. Denne tarif er bygget paa et
riktig princip forsaavidt som den gjør konsumenterne
interesseret i at begrænse saavel sit maksimale kraft
forbruk i kW som sit energiforbruk i kW-timer.
For konsumenten er imidlertid denne tarif meget uheldig
forsaavidt som han kan risikere at maatte betale
grundavgift for en belastning som kanske bare har
indtruffet en enkelt gang i aarets løp. Da maksimal
maalerne ikke lar sig forsyne med nogen tilfredsstil
lende signalanordning og anskaffelse av et specielt
signalrelæ er kostbar, kan det en enkelt gang let fore
komme at der blir uttat mere strøm end konsumenten
ønsker~at betale for. Ofte vil ogsaa kon-
i saadanne tilfælder nekte at betale og
Man kan derfor trygt si at vippetarifen ikke er
ideel for konsumenterne og at heller ikke verkerne
med de forandrede forhold i længden vil være tjent
med denne tarifform. Paa en eller anden maate maa
man se at faa kW-timene — sparemomentet — ind
ogsaa i husholdningstariferne.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
