Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 3. 25. januar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rene k W-iime tarifer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 3, 1927
paastaa at maaleren viser feil. Herved kan der let
komme til at opstaa et spændt forhold mellem verket
og konsumenten og i et hvert fald skaffes verket en
masse bryderi med at paavise at maaleren viser riktig.
Den væsentligste indvending mot denne tarif som
husholdningstarif er imidlertid at maalerne er for kost
bare og komplicerte og kræver for meget tilsyn og
vedlikehold. Maksimalmaalertariffen kommer væsentlig
i betragtning for de tekniske tariffer.
malbelastningen ikke er begrænset, kan herved overbe
lastning av fordelingsanlæggene risikeies. Seiv om av
giften for overforbruket sættes temmelig høi, faar
verket allikevel ingen kompensation for de ofte høist
ubeleilig optrædende belastningsøkninger. Overforbruk
om vinteren gaar nemlig i almindelighet til opvarmning
paa særlig kolde dage da belastningen allerede før er
temmelig høi. Varmebelastningen er ogsaa særlig ufor
delagtig, derved at den gjerne sætter ind samtidig,
paa samme maate som lysbelastningen. Denne tarif
har saaledes baade vippe- og maalertariffernes mangler,
men ingen av disse tariffers fordeler.
Malmbtarifen. Der betales efter denne tarif en
grundavgift pr. kW-aar begrænset ved hjælp av vippe
maalere, eller maksimalbryter -f- en kWh. avgift. Med
hensyn til kontrolapparat medfører denne tarif de
samme ulemper som omtalt under vippetarifen. Derved
at der betales en grundavgift pr. kW-aar vil konsu
menterne, med mindre denne grundavgift er meget
liten, sætte sit abonnement saa lavt som mulig, like
som ved vippetarifen, hvorved mange blir avskaaret
fra at anvende elektriciteten til kokning og varmt
vandstilberedning. Tarifen har imidlertid ogsaa sine
fordeler forsaavidt som den ved sin kWh. avgift tvinger
konsumenterne til at økonomisere med strømmen,
samtidig som den hindrer overbelastning.
Herunder forstaaes saadanne tariffer hvorefter
strømmen kun betales med en kW-time avgift. Denne
kan være synkende med forbruket, veksle til de for
skjellige tider av døgnet eller aaret og forovrig varieres
paa en række forskjellige maater.
Amsierdamtarifen. Efter denne betaler konsumenten
for den strøm som brukes til belysning en hoi kWh.
pris, og for hvad der yderligere uttas en lav kWh.
pris. Hver konsuments sandsynlige lysforbruk pr.
maaned er paa forhaand utregnet, og først maa lys
kW.timene være uttat før den billige kWh.pris træder
i kraft. Er i en maaned ikke alle lys-kWtimerne uttat
blir de resterende overført til næste maaned.
Berlinertarifen. Grundtarifen beregnes her elter
den opsatte maalers størrelse som igjen bestemmes av
installationens størrelse. Dette frister selvfølgelig kon
sumenterne til at opgi saa liten installation som mulig
og ikke anmelde nye forbruksapparater, hvorved over
belastning av maalerne let risikeres. Man har elter
denne tarif heller ingen sikkerhet mot overbelastning
av fordelingsanlæggene, idet de enkelte konsumenters
maksimalbelastning ikke er begrænset.
Ogsaa efter den av ingeniør Haukaas Malde i
ETT nr. 10, 1925 foreslaaede tarif er lys-kWtimene
forutsat at betales med en høi kWh. pris, det over
skytende forbruk som forutsættes at gaa til kokning med
er lavere kWh pris og hvad der yderligere uttages,
hvilken energimængde forutsættes at gaa til opvarmning
betales med en endnu lavere kWh.pris. Lysforbruket
fordeles paa de 8 vintermaaneder med 1/a paa hver.
Ingen av disse tarifer hindrer overbelastning da maksi
malbelastningen hos de enkelte konsumenter ikke er
begrænset, og samtidig er de forholdsvis komplicerte.
Grundavgiften beregnes ogsaa enkelte steder f.eks.
i Göteborg og Stockholm efter installationens størrelse.
De samme mangler som ved Berlinertarifen gjør sig
ogsaa gjældende i saa tilfælde. Installationsværdien
forandrer sig jo fra aar til aar og det kræver en
meget skarp kontrol fra verkets side hvis dette til en
hver tid skal være å jour med installationen hos de
enkelte konsumenter. Subtraktiommaalertarifen er basert paa det princip
at de kW-timer som registreres under en viss belast
ningsgrænse tilsvarende lysbelastningen, betales efter
en høi kW-pris, medens de kW-timer som registreres
over subtraktionsgrænsen, og som forutsættes at gaa til
kokning o. 1. betales efter en lav kW-pris. Denne
tarif er forsaavidt meget lik Arnsterdamtariffen, kun
med den forskjel at subtraktionen ved hjælp av denne
maaler foregaar automatisk. Subtraktionsmaalerne er
meget kostbare og komplicerte apparater, og tariffen
derfor alene av den grund lite hensigtsmæssig. Man
har heller ingen sikkerhet mot overbelastning.
Potsdamtarifen. Efter denne tarif som først be
nyttedes i Potsdam, men som nu anvendes i adskillig
utstrækning bl. a. i Sverige, beregnes grundavgiften
efter værelseantallet. Grundavgiften kan man saaledes
si er avgiften for belysningsstrømmen som jo er pro
portional med værelseantallet, og for forbruk til kok
ning etc. betales en forholdsvis lav kWh. avgift. Denne
tarif har mange fordeler, men overbelastning risikeres
ogsaa her, idet de enkelte konsumenters raaksimal
belastning ikke er begrænset.
Overforbruksmaalertarifen. Denne er ikke en ren
grundpristarif, men medtages allikevel her da den
nærmest hører hen under denne gruppe. Overforbruks
maaleren er en forenkling av subtraktionsmaaleren og
tæller først kW-timerne naar konsumet overstiger en
viss størrelse for hvilket der betales fast aarspris. Den
forsynes gjerne med signalanordning som varsler naar
tastpriskonsumet overstiges hvorved dette blir utnyttet
ganske paa samme maate som efter vippetarif, mens
overforbruk kun leilighetsvis forekommer. Da maksi-
Dobbelilarifer. Dobbelttarifmaalerne registrerer for
bruket til forskjellige tider, og ved at fastsætte en høi
kWh. pris i verkets topbelastningstid og en lav kWh.
pris i den tid der haves megen kraft disponibel, har
verket det i sin haand at fordele belastningen efter
ønske. Forsaavidt er denne tarif næsten ideel. Det
beklagelige er bare at maalerne er meget kostbare og
komplicerte og kræver stadig tilsyn og vedlikehold,
hvorfor denne tarifiform neppe kommer i betragtning
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
