Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 5. 15. februar 1927 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ler kjøpes.
4. Prisenes høide.
ring.
1927, No. 5
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
undgaa, at nogen abonnenter kommer til at betale noget
mere end før, mens andre kommer til at betale tilsva
rende mindre. Stort set vil den gamle kraft indbringe
det samme og koste det samme som før. Det væsentlige
og den store forskjel fra tidligere vil bestaa i at alt
yderligere forbruk kun vil koste 100 kroner pr. kilowatt
aar, den pris som det lønner sig for verket at sælge
det yderligere forbruk til. Ingen kan vel være i tvil
om at en pris av 100 kroner pr. kilowatt-aar vil friste
mere til øket anvendelse av elektricitet end en pris av
f. eks. 190 kroner eller 150 kroner. Verket opnaar den
indtægt det trænger, abonnentene betaler ikke mere
end de vilde gjøre ved nogen anden slags beregning,
men forbruket av elektricitet vil øke sterkt, og elek
triciteten kan med økonomisk fordel anvendes paa om
raader hvor den ellers ikke kunde ha været anvendt,
og dette ikke paa feilagtig, men fuldkommen rigtig
basis, idet jo produktionskostendet faktisk betinger den
pris som strømmen sælges til. Dette princip, at op
kræve en tilknytningsavgift, er derfor det eneste som
er overensstemmende med nationaløkonomiens krav. En
undlatelse av at gjøre bruk av fremgangsmaaten betyr
en bremse paa elektricitetens anvendelse til økonomisk
skade for abonnentene, elektricitetsverkene og landet.
kr. 200.00 pr. kilowatt-aar. La os anta at det gjen
nemsnitlige forbruk pr. abonnent er 700 watt, og at
verket ved at sælge sin kraft paa den nævnte maate
faar dækning for sine utgifter og en passende fortje
neste. Vi antar videre at elektricitetsverket har an
ledning til at skaffe sig mere kraft og distribuere den
ne til abonnentene, og at verket med fordel kunde
sæige denne nye kraft for 100 kroner pr. kilowatt
aar. Verkets direktion staar da overfor opgaven: Skal
verket sælge den gamle kraft for 200 kroner og den
nye for 100 kroner pr. kilowatt, det synes urimelig,
eller skal det sætte prisen ned til 190 kroner, 175 kro
ner eller 150 kroner pr. kilowatt over hele linjen, eller
findes der anden vei? Det er praktisk talt denne op
gave i en eller anden noget avvigende form alle lan •
dets elektricitetsverksstyrer staar overfor, om de er
sig det bevisst eller ei, og det er ubetinget det vigtigste
spørsmaal som föreligger ved noget verk. Den forhaan
denværende produktionspris betinger en salgspris av
kr. 200.00 pr. kilowatt-aar. Det ligger da nært at re
sonnere: «Da maa salgsprisen ogsaa være 200 kroner»;
men da blir der ikke solgt mere end der allerede er
solgt, eller ialfald kun ganske ubetydelig mere. Den
billige kraft som kunde komme abonnentene og landets
økonomiske liv tilgode, blir i bedste tilfælde til 10 rugle
paa taket; i værre tilfælde, hvis verket skaffer sig den
nye kraftmængde uten at faa den solgt, til en klamp
om foten paa elektricitetsverk og erhvervsliv. Prisen
kunde sættes ned, ja vel, men hvor meget? Hvis man
kunde være sikker paa at forbruket vilde stige med
20, 50 eller 100 %, kunde man sætte prisen ned til
henholdsvis 181 kroner, 167 kroner og 150 kroner pr.
kilowatt-aar. Men hvor stor vil vel stigningen bli? Se
det spørsmaal er det ikke saa let at svare paa, og det
er derfor saa forstaaelig at de fleste verkers styre vil
si: «Vi er nødt til at holde paa den gamle pris.» Des
uten, om det nu blev vovet at sætte prisen ned, og om
dette ogsaa hadde det ønskede resultat med hensyn til
forbruket, vilde saa dette være det gunstigste resultat
som kunde opnaaes? Nei, det er nemlig mulig at slaa
ind paa en væsentlig bedre vei og derved opnaa et be
tydelig gunstigere resultat, og samtidig vilde alle van
skeligheter med hensyn til prisansættelsen været feiet
av veien. Man vælger følgende fremgangsmaate: Ver
ket sælger al kraft efter en pris av 100 kroner pr.
kilowatt-aar, ikke bare den nye, men ogsaa den gamle,
og opkræver et tilknytningsbidrag stort nok til at for
skjellen mellem 100 kroner og 200 kroner for den gamle
krafts vedkommende blir dækket. Da det gjennemsnit-
Lige forbruk er 700 watt, maa tilknytningsavgiften pr.
forbruker gjennemsnitlig være 70 kroner. Hvorledes
tilknytningsavgiften bør opkræves, om det skal være
i forhold til antal værelser, beboet grundflate eller paa
andet grundlag, skal foreløbig ikke omtales. Paa dette
sted skal kun konstateres at en saadan tilknytnings
avgift ikke betyr nogen øket utgift for abonnentene,
disse betaler jo allerede paa forhaand tilknytnings
avgiften, bare paa en anden maata Opkrævningen av
tilknytningsavgiften vil heller ikke ha tilfølge nogen
tilbakegang i abonnementet. Det vil ikke være til at
I sit foredrag om husholdningstariffer i Elektro
teknisk Förening nylig foreslog ingeniør Grosch en
tarif med tilknytningsavgift. Det var denne side ved
forslaget som gjorde krav paa størst paaagtelse. Den
blev imidlertid forbigaat av samtlige deltagere i diskus
sionen,! undertegnede undtat. Hvis dette kan forstaaes
derhen at alle er enige, saa er alt godt, men forfatte
ren av disse linjer har sine tvil herom. Han har der
for meni at det kunde være rigtig at gjøre nærmerc
rede for fordele ved at bruke tariffer med tilknytnings
avgift, fællestariffer, som de i det efterfølgende vil
bli kaldt. Før der fortsættes dermed skal der dog
sees litt paa de to andre led i verkenes selvproduk
tionskostende.
Det skulde ikke være paakrævct at gi nogen be
grundelse for kilowatt-leddet og kilowattime-leddet i
verkenes selvproduktionskostende. Det som interesserer
er om begge dissé led bør faa uttryk i tariffer eller
om der kun skal tas hensyn til det ene og i saafald
hvilket. Helt i sin almindelighet maa det sies at
dette avhænger av forholdene ved verket, og da særlig
følgende:
1. De betingelser under hvilke kraften produceres el-
2. Muligheten for salg av «spildkraft».
3. De klimatiske forhold.
5. Abonnentenes sedvaner, særlig da spisetidene.
G. Belastningsforholdene foraarsaket ved anden leve-
Betingelsene under hvilke kraften produceres er
naturligvis av den aller største betydning. De elektri
citetsverker som har sine kraftanlæg ved vasdrag med
jevn vandføring har andre interesser end de verker
som har vandkraftanlæg som tillåter at vandet brukes
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
